Malene Koch- Akupunktur, Ernæring og Yoga

Malene Koch- Akupunktur, Ernæring og Yoga Denne side er et sted hvor jeg samler og deler alt det jeg jeg er passioneret og brænder for. Akupu Men det virker altså ikke! Just love It! Hallo!! The Rootcause!

Denne side handler om min passion og interesse for livgivende mad, akupunktur og yoga. Mad og helbredelse har altid haft en kæmpe plads i mit liv, så for 10 år siden besluttede jeg mig for at skifte karriere fra bogbranchen og uddanne mig til det jeg brænder for, og elsker at arbejde med. Jeg er uddannet i kost og Ernæring(Ernæringsterapeut), Nutrition and Lifestyle Coach ved Poul Chek, og senere

som TCM (Traditionel Kinesisk Medicin) Akupunktør. Siden kommer til at handle om: Årstidernes frugt og grønt, helbredende madvarer fra hele verden, vilde og dyrkede urter, hvordan vores kost påvirker os fysisk såvel som mentalt, hvordan vi kan samle forråd i naturen, hvad vi selv kan gøre for at spise os til en vital og lykkelig krop, stabilt blodsukker, hormoner, anti-inflammatorisk kost, opskrifter, akupunktur, yoga, køkkenbords filosofi og mine oplevelser og erfaringer med patienter der altid inspirerer mig, og som er blandt mine bedste læremestre. Som inkarneret madnørd og Tyr af stjernetegn er jeg udover at være stædig som en tyr også lidt mageligt anlagt. Havde jeg kunnet regne den ud i hovedet og læse mig til puls-op motion, havde jeg nok siddet lidt mere i min ynglings sofa, eller lagt yogabøger under hovedpuden om natten. Så selvom jeg går lange ture i naturen, så har det tidligere været i et anstændigt tempo. Svampejagt og vild mad ”hunting” i skov, strand og enge, kurven over armen og feltrygsæk på ryggen med urtete på termokanden. Men nu skal der mere til, har jeg endelig anerkendt. Min krop har simpelthen brug for, at blive iltet mere, lave flere og dybere yogastræk og oparbejde muskelstyrke. Så for at det ikke skal være løgn påbegyndte jeg i foråret 2015 endnu en uddannelse. En knap etårig vinyasa yoga instruktør uddannelse. Faktisk en gammel drøm jeg har haft de sidste 12 år. Der kom bare lige hele tiden en anden uddannelse, familiestiftelse og andet i vejen. Jeg har siden jeg var i tyverne dyrket yoga og meditation sådan lidt on/off , og taget på yogaretreats i Thailand og Sri Lanka med års mellemrum. Men de sidste år var den daglige/ugentlige motion ligesom gået fløjten. Som barn elskede jeg at lave yoga øvelser og syntes at det var vildt sjovt og også lidt ”blærerøvsagtigt” at jeg kunne gå i split og spagat. Så hvor svært kan det lige være at tage en Vinyasa Alliance Yoga uddannelse!!! Hvad skete der lige med ungdommens split og spagat!!!! En brat opvågning over at konstatere at jeg ikke er 20++ længer, og kroppen i min alder( 40+) kræver at blive holdt ved lige for at være smidig og stærk. Op på hesten igen! Så nu er yoga og meditation en fast del af min daglig rutine. Dog stadig en daglig udfordring der kræver disciplin og målrettethed uden at havne i overspringshandlinger. Da min interesse, viden og passion for hvad mad og urter kan, går langt tilbage og er samlet sammen gennem flere forskellige uddannelser vil jeg både tage udgangspunkt i almen vestlig viden om ernæring, Funktionel Medicine, TCM ( Traditionel Kinesisk Medicin) og ind imellem også inddrage Ayurveda. Jeg har mange titler og er blevet kaldt meget . Jeg er kvinde, mor, kæreste, husmor midt i København i mit landkøkken 2. Tv, alternativ holistisk behandler, skribent, opskriftudvikler, foredragsholder, underviser, kogekone, ernæringsterapeut, Reiki Healer, Lifestyle Coach og er blevet kaldt passioneret madnørd, køkkengudinde, akupunktur Koch(kokken) og hvid heks. Jeg bliver dagligt imponeret og taknemmelig over hvordan akupunktur, yoga og Moder Jords intelligente indrettede natur og spisekammer altid kan hjælpe os med at få krop og sind tilbage i balance. Jeg tror på at vi alle kan få optimalt helbred og glæde med den rette kost og behandling. Mine behandlingsforløb tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og netop deres unikke kropskemi og udfordringer. Vi er alle vidt forskellige og en behandling i min klinik vil aldrig være ens, uanset om symptomerne er det. Det handler altid om hvad årsagen bag ubalancen er kommet af. Er din krop som en frisk flod i flow? Forestil dig, at du billedligt/metaforisk selv kan vælge hvilken slags krop og energi du har. Føles din krop som et mudret vandhuld eller en rindende flod? Hvad vil du vælge? Et mosehul med alger og halvråddent lugtende, stilleliggende vand der bliver fodret med Junkfood, unaturlig , bearbejdet og raffineret mad eller en norsk frisk fossende elv med masser af Frit Flow, Energi, Qi og Prana næret af naturlige økologiske livgivende madvarer og urter. Mit ønske er at inspirere til mere glæde, lykke og en stærk og vital krop. Ofte er det med de små ting og tiltag i hverdagen at vi kan opnå store positive forandringer. Så vær god ved dig selv og behandl din krop med kærlighed og respekt, nærende mad og tanker, så din krop er som et rent tempel din sjæl kan lide at bo i. Din mad – din medicin. Dit helbred – min passion.

30/12/2023

Adresse

København

Telefon

+4533130130

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Malene Koch- Akupunktur, Ernæring og Yoga sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del