27/11/2024
Trapezius. Alle kender følelsen af at have skuldrene oppe om ørene… det handler som regel om travlhed eller stress.
Men hvad er forskellen - hvornår er det stress? Det kan virke lidt diffust. Måske fordi vi har gjort det lidt for meget op til fri fortolkning. Og det er rigtigt - vi bliver ikke stresset af det samme.
Derudover er der lidt forvirring:
Indtil for nylig har stress ikke været en diagnose selvom det står for ca en million sygedage årligt i Danmark.
Og når lægen har sagt “at det var psykisk” har det lydt som noget, man bilder sig selv ind (hvilket er ret nedladende), og noget, der kun er i hovedet. Men det er jo ret tydeligt kropsligt..!
Jeg kunne snakke lang tid om hvad der sker i kroppen og hvorfor det derfor kunne gøres ret sort/hvidt om der stresses (det må jeg gøre snart), og hvorfor stress dermed er et bevis på at krop og psyke hænger sammen.
Her vil jeg fokusere på to ting:
1) hvad der som regel trigger stress, dermed hvilke følelser, der kan mærkes i trapezius, og som trapezius udtrykker i vores kropssprog:
- Ansvarsfølelse… at føle man har ansvaret for at noget sker, lykkes eller går godt. Og dermed…
- bekymringer og frygt for at noget går dårligt. Måske endda at det afgør om man er god nok, hvilket vil sige…
- knæk i selvtilliden, afmagt (ok, sidder mere i rhomboideus mellem skulderbladene, til de nørdede) og opgivenhedsfølelse. Samt…
- Manglende frihedsfølelse… altså det ikke at have valgt travlheden/omstændighederne selv, ikke føle der kan vælges om, prioriteres og justereres, typisk pga følelse af pligt (og så er vi tilbage ved ansvar).
2) Når nu denne anatomi-serie om krop og psyke er ny, en lille filosofisk diskussion om præmissen. For hænger krop og psyke sammen eller AFSPEJLER kroppen kun psyken. Altså indvirker de hinanden eller går det kun den ene vej:
Der svarer jeg jo nærmest, f or går det meste ikke begge veje? Hvis vi stresser, bliver vi hektiske og på vagt, trækker vejret overfladisk og holder skuldrene oppe om ørerne; og hvis vi trækker vejret overfladisk og holder skuldrene oppe om ørerne, falder vores stresstærskel. Osv.
Kom selv med flere eksempler ♥️