
18/04/2022
Jeg hedder Oliver, jeg er 20 år gammel og jeg er i gang med at uddanne mig som body-sds-behandler.
Som skoletræt 18-årig sprang jeg fra som elektrikerlærling, tog til Costa Rica og gav mig selv et halvt år til at finde ud af, hvad jeg ville. Jeg gik til hånde som opvasker, havemand, reparerede surfboards og skruede på jeeps. Men det blev jeg ikke meget klogere af.
Hjemme igen tog jeg til introaften på body-sds-uddannelsen, hvor jeg så en behandling. Og så var jeg ikke i tvivl. Det var vildt fascinerende at se, hvad to hænder kan gøre for et andet menneske - både fysisk og psykisk.
Jeg er nu på 2. år af den 3-årige uddannelse, og jeg er stadig fascineret af, hvad pulseringerne, teknikkerne og åndedrættet, der bruges i body-sds, kan.
Når jeg behandler, glemmer jeg generthed, giver mig selv lov til at være den stille fyr, jeg er, og mærker, hvad den krop, jeg står med, har brug for.
Som klient hos mig er det dig, der bestemmer, om der skal snakkes. Der er plads til, at vi kan være stille sammen og sammen arbejde med de ting, der generer i din krop.
En body-SDS-elevbehandling varer omkring en time og koster 350 kr.
Jeg behandler hjemmefra på Vordingborgvej i Køge, bus 101A/102A kører næsten til døren.
Book din behandling ved at skrive/ringe på 53657110