Gitte Sjødin - samtaler

Gitte Sjødin - samtaler Terapi - Supervision - Sparring. Individuelt, for par, for pårørende, for familie/andre relationer.

16/04/2025

Inspiration til alle i vigtige relationer - parforhold ikke mindst♥️

From old love to young love.
Hvad de overlevende ved om kærlighed.

Nå kærligheden vinder over fortidens ufuldstændigheder, og forbinder det som holder både i gennem storme og stilhed. De ved, at det ikke handler om at finde den rette, men om at blive ved med at vælge hinanden~ Hver dag.

20 stærke sandheder om parforhold – fra de gamle til næste der vil det hele.

1. Et forhold kræver vilje – ikke kun kærlighed
Kærlighed er starten og landet at kæmpe for. Viljen til at blive, lytte, arbejde og vokse er det, der giver ejerskab af kongeriget.

2. Du kan ikke vinde i et forhold – kun miste, hvis du vil have ret.
Hvis du altid vil vinde, risikerer du at stå alene med sejren.

3. S*x er limen i de år, hvor relationen bliver trænet, i dig, mig og os. Når ordene svigter og nærheden er svær, kan kroppen huske det, sindet har glemt.

4. Det du gør i hverdagen, er vigtigere end det, du lover i festtalen. Relationen bygges af små gerninger, ikke store ord.

5. Hvis du lader dit arbejde stjæle nærværet, betaler du med det vigtigste.
Familien er ikke din belønning – den er dit grundstof.

6. Det usagte gnaver – sig det før det bliver til gift
Tavshed løser intet. Ærlighed gør ondt, men heler.

7. Hvis du bruger dine børn som lim, ender du med skår. Børn skal ikke holde forholdet sammen. De skal vokse i det og med det.

8. Du skal kunne være alene i dit forhold – og stadig føle dig valgt.
Frihed og forbundethed er ikke modsætninger, men forudsætninger.

9. Du lærer først at elske, når du møder den anden dér, hvor det gør ondt.
Det er i sårbarheden, vi bliver mennesker for hinanden.

10. Det du ikke får sagt i tide, vil vokse sig større end det var.
Lad ikke konfliktskyheden tage forholdet som gidsel.

11. Kvaliteten af jeres samtaler afgør dybden af jeres kærlighed.
Overfladeforhold dør i stilhed. Dybde kræver mod og nysgerrighed.

12. Lad ikke det sociale billede og renommé' blive vigtigere end den private sandhed.
Der er ingen ære i at spille lykkelig og miste sig selv.

13. Du har ansvar for at udvikle dig – også mens du elsker. Et stagneret menneske bliver en tung partner at bære.
14. Giv plads uden at give slip på ansvaret.
Tillid og autonomi er ikke luksus – det er ilt.

15. Tilgivelse er ikke svaghed – det er en nødvendighed, Ingen overlever et forhold uden evnen til at slippe det, der gik galt, og ingen får et godt liv af skyld og skam.

16. Drop idéen om, at den anden skal gøre dig lykkelig, intet menneske kan bære ansvaret for en andens lykke. Livsfylde skal komme indefra, sjældent udefra.

17. Følelser fåes i mange lag og ofte i modsætninger, de er ikke altid troværdige – men de peger på noget, der er altid er værd at undersøge. Så reager ikke, før du har forstået, hvad det handler om og hvad det rammer i dig.

18. Der er dage, hvor du ikke elsker – men du kan altid vælge at være kærlig, nænsom og nærværende.
Kærlighed er ikke en følelse – Det er fravær af fordømmelse og vurderinger, det er en handling.

19. Gamle parforhold dør ikke af gamle konflikter – men af nye, der aldrig bliver håndteret
Pas på det, der sniger sig ind ad bagdøren.

20. Respekt er vigtigere end romantik – uden den visner alt.
Du kan godt leve uden blomster – men ikke uden værdighed.

Psykoterapi eller biologisk psykiatri?Læs mere her:
13/03/2025

Psykoterapi eller biologisk psykiatri?
Læs mere her:

Den biologiske psykiatri aner ikke, hvad den skal stille op med reelle traumatiserende og skamfulde erfaringer og tyer derfor alt for meget til medicin og elektrochok, men livets store problemer skal og bør behandles psykoterapeutisk.

Vigtig undersøgelse. Måske viser den, at det er ved at være tid til at mindske den helt uacceptable ventetid på samtale,...
03/03/2025

Vigtig undersøgelse. Måske viser den, at det er ved at være tid til at mindske den helt uacceptable ventetid på samtale, som befolkningen er offer for.

Mere end halvdelen af danskerne mener, at man bør kunne få offentligt tilskud til at gå til psykoterapeut, ligesom man i dag kan få tilskud til psykolog- og psykiaterbehandling. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Verian har gennemført for Dansk Psykoterapeutforening. Undersøgelsen v...

Jeg er sikker på, jeg kender nogen, der kunne have glæde af sådan en rejse som denne. Noget for dig?
03/03/2025

Jeg er sikker på, jeg kender nogen, der kunne have glæde af sådan en rejse som denne.
Noget for dig?

Time Gentlemen, Please!

Hvis du har haft fornøjelsen af at være på pub i England og nyde fx en Guiness, så genkender du nok ovenstående kald fra bartenderen, inden han lukker. Man kan liiige nå en til, men det er så også den sidste. Dette er også på sin egen måde ‘Time Gentlemen (and Ladies), Please’

Efter 10 år, 19 hold og mere end 200 deltagere, ser det ud til at sensommerens udgave af Et Skridt Ad Gangen 27. august til 3. september bliver den sidste af de originale ture (gælder ikke turene i PLO regi! - de fortsætter foreløbigt).

Alt er forgængeligt.

Efter coronakrisen har det været virkeligt svært at fylde holdene tilstrækkeligt op. Hvad det skyldes har jeg til dato ikke fundet ud af, men interessen, bevillingerne, prioriteringerne, relevansen …. noget har ændret sig.
Det er jeg naturligvis træt af. Jeg elsker at have en flok ledere med til Umbrien og vandre i den ubeskriveligt smukke og på mange måder, enestående natur og jeg har jo også tilstrækkelige tilbagemeldinger til at vide, hvor afgørende dette lederudviklingsforløb kan være for den enkelte deltager. Derfor, kære tidligere kursist og øvrige som følger med på mine ture bl.a til Italien, hvis du har en leder, en konsulent, en projektleder, en selvstændig eller andre relevante potentielle deltagere i din organisation, som nabo, i dit netværk eller i andre sammenhænge, hvor du færdes, som kunne have udbytte af at vandre 8 dage i Umbriens skønne natur og og arbejde med at tage yderligere ansvar for det personlige og professionelle lederskab, blive presset lidt både mentalt og fysisk, søge svar på store spørgsmål eller blot give sig hen til stilheden, roen, rummet til uforstyrret reflektion, lade sig inspirere af de øvrige deltagende ledere, så er det ……
‘Time Gentlemen, please’. Skulle der være intersserede, så kan de skrive til mig på mail@larskjeldsen.dk Skulle der være intersserede, så kan de skrive til mig på mail@larskjeldsen.dk
Der er pt 6 pladser tilbage på augustholdet.

10/02/2025

I Stemmehørernetværket arbejder vi ud fra den forståelse, at stemmehøring ofte er et resultat af traumer, svære livsvilkår eller ubehagelige oplevelser.
Vi anser derfor stemmehøring, som noget der kan arbejdes med - en reaktion på de ting man har oplevet i livet - og ikke som et symptom på sygdom.

Dette afspejles også, når vi holder vores konferencer, hvor vi oftest har fokus på oplægsholdere, med egne levede erfaringer, som har formået at arbejde med dem selv og deres sanselige oplevelser.

Vil du vide mere, om vores arbejde?
Så læs mere på vores hjemmeside: https://stemmehoerer.dk/


26/01/2025
Dissociative lidelser er IKKE skizofreni. Desværre forveksles disse meget ofte med hinanden, fordi behandlingssystemet i...
25/01/2025

Dissociative lidelser er IKKE skizofreni.

Desværre forveksles disse meget ofte med hinanden, fordi behandlingssystemet ikke har viden om eller fokus på dissociation.

Mange med dissociative lidelser, herunder også Dissociativ Identitetsforstyrrelse, oplever:

- At være fjern fra kroppen eller ikke at have en krop
- At verden opleves uvirkelig eller distanceret
- At have indre dialoger
- At der er indre dialoger med stemmer som opleves som forskellige personer, uden oplevelsen af, at kunne styre disse
- At have svært ved, at styre kroppens bevægelser og funktioner
- Store skift i følelser, indre stemninger og reaktioner

Er du som behandler i tvivl, så spørg mere ind til patientens symptombillede.
Har patienten været udsat for traumer? (Traumer ses også hos mennesker med psykoselidelser, herunder skizofreni)
Opsøg viden om dissociation.
Få en second opinion.
Giv ikke antipsykotisk medicin, før du er HELT sikker på, at der er tale om en psykoselidelse OG at medicin er den bedste løsning.
Samtale og relationsarbejde kan i mange tilfælde gøre meget.

Godt nytår💫Så er klinikken i gang igen efter en dejlig jule-nytårsferie.For tiden har netmediet Zetland en super artikel...
07/01/2025

Godt nytår💫
Så er klinikken i gang igen efter en dejlig jule-nytårsferie.

For tiden har netmediet Zetland en super artikel om at bryde med venner.
Og ja, at slå op - det er ikke kun noget, vi overvejer med en kæreste. Mange har også den slags tanker med venner, man har haft i mange år.
I min klinik har jeg rigtig gode erfaringer med parterapi - både med venner, med søskende, med kærester - som jo er den form for parterapi, de fleste kender - men også med gode kolleger, forældre…
“Par” kan komme i mange former, og et godt liv indeholder jo gerne nære relationer på både kæreste-familie- og venneplan.
At give et gammelt venskab den ekstra chance at undersøge, om dét, at omstrukturere og forstå flere sider af hinanden, kan bevare relationen, det er at give sig selv og hinanden en kærlig chance mere.
Og den slags har vi alle brug for - kærlige ekstra chancer!
HUSK, at det tar lang tid at få gamle venner ♥️God arbejdslyst med dig selv og dine relationer i 2025💫

Så er det blevet juleferie og jeg ønsker alle klienter og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jule/solhvervstid🎄☀️Det ...
23/12/2024

Så er det blevet juleferie og jeg ønsker alle klienter og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jule/solhvervstid🎄☀️

Det er meget glædeligt, at stadigt flere finder anledning til at lade sig inspirere og arbejde med deres parforhold og med sig selv.

Engang ventede mange med parterapi til det var blevet meget svært, og derfor måske måtte konstatere, at det var “for sent”.

Nu er det meget mere lysten til at få andre perspektiver med, der driver værket👍🏾❤️‍🩹👏

Jeg er rigtig glad for den udvikling, for meget mere ender positivt på den måde.

Den 6.1.25 er jeg tilbage i klinikken iført “arbejdstøj”, friske ører og åbent sind, og jeg finder også en plads til dig/jer.
Og er du pårørende, er der også her god mulighed for hjælp og sparring.

Men nu skal der aller først synges - så rigtig glædelig højtid🎄🎶👼, godt nytår🎊🎉🎶 og TAK til jer alle for det gamle år🙏🏼

05/11/2024

Nogen prøver at hacke mig - accepter IKKE en ny profil fra mig.
Lad os koncentrere al energi om et godt valg - - ikke om snydepelse🙄

Eventyret om Den Lille Prins - en altid relevant fortælling om relation og levet liv. Læs Olivers fine beretning.
17/06/2024

Eventyret om Den Lille Prins - en altid relevant fortælling om relation og levet liv. Læs Olivers fine beretning.

»Vores medmenneskelige nysgerrighed forsvandt først fra hverdagen, så fra videnskaben og er nu snart også væk fra psykoterapien,« skriver dagens debattør.

HejHer er mulighed for sparring, aflastning og ny inspiration!Efter 12 år hos Blå Kors som behandler for mennesker med a...
30/04/2024

Hej
Her er mulighed for sparring, aflastning og ny inspiration!

Efter 12 år hos Blå Kors som behandler for mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende - og med mere end 22 års terapeuterfaring i en kombi af anden ansættelse og egen klinik - har jeg nu besluttet udelukkende at arbejde i min egen klinik på Nørrebrogade 7, beliggende ved Dronning Louises Bro, nær linje 5 og i gåafstand fra Nørreport station.

Her tilbyder jeg samtaler for pårørende til personer med langvarige sygdomme som kræft, afhængighed og dobbeltdignoser, med et særligt fokus på at bevare og styrke relationerne.

Desuden tilbyder jeg parterapi og individuelle samtaler med fokus, også på mere eksistentielle udfordringer.
Jeg håndterer også udfordringer som udbrændthed, stress, ensomhed og depression.

Med udvidede åbningstider er der nu mulighed for at booke en tid med minimal ventetid.
Jeg ser frem til at byde dig velkommen i klinikken!

Professionel og tryg psykoterapeut i København byder klienter velkommen fra bl.a. Nørrebro, Østerbro & Frederiksberg. Book tid i dag!

Adresse

København

Åbningstider

Mandag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00

Telefon

+4528118175

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Gitte Sjødin - samtaler sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Gitte Sjødin - samtaler:

Del