17/03/2023
Sansetur i Bidstrupskoven 26. marts 2023 kl. 10-14 – GRATIS
På mandag er det jævndøgn og næste weekend sætter vi urene frem…I kan godt se hvor det bærer hen ad ikk’? Foråret kommer! Billedet er fra i onsdags, - knopperne står på spring, og om 1½ uge er der helt sikkert endnu flere forårstegn… (meteorologerne lover varmere temperaturer de næste dage;-))
Der kan være mange grunde og fordele ved at tage med på sansetur - og alle påskud gælder:-) Her er et par forslag til, hvorfor du kunne overveje, om det er noget, du skal med til:
Glæde: Med alle sanser i spil og en opmærksomhed, der ikke har et bestemt fokus, bliver vi smittet at de spæde tegn på at nyt liv er på vej. Det får de fleste til at smile og glædes. Foråret minder os om at den mørke tid snart er bag os.
Ro: ”Selvomsorg heler nervesystemet” (Liv Dhanyo)… og naturen glæder sindet (Nanna m.fl.). Så hvis dit nervesystem trænger til at du prioriterer dig selv en stund, så tag med og giv dig selv lidt velfortjent selvomsorg.
Simpelhed: Tanker og trivialiteter der dræner… hvem kender ikke det? I skoven er alting simpelt. Vi overgiver os til det der er, forventer intet, og putter os i kærligt nærvær med de rytmer naturen har at vise os denne dag.
Give slip: Det kan godt være du er vigtig. Meget vigtig. Men når alt kommer til alt, så er du egentlig bare en del af et meget større hele. Forbind dig med naturen og lad moder jord inspirere dig til at give slip på det tunge.
Vi du med ud og lede efter forårstegn? Meld dig til her, eller skriv en privat besked til mig inden den 24. marts.
Det koster ikke noget at deltage – der er mulighed for at give et selvvalgt bidrag til dækning af forplejning. Jeg har med til en kop varmt og lidt til ganen, inden vi siger tak til skoven for sanseoplevelserne.
Medbring: fornuftigt tøj og gode gå-sko. En kop. Et tørklæde. Et liggeunderlag og et lille tæppe. En snack til at stille den lille sult undervejs og evt. en fyldt drikkedunk/termokande. (skriv til mig hvis der noget du ikke har af ovenstående – jeg har muligvis noget du kan låne)
Vi mødes på Mortenstrupvej Parkerings-plads kl 10.
Sanse-knus
Nanna