
23/03/2021
I weekenden kunne man på Weekendavisen.dk læse nedenstående. Så fedt at forskere og fagfolk begynder at få øjnene op for, hvad kropsterapi kan🙏🏻
⠀
En soldaterveteran bliver trykket på brystet for at frigøre et traume. En manisk patient falder til ro med massage på den lukkede, og en kvinde med bipolar lidelse dæmper sin angst med sin egen vejrtrækning. Det er glimt fra nyere dansk forskning i psykisk sygdom, hvor behandlingen går gennem kroppen, før den når frem til hovedet.
⠀
Studierne i kropsterapi bygger på teorien om, at traumer, stress, angst og depression også sætter sig som spor i kroppen og kan være forbundet med en manglende kontakt til sit eget legeme. Angsten får hjertet til at banke intenst, sorgen sætter sig som myoser i skuldrene. Men ved at komme i tættere kontakt med de kropslige reaktioner kan man bedre håndtere de mentale forstyrrelser.
⠀
Der er kommet større fokus på kroppen i behandlingen af mentale lidelser, og forskning i kropsterapi er i gang med at forandre hele vores opfattelse af psykisk sygdom, fortæller forskere og fagfolk med kontakt til psykiatrien.
⠀
Artikel af Anders Haubart Madsen.