Dansk Stammeforum

Dansk Stammeforum Dansk Stammeforum er en ambitiøs forening, der arbejder for stammen i Danmark. Du kan hjælpe

Vores mission
Følelsen af at stå alene med sin stammen og at ens omverden ikke er i stand til at hjælpe én videre, er desværre temmelig udbredt, når en familie rammes af stammen.​​

Dansk Stammeforum er et initiativ taget af stammere og talepædagoger i fællesskab. Vores mission er at udbrede kendskabet til stammen samt at støtte og forbedre forholdene for de mere end 40.000-50.000 danske stammere

og deres pårørende.

​Vores vision er ”et godt liv med stammen”, og vi ser det som vores fornemmeste opgave at hjælpe danske stammere og deres familier til at leve bedst muligt med deres handicap.



I Dansk Stammeforum arbejder vi på at:

Være med til at skabe kontakter og netværk mellem stammere, fordi ligesindede kan høste uvurderlige tips og råd af hinanden og hjælpe hinanden med at håndtere en hverdag med stammen

Holde alle danske stammere ajour om den aktuelle debat, de nyeste behandlinger, den nyeste forskning samt de politiske og behandlingsmæssige tiltag, der kan få betydning for os

Være et aktivt og engageret talerør over for myndigheder, medier, arbejdsmarked og offentlighed

Løbende at oplyse danskerne om stammen, arbejde for at nedbryde fordomme og dermed fremme offentlighedens accept af stammere​

Vil du gøre en forskel for et ungt menneske, der stammer? ☀️Bornholmertræf er en uges sommercamp for unge mellem 14 og 1...
06/05/2025

Vil du gøre en forskel for et ungt menneske, der stammer? ☀️

Bornholmertræf er en uges sommercamp for unge mellem 14 og 18 år med stammen. I løbet af en uge bliver de unge kastet ud i en masse spændende aktiviteter, hvor de udfordrer sig selv og danner nye venskaber – og de tager hjem med gode minder og fornyet tro på sig selv.

Træffet finder sted fra 29. juni til 6. juli 2025, så skynd dig at sprede budskabet!

Læs mere på: https://stammeforeningen.dk/tilmelding-bornholm

Deltag i temaeftermiddagen i Aarhus med spændende oplæg og debatter 🌼På temaeftermiddagen kan du blive klogere på det hø...
02/05/2025

Deltag i temaeftermiddagen i Aarhus med spændende oplæg og debatter 🌼

På temaeftermiddagen kan du blive klogere på det højaktuelle emne ”løbsk tale”. Ph.d.-logopæd Jan Tinge vil introducere os for emnet og komme ind på de kognitive, sproglige og talemotoriske elementer og hvordan forstyrrelser i disse niveauer kan medføre flere symptomer der er eller minder om løbsk tale. Afslutningsvis vil han fortælle om behandlings- og undervisningsmulighederne.

Herefter vil Hanne Høgh Larsen fortælle om hendes nyudgivne biografi ”Stammen tæt inde på livet”, hvor hun vil fortælle, hvad der fik hende til at skrive om hendes trofaste følgesvend, stammen, og hvilke(t) budskab hun vil give med bogen.

Efter oplæggene vil der være socialt samvær, hvor lokalafdelingen byder på kaffe/the og en let snack. Der vil være mulighed for at købe bogen til kr. 65 og få en personlig signatur af forfatteren.

Temaeftermiddagen finder sted den 24. maj fra 13.30-16 hos Frivilligcenter Aarhus. Læs mere og tilmeld dig her: https://stammeforeningen.dk/temaeftermiddag-i-aarhus-lokalafdeling/

Vel mødt!
Aktivitetsudvalget i Aarhus Lokalafdeling

15/04/2025

BORNHOLMERTRÆF 2025 - for teenagere, der stammer

Klar til en fed uge i sommerferien fyldt med vilde oplevelser, nye venskaber og masser af hygge? Bornholmertræf er en sommercamp for unge mellem 14 og 18 år, der stammer. Sammen bliver I kastet ud i en masse sjove aktiviteter. Det kan være alt fra tømmerflådebygning, ræs i gokart, klatring, svævning på en af Danmarks længste tovbaner og vandring i den unikke bornholmske natur.

Skal du med? ☀️
Klik ind på: https://stammeforeningen.dk/tilmelding-bornholm

09/04/2025

UNGDOMSTRÆF 2025 - for unge, der stammer

Klar til en forlænget weekend fyldt med fede oplevelser, nye venskaber og en solid mængde hygge? Ungdomstræf er en sommercamp for unge mellem 18 og 25 år, der stammer.
Her handler det om at have det sjovt, lave en masse fællesaktiviteter om dagen og hygge om aftenen.

Træffet afholdes i en hyggelig hytte ved Faxe, fra torsdag den 29. maj til søndag den 1. juni 2025.

“Ungdomstræf er super hyggeligt. Det er en weekend med masser af sjove aktiviteter, hvor man får mulighed for at være sammen med andre unge stammere.” (David).

Læs mere om Ungdomstræf 2025 og tilmeld dig her: https://stammeforeningen.dk/tilmelding-ungdom

-- Note: Dansk Stammeforum og Stammeforeningen i Danmark har fusioneret under navnet "Taleforeningen - for stammen og løbsk tale".

Kære Alle.Tak for en rigtig god generalforsamling! Det var en inspirerende dag med menings- og ideudveksling og rigtigt ...
08/04/2025

Kære Alle.

Tak for en rigtig god generalforsamling! Det var en inspirerende dag med menings- og ideudveksling og rigtigt mange gode input og tips til forbedringer, som vi tager med i vores fremtidige arbejde.
Der blev i begge foreninger stemt for at fusionere til en forening: Taleforeningen – for stammen og løbsk tale – samt at oprette Talefonden. Den nye bestyrelse består af bestyrelsesmedlemmer fra både DS og FSD samt to nye medlemmer. Bestyrelsen er ulønnet.

Bestyrelsen består af: Forperson: Inge Brink Hansen, kasserer: Charlotte Sørensen, bestyrelsesmedlemmer: David Sørensen, Stig Holstein Bach, Dan Hartvig Pedersen, Hanne Høgh Larsen, Ulrik Andersen, Marie Stenild og Kirsten Sjøstrøm. Suppleanter: Erling Jensen og Marc Egede.

Den store arv, som begge foreninger modtog i 2024, er nu sikret i Talefonden, med Adam Estrup i spidsen. Det er en almennyttig fond, der er under Civilstyrelsens tilsyn og bestyrelsesposterne er aflønnede. Talefonden har som overordnet formål at støtte driften af Taleforeningen.

Vi har ansat Anne-Mette Vinter som konsulent i sekretariatet (da den tidligere valgte at stoppe) t.o.m. juni 2025. I den kommende tid vil bestyrelsen prioritere aktiviteter og igangsætte ansættelse.

Vi har allerede mange konkrete planer, men modtager gerne flere ideer:
- Modernisering af hjemmeside
- Kampagne for årets tre træf for familier, børn og unge
- Politisk bevågenhed: møde m. politiker på Christiansborg denne uge
- Rådgivning til forældre og børn
- Kurser for logopæder
- Videoprojekt med bl.a. personportrætter og en kampagne
- Bog om løbsk tale

Det er en stor ære at få lov til at stå i spidsen for Taleforeningen – for stammen og løbsk tale. Kort om mig: Jeg er logopæd, bor i Buresø med min mand. Vi har 3 børn tilsammen og 3 børnebørn. Jeg har ikke selv et talehandikap, men jeg har en stor interesse for området som logopæd, og har i 17 år undervist mennesker med stammen og løbsk tale på CSV i København, holdt oplæg, givet kurser for logopæder og skrevet artikler. Jeg vil gøre mit ypperste for at skabe bedre vilkår for mennesker med stammen og løbsk tale, og jeg glæder mig til samarbejdet med jer alle!

De bedste hilsner
Inge Brink Hansen

📢 Kære personer, der stammer, har løbsk tale, pårørende og logopæder!Dansk Stammeforum indkalder hermed til årsmøde og g...
24/02/2024

📢 Kære personer, der stammer, har løbsk tale, pårørende og logopæder!
Dansk Stammeforum indkalder hermed til årsmøde og generalforsamling søndag den 28. april! 🎉 Det bliver en dag fyldt med vigtige beslutninger, hyggeligt samvær og masser af spændende oplæg om stammen! 😊 Vi glæder os til at se jer alle.
Af hensyn til frokosten ville det være rigtig dejligt, hvis du vil tilmelde dig via nedenstående link.

https://www.conventus.dk/dataudv/www/new_tilmelding.php?foreningsid=16003&gruppe=902618&skjul_nyt_medlem=1&skjul_allerede_medlem=0

Denne artikel er en beretning fra en tid, hvor den logopædiske praksis var meget opdelt i Danmark. Det var en æra, hvor ...
07/02/2024

Denne artikel er en beretning fra en tid, hvor den logopædiske praksis var meget opdelt i Danmark. Det var en æra, hvor der enten blev fokuseret på den fysiske eller den psykiske del af stammen. Dansk Stammeforum arbejder på at fremme en mere helhedsorienteret tilgang, der både fokuserer på den fysiske og psykiske del af stammen i stammeundervisningen. Inden for det logopædiske felt er der nu bred enighed om, at dette er den mest hensigtsmæssige tilgang. Hvis du er logopæd og ønsker at lære mere om stammeundervisning, kan vi varmt anbefale, at du deltager i Logopædiske Forum, hvor vi udveksler erfaringer og mødes online fire gange om året.

Læs mere her:
https://danskstammeforum.dk/logopaeder/

Mit navn er Jørn og er født i den sidste halvdel af 2. verdenskrig. Jeg blev registreret som stammer, da jeg kom i skole i Nykøbing Mors. På et tidspunkt fik jeg tale-behandling, som gav lindring af symptomerne, men som måtte gentages i ny og næ igennem hele skoletiden.

Pressemeddelelse: Per Alm indtræder som ambassadør for Dansk StammeforumEn af verdens mest fremtrædende forskere indenfo...
16/01/2024

Pressemeddelelse: Per Alm indtræder som ambassadør for Dansk Stammeforum

En af verdens mest fremtrædende forskere indenfor stammen, svenske Per Alm, indtræder som ambassadør for Dansk Stammeforum. Hans teorier om stammens opståen er nok det tætteste vi i dag kommer på, hvad der i virkeligheden sker når vi stammer. Og Per Alm har mere i støbeskeen.

Med Per Alms indtræden som ambassadør får den knap to år gamle handicaporganisation Dansk Stammeforum selskab af en af verdens mest respekterede forskere indenfor stammens opståen og årsag. Og måske også en af de forskere, der selv efter mange år på området stadig er brændende nysgerrig.

”For mig som ung var stammen noget af et mysterium. Hvorfor stammer jeg nogle gange og ikke andre. Det er helt grundlæggende det, der fik mig i gang. Det ville jeg finde ud af,” forklarer Per Alm, der selv har stammet fra barnsben.

Han blev oprindelig uddannet maskiningeniør og arbejdede for det svenske emballagefirma Tetrapak. Men interessen for stammen begyndte at vokse. Ikke mindst fordi han ikke – som tidens fremherskende ånd var – kunne se stammen som en neurotisk lidelse.

”Jeg var ganske enkelt ikke enig,” fastslår han, der derfor begyndte at læse psykologi. ”Men, jo mere jeg læste, desto flere spørgsmål havde jeg, men grundlæggende blev jeg helt overbevist om, at stammen ikke er neurotisk,” fortæller Per Alm.

Afdækker sammenhænge i hjernen
Han engagerede sig i den svenske stammeforening, fik indsamlet en masse information og blev knyttet til nogle studiecirkler. Han endte i 1997 med at begå en bog om stammen (Stammen - om stammens årsager og behandling, Gyldendal).

I bogen afmystificerede han en del omkring stammen. Men for Per Alm var der mere, som skulle afdækkes. Flere sammenhænge. Han tog derfor kontakt til nogle hjerneforskere i Lund for at få dem til at kigge på hjernen og stammen.

”Forskerne syntes bestemt det var interessant og var heller ikke uenige i min tilgang. Men de havde ikke tid,” forklarer Per Alm, der af den grund besluttede at tage grundkursus i medicin, så han kunne lave en PhD og forske i årsagen til stammen.

Billedet er stadig uskarpt
Han blev på Lunds Universitet i fire år, og hans PhD-afhandling er til dato sandsynligvis den mest citerede af sin slags på stammeområdet.

”I dag mener jeg vi med sikkerhed kan sige, at vi har fået afmystificeret en del omkring stammen. Vi kan se konturerne af, hvad den er og hvordan mekanismerne er. Hvorfor den opstår og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at hjælpe mennesker, der oplever stammen som et problem. På den anden side er billedet stadig uskarpt, og vi har brug for mange flere detaljer, meget mere forskning for at forstå stammen i dybden,” siger Per Alm.

Efter afhandlingen på Lunds Universitet gik turen videre til Canada og via en projektansættelse i Oxford samt arbejde i DAVS (det desværre hedengangne Dansk Videncenter for Stammen) kom Per Alm til som forsker og underviser, da universitetet i svenske Uppsala etablerede en logopæduddannelse.

Nu forskning i USA
Her har han været indtil tidligere i 2023, og nu arbejder Per Alm som selvstændig forsker på at etablere projekter i tilknytning til New York University i et netværk skabt under coronapandemien.

”Der er mange penge til forskning i USA og jeg håber at kunne bidrage yderligere til viden om stammens opståen og årsag,” siger han, der ser det som sin mission at forstå stammen.

”Det er selvfølgelig vigtigt at erkende, at ikke alle har det på samme måde. Det skal være OK at stamme, men det skal bestemt også være OK at ville gøre noget ved det. Min rolle er knyttet til det sidste. At forstå og prøve at forbedre mulighederne for at behandle stammen,” forklarer han.

Blåstempling af Dansk Stammeforum
Hos Dansk Stammeforum er forperson Adam Estrup glad for og stolt af, at Per Alm vil indtræde som ambassadør.

”Per Alms indtræden i foreningen som ambassadør ser jeg som en klar blåstempling af det arbejde vi har sat i gang. Vores udgangspunkt er, at stammen kan være endog meget begrænsende for nogle menneskers livsudfoldelse og at alle, der vil, skal have en ordentlig mulighed for at gøre noget ved den. Med Per om bord kan vi seriøst styrke logopædiområdet i Danmark,” siger han.

Han peger på, at foreningen gennem workshops, konferencer og faglige netværk arbejder på at skabe et stimulerende miljø, hvor fagfolk kan udveksle idéer, dele bedste praksis og arbejde sammen om at forbedre logopædisk behandling og generelt styrke stammeområdet.

Listen over ambassadører for Dansk Stammeforum tæller udover Per Alm politikerne Bertel Haarder og Jesper Petersen samt rapperen MC Einar.

Foto: Pernilla Sjöholm

Denne historie er næsten som et juleeventyr 🎄. Dansk Stammeforum håber, du vil nyde denne historie om Laura, som har måt...
15/12/2023

Denne historie er næsten som et juleeventyr 🎄. Dansk Stammeforum håber, du vil nyde denne historie om Laura, som har måttet gå grueligt meget igennem, men ligesom et eventyr, så ender det godt 🌟

Lauras barndom er præget af vold, manipulation og konflikter derhjemme på grund af dårlige forældreforhold, og skoletiden var også præget af mobning.

Adresse

København Ø

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Dansk Stammeforum sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Dansk Stammeforum:

Del