24/01/2024
BRYD UD AF BURET
De sidste par dage er jeg stødt på flere indslag i medierne om mænd og vrede. Mænd der står frem og fortæller om, hvor svært det kan være at forstå, tale om og håndtere sin vrede. Om at mangle mandlige forbilleder og sprog for de sårbare følelser, der ofte kan ligge lige under vreden. Om skam, tabu, isolation og ensomhed.
I mit tidligere arbejdsliv som socialarbejder, har jeg mødt og arbejdet med hundredvis af vrede unge og voksne mænd. Mænd hvor vreden har været en måde at overleve på, et forsvar og en beskytter. Af gode grunde.
Voldsom vrede skubber oftest andre væk og skjuler dermed i mere end en forstand den sårbarhed, der er et menneskeligt vilkår. Alt det vi ikke kan kontrollere, vores egen utilstrækkelighed, sorg, uretfærdigheder begået mod os selv, dem vi elsker eller mod andre, frygten for at fejle, ikke være god nok eller ikke at være elsket.
Jeg har altid været optaget af vrede - voldsom vrede kan ødelægge liv og relationer, hvis vi ikke lærer at forstå, vise og regulere den. Men vrede er også en livskraft og energi som vi bruger til at sætte vores grænser og mærke, hvad vi vil og ikke vil.
Jeg er vild med at der komme flere og flere stemmer, der taler om sårbarhed - for når vi deler den i alle dens varianter, hjælper vi ikke bare hinanden med at bære det svære, vi skaber også et samfund, hvor skammen får trange kår og et mere nuanceret og omsorgsfuldt billede af det at være menneske kan tone frem.
Jeg har skrevet flere indlæg på min blog om vrede blandt andet med fokus på mænds vrede og vredeshåndtering. Hvis du er blevet nysgerrig, så læs mere her:
https://www.signegroenbaek.dk/blog
