07/08/2024                                                                            
                                    
                                                                            
                                            Recovery Lab tilbyder nu disse 2 kurser for Peers!
Kursus A: Lær at facilitere aktivitetsforløb
Et intensivt kursus for dig, der vil lære at facilitere aktivitetsforløb for psykiatriske patienter, beboere på botilbud, brugere af væresteder, m.v. Kurset henvender sig til dig, der ønsker at blive klædt bedre på til at varetage jobbet som peermedarbejder – hvad end du er jobsøgende eller i arbejde. 
Aktivitetsforløb er en skånsom metode, der kan bruges i arbejdet med næsten alle målgrupper – uanset funktionsniveau. En af styrkerne er, at det ikke – i udgangspunktet – handler om sygdom, og der er ingen forventning om, at deltagerne kan reflektere over egne eller andres udfordringer. Og alligevel ved vi, at aktivitetsforløb kan styrke deltagernes selvbillede og sociale kompetencer, samt give dem et tiltrængt pusterum fra fx negative tanker. 
Vi kombinerer teori, metode og øvelser, så du på et peerfagligt grundlag lærer at vælge, tilrettelægge og facilitere aktiviteter, der matcher din målgruppes interesser og behov.
Der undervises 7/10, 8/10, 10/10 og 11/10 (uge 41) kl. 10-14 i Recovery Labs lokaler Heimdalsgade 37, 2. sal, 2200 København N. Kurset afholdes for 4-6 deltagere. Ved aktiv deltagelse modtager du et kursusbevis.
Prisen er 1750 kr. Det er gratis at deltage, hvis du har taget Recovery Labs peeruddannelse. 
Interesseret? Kontakt underviser Louise Gad (61 42 52 33) og få den fulde kursusbeskrivelse tilsendt. Bemærk, at ansøgningsfristen er 9. september 2024. 
------------------------------------------
Kursus B: Lær at facilitere gruppeforløb
Et intensivt kursus for dig, der vil lære at facilitere gruppeforløb for mennesker, der lever med psykisk sygdom. Kurset henvender sig til dig, der ønsker at blive klædt bedre på til at varetage jobbet som peermedarbejder – hvad end du er jobsøgende eller i arbejde. 
Gruppeforløb er en metode, hvor deltagerne kan hjælpe sig selv og hinanden ved at dele holdninger og erfaringer, udveksle ideer og løsninger, fremme normalisering, udfordre negative selvfortællinger, og inspirere hinanden til at afprøve nye mestringsstrategier. Derudover kan gruppeforløb styrke deltagernes sociale kompetencer og modvirke følelsen af ensomhed.
Vi kombinerer teori, metode og øvelser, så du på et fagligt fundament lærer at tilrettelægge og facilitere gruppeforløb, der understøtter en positiv udvikling hos deltagerne. 
Der undervises 9/9, 10/9, 12/9 og 13/9 (uge 37) kl. 10-14 i Recovery Labs lokaler Heimdalsgade 37, 2. sal, 2200 København N. Kurset afholdes for 4-6 deltagere. Ved aktiv deltagelse modtager du et kursusbevis.
Prisen er 1750 kr. Det er gratis at deltage, hvis du har taget Recovery Labs peeruddannelse.
Interesseret? Kontakt underviser Louise Gad (61 42 52 33) og få den fulde kursusbeskrivelse tilsendt. Bemærk, at ansøgningsfristen er 23. august 2024.