Trines Familieskole

Trines Familieskole Jeg er forældrevejleder og -terapeut, jeg har lavet familiearbejde i 27 år og glæder mig til at dele mine erfaringer med Jer.

Mine kurser handler om, hvordan man kan opdrage med forbundethed som omdrejningspunkt.

Hvad gør du, hvis dit barn får en stor nedsmeltning næsten hver gang, I skal ud ad døren?Jeg vil gerne høre dine erfarin...
04/08/2025

Hvad gør du, hvis dit barn får en stor nedsmeltning næsten hver gang, I skal ud ad døren?

Jeg vil gerne høre dine erfaringer - både hvad der fungerer og ikke fungerer -så du er velkommen til at skrive til mig og fortælle om jeres morgener eller andre besværlige tidspunkter 🍃 Skriv også endelig, hvis du har spørgsmål.

Kærlig hilsen Trine,


-

🧡🧡 Hvad kan du gøre, hvis du bliver distræt, irriteret eller vred, når dit barn har store følelser?For mange af os er de...
29/07/2025

🧡🧡 Hvad kan du gøre, hvis du bliver distræt, irriteret eller vred, når dit barn har store følelser?

For mange af os er det svært at lytte til børn, der græder, især hvis det varer mere end 5-10 minutter.

Det kan være krævende at være sammen med et lille menneske med intense følelser. Du kommer måske i tvivl om, hvorvidt du gør det rigtige, hvorvidt der er noget galt, eller du synes, at nu må det være nok, for det var jo bare en lille ting, der udløste det.

Husk, at 🧡NÅR DIT BARN GRÆDER, ER DET FORDI, DET HAR BRUG FOR DET🧡 Der er noget uudholdeligt indeni, som det er igang med at gøre sig fri af. Denne viden kan nogle gange give dig lidt ekstra omsorgsfølelse og tålmodighed.

Derudover kan du prøve at:

🤎 trække vejret og mærke dine fødder

🤎 flytte på dig, gå lidt rundt

🤎 lægge dig på gulvet

🤎 lade en anden tage over, hvis der er en 

🤎 gå ind ved siden af en lille stund

🤎 skaffe dig en lyttepartner

I billederne ovenfor, kan du læse om, hvordan disse virker.

🍀🍀 Når du er klar igen, kan du tilbyde dit barn 5 eller 10 minutters Speciel tid, eller I kan lave noget andet hyggeligt sammen, så I får god kontakt.

-

Hvad gør man, hvis man ikke kan lytte til sit barn og dets følelser længere?Hvis du har lyttet et godt stykke tid, og du...
28/07/2025

Hvad gør man, hvis man ikke kan lytte til sit barn og dets følelser længere?

Hvis du har lyttet et godt stykke tid, og du af den ene eller den anden grund ikke kan mere, selvom dit barn tydeligvis ikke er færdigt, hvad gør du så?

Måske har du ikke tid længere, fordi søskende også har behov, fordi aftensmaden ville blive alt for sent færdig, eller fordi du har andre vigtige gøremål.

Hvis du er nødt til at runde af, vil det være godt, hvis du kan

🌿 kommunikere klart og roligt

🌿 blive på egen banehalvdel - altså sige, at det er DIG, der ikke kan mere af den og den grund, i stedet for at komme til at bebrejde dit barn, at det har følelser.

🌿 have en lille hyggestund sammen med dit barn, inden du går videre, eller hjælpe det over til at lave noget selv, som det godt kan lide

Alt efter dit barns alder og med dine egne ord, kan du sige noget i retning af:

🍀 Jeg kan godt se, du ikke er færdig med at græde, men vi er nødt til at runde af om et par minutter, så jeg kan få aftensmaden færdig. Når du har lyttet lidt mere, kan du spørge, Har du lyst til at komme med og hjælpe til?

🧡 Jeg elsker dig, jeg vil gerne kende dig godt og vide, hvad der går dig på. Vi kan fortsætte igen en anden dag. Der bliver masser af muligheder.

🌺 Jeg kan desværre ikke lytte mere nu, men jeg vil gerne snart igen.

❤️ Vi kan læse en lille bog sammen, inden jeg skal videre. Har du lyst til det? Og hvis dit barn hellere vil lege med biler, så gør I det.

Husk, at din ro og kontakt beroliger dit barns nervesystem og hjælper på dets forståelse og samarbejdsevne.

Det kan også være, du ikke kan lytte mere, simpelthen fordi det er krævende at være sammen med et lille menneske, der har store følelser. Det kan vække noget i dig selv. Dette vil jeg skrive om i morgen.

-

Når dit barn har store følelser over små ting..Når små detaljer er blevet “forkerte”, så HUSK at det er en anledning til...
25/07/2025

Når dit barn har store følelser over små ting..

Når små detaljer er blevet “forkerte”, så HUSK at det er en anledning til at kunne bearbejde et eller andet.

Hvis du har forsøgt at løse problemet, men det ikke ser ud til at hjælpe noget - dit barn er lige frustreret og ikke til at tale til fornuft - så prøv det her:

Det, du kan gøre, er at LYTTE til dit barn. Ryk tættere på, vær varm og kærlig. Lyt til de svære følelser og vid, at det er godt, de kommer ud. Du behøver ikke forstå præcis, hvad det handler om. Det vigtige er, at du giver dit barn plads til at komme af med det.

Prøv at trække vejret, kigge i øjnene og bare lytte. Jo roligere du er, des bedre. Da vil dit barn kunne læsse af.

Sig kun ganske lidt undervejs, f.eks. 

Ja, du ville hellere have saft
Det er svært lige nu
Jeg er her sammen med dig
Det er godt, det svære kommer ud
Jeg passer på dig

Husk på, at det er godt, følelserne kommer op, for så kan de komme ud. Det betyder, at dit barn ikke skal gå rundt med dem indeni og selv finde ud af at håndtere dem.

Hvis du kan være sammen med dit barn med denne vished, vil du kunne have en oprigtig ro i maven. 

Lyt, indtil dit barn er kommet af med det, der var tungt og svært, og er tilbage i sin glade lille sjæl igen 🌸 
Eller lyt så længe du kan og vid, at det er godt nok. Det gør en kæmpe forskel, at du prøver 💗💗

-

🌞 Jeg håber, du har mulighed for at komme ned i gear denne sommer lægge mærke til det, dit barn oplever, og være med i d...
16/07/2025

🌞 Jeg håber, du har mulighed for at komme ned i gear denne sommer
lægge mærke til det, dit barn oplever, og være med i det
Være sammen
se de små nuancer
nyde det, dit barn nyder
nyde sammen med dig barn

Hvis den slags nemt gør dig utålmodig, kan det måske hjælpe at gøre det i et afgrænset tidsrum. Du kan bestemme dig for, hvor lang tid du vil give dit barn den her gode udelte opmærksomhed, sætte et ur på f.eks. fem minutter eller et kvarter, alt efter hvad du har energi til, og så være helt med i dit barns leg.

Dit barn vil slubre din opmærksomhed i sig
og nyde legen endnu mere
Du vil nok lægge mærke til nye forunderlige ting
og måske kan du finde ind i roen og nærværet
Jeg håber, det vil gøre dig godt

Foto: Matilde 1½ år

-

Når dit barn har store følelser, så har det brug for, at du er der.Det har brug for dit nærvær, dine øjne og din ro ❤️❤️...
01/07/2025

Når dit barn har store følelser, så har det brug for, at du er der.
Det har brug for dit nærvær, dine øjne og din ro ❤️❤️ Det gælder også, selvom det skubber til dig og råber, at du skal gå.
Det har brug for dig for at kunne læsse af.

Der er noget, der skal ud. Dit barn har intense ubærlige følelser indeni. Det kan ikke holde dem ud!
Din tilstedeværelse er det, dit barn har brug for. Den vil befordre, at det kan mærke sine følelser og slippe dem ud.
Måske lægger du din arm nænsomt rundt om dets skulder. Det vil nok intensivere dit barns følelser. Men det er fint. Det svære er på vej ud.

Det kan tage kort tid eller lang tid, men derefter kan dit barn finde hjem til sig selv igen. Du vil se, når dette skift kommer 🌱🦋🌱 Det kan nogle gange ske ret brat. Pludselig får dit barn øje på et eller andet sjovt eller har ideer til noget, I skal lege sammen.

Når du LYTTER TIL DIT BARNS FØLELSER, understøtter du dets naturlige helingsmekanisme.
Det er en smuk proces at opleve, synes jeg, og det gør dit barn vældig vældig godt ❤️❤️

Hvis du kunne tænke dig at lære mere om denne tilgang, kan du få et lille forløb hos mig. Du er velkommen til at skrive til mig her for at aftale tid til en uforpligtende samtale.

Photo: Mick Haupt on Unsplash

-

Vil dit barn gerne lege baby?Dit barn udvikler sig hele tiden. Der sker en masse nyt hver eneste dag, og nogle gange har...
19/06/2025

Vil dit barn gerne lege baby?

Dit barn udvikler sig hele tiden. Der sker en masse nyt hver eneste dag, og nogle gange har dit barn brug for at træde et skridt tilbage - eller syv - for at få hele sig selv med. Det kan da være, det gerne vil lege baby, og allerhelst sammen med dig naturligvis 💞

Der kan være forskellige grunde til denne leg, for eksempel:

🤍 En periode med forandringer
Dit barn har her brug for ekstra meget kontakt, så det kan mærke, at I hører sammen uanset hvad. At lege baby er en af måderne. Legen vil hjælpe dit barn til at mærke, at det har dig, og det vil sikkert vende tilbage til den flere gange, mens det gradvist vænner sig til de nye omstændigheder.

🤍 Leg med forskellige roller
Det kan også være en leg, som dit barn eksperimenterer med. Det kan være en rolle eller en identitet, som det prøver af. Nogle gange leger børn, at de er en eller anden voksen, nogle gange leger de baby, og atter andre gange leger de med andre livsfaser.

Hvis det er svært at indgå i denne leg, sådan som du gerne vil, foreslår jeg, at du giver dit barn Speciel Tid. Denne form vil nemlig hjælpe dig igennem, når dit barn vælger en leg, som du holder mindre af, og du vil alligevel kunne give dit barn det, som det har brug for.

Du kan læse min artikel "Speciel tid - Kom tættere på dit barn gennem leg" på min hjemmeside.

-

💓 Når du lader dit barn hjælpe med, giver du det en gave 💓Nogle af os har svært ved det, fordi det måske tager længere t...
16/06/2025

💓 Når du lader dit barn hjælpe med, giver du det en gave 💓

Nogle af os har svært ved det, fordi det måske tager længere tid, men gevinsten er tydelig, når man ser glæden i sit barns øjne ❤️

Hvis du gerne vil læse mere om at sætte grænser med kærlighed og respekt for dit barn, så find min artikel AUNDE GRÆNSER...
08/06/2025

Hvis du gerne vil læse mere om at sætte grænser med kærlighed og respekt for dit barn, så find min artikel AUNDE GRÆNSER via link i bio ❤️

❤️❤️Hvis du gerne vil læse mere om gråd og store følelser, så find min artikel via  s link i bio.God læselyst!Kærlig hil...
21/05/2025

❤️❤️
Hvis du gerne vil læse mere om gråd og store følelser, så find min artikel via s link i bio.

God læselyst!

Kærlig hilsen Trine

-



❤️ Måske har du set, at jeg har skrevet en artikel sammen med . Den hedder “Grådens sprog: sådan støtter du dit barn føl...
20/05/2025

❤️ Måske har du set, at jeg har skrevet en artikel sammen med . Den hedder “Grådens sprog: sådan støtter du dit barn følelsesmæssigt”. De har stillet mig ti spørgsmål om gråd, og jeg har svaret.

Jeg har været meget glad for vores samarbejde, det har været dejligt at folde mig ud, og jeg er stolt af resultatet.

Læs blandt andet om forskellen på kommunikationsgråd og bearbejdningsgråd. Med kommunikationsgråd handler det om at forstå dit barns problem og løse det, og så bliver dit barn tilfreds igen. Men med bearbejdningsgråden gør vi bedst i at lytte frem for at forsøge løse.

For gråd er en ventil for vores børn, og når vi viser vores børn, at alle følelser må være der, så hjælper vi dem med at forstå og rumme sig selv.

Du kan læse hele artiklen på Tothemoonhoney.com

-


“Inden jeg fik børn, var jeg urolig for, om jeg ville kunne finde ud af at skifte en ble og, om jeg kunne lave den rigti...
21/04/2025

“Inden jeg fik børn, var jeg urolig for, om jeg ville kunne finde ud af at skifte en ble og, om jeg kunne lave den rigtige babymos. Men så finder man ud af, at den virkelige udfordring - det er opdragelsen!!”

Sådan sagde en mor til mig efter et af mine foredrag for nylig, og jeg giver hende sådan ret.

Dette store følelsesmæssige arbejde, som det er at være forælder, det bliver der ikke talt så meget om, inden man får børn. Hvor krævende det er at opdrage, og hvor spændende og udviklende det kan være.

Vi får mulighed for at se på vores egen opvækst, og hvad vi selv har fået med. Vi får mulighed for at mærke det og tænke over det, for vi bliver mindet om det, efterhånden som vores barn/ børn vokser op.

❤️ Når dit barn er helt lille, kan du tænke over, hvordan det var, da du selv var spæd. Hvordan havde dine forældre det? Hvordan blev du håndteret? Hvordan fik du opfyldt dine behov - både de konkrete for mad og søvn og de blødere som kontakt og opmærksomhed. Hvordan blev du set og hørt og forstået? Hvordan havde dine forældre det med din gråd?

❤️ Når dit barn er et år og to år og tre år, kan du tænke over, hvordan det var, da du selv var et og to og tre år. Og så videre.. Hvordan legede dine forældre med dig? Hvordan havde de det med store følelser? Hvordan satte de grænser for dig og dine søskende?

Vi får mulighed for at forholde os til, hvad vi gerne vil give videre til vores egne børn og, hvad vi vil forsøge at undgå. Det kan være svært ind imellem, men med et personligt arbejde kan vi flytte bjerge fra generation til generation, i hvordan vi opdrager.

Det er meget betagende, synes jeg. Og det er du med til 💪🔥❤️

-

Adresse

Nørre Sidealle
Copenhagen
2200

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Trines Familieskole sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Trines Familieskole:

Del