22/03/2022
Jeg lovede, at fortælle mere om min oplevelse med healing. Denne behandlingsform som jeg ikke i min vildeste fantasi kunne tro, ville give så meget.
Det har taget nogle dage at komme hertil, hvor jeg kan fortsætte min rejse udi, at fortælle så åbent om det.
Men da det er SÅ vigtigt for mig, at give andre den mulighed for en lindring af smerter og ubehag, fysisk som psykisk, JA så er der ingen vej udenom ...og egentlig godt for det…
Som skrevet skulle der gå mange år, før jeg genfandt denne alternative form for behandling.
Min elskede mand, Jan var terminal. Lægerne havde opgivet ham. Efter forsøg på livsforlængende behandling, var der ikke mere at gøre.
En morgen da jeg vågnede, blev jeg grebet af magtesløshed. INGEN ( ej heller Gud) kunne hjælpe ham – der var kun det endelige at vente på. Det sværeste jeg og selvfølgelig Jan nogensinde har oplevet.
Så jeg søgte på nettet – bare noget kunne give ham lindring og lidt mere tid.
Jeg fik fat på en Tankefeltsterapeut. Måske dét kunne hjælpe. Men i de dage, hvor vi over nettet blev instrueret i, hvad Jan selv skulle gøre, blev det bøvlet og for besværligt.
Så fik jeg fat på en udekørende akupunktør. Hun kom, Jan fik nåle og hun gav også mig, for det trængte jeg også til. Men inden hun var gået igen, havde Jan pillet nålene ud. De generede ham.
Fredag aften, den 30. august 2019 så jeg et opslag på Facebook med en healer, tæt på os. Jeg havde set hendes navn før, men nu gav det mening. Jeg skrev med hende og vi aftalte, at hun ville komme om søndagen. Jeg husker så tydeligt, da jeg informerede Jan om at ”nu tror du nok at jeg er blevet skør – men der kommer en healer til dig i morgen – hun vil forsøge at hjælpe dig på en eller anden måde, er det OK med dig?” Jan svarede tørt, som han plejede: ”du gør bare, hvad du synes”. Det var stort, især fordi Jan på ingen måde troede på det alternative.
Jeg følte en lille optimisme og tro på, at noget kunne gøres. Måske ville Jan få det bedre og leve længere. Dèt at vide, at jeg forsøgte – at JEG gjorde en lille forskel i alt det tunge.
MEN søndag morgen stod det skidt til med Jan, han var mere sovende og noget mere svær at komme i kontakt med. Når han vågnede, var han plaget af uro og smerter.
Jeg skrev til healeren, Lene om hvordan tingene var – hun var velkommen til at komme og gøre det, hun kunne. Hun havde ikke prøvet det før med en så tæt på det endelige.
Hun kom. Spurgte om jeg vil være med – det eneste jeg skulle gøre, var at give Jan al min kærlighed. Det ville jeg selvfølgelig meget gerne. Lene lagde sine hænder på Jans krop, med meget rolige bevægelser og et smil til ham, da han spørgende kiggede på hende. Det var trygt og lige det, vi begge havde behov for. Hun var hos os i små 2 timer. Der kom en dejlig ro, Jan var ikke i smerter eller uro mere.
Og sådan fortsatte det indtil næste formiddag, hvor Jan stille og roligt sluttede med at trække vejret.
Jeg er SÅ taknemmelig over den hjælp vi fik. Det gjorde det endelige til noget smukt. Jeg er tryg i min viden om, at i stedet for at dope Jan med morfin (som han fravalgte sig) så var han i ro og valgte at sige farvel til tonerne af: Don´t worry Be happy. I som kendte Jan, smiler sikkert med den tanke, så typisk ham. Min Big.
2 dage før bisættelsen kontaktede jeg Lene igen, for jeg ville ikke kunne gennemføre det. Hun sagde: kom på min briks. Det kom jeg dagen før bisættelsen. Det gav mig ro i min krop. Og det blev en smuk dag, som jeg var med i – hele mig og hele dagen.
Bagefter stod jeg med min sorg. Tog på turné hos mine børn og min bror. Jeg kunne ikke holde ud at være i huset. Efter endnu en turné blev jeg klar over, at jeg var nød til at være i huset. Hvad kunne give mig den fornødne ro og energi? Ja korrekt – healing.
Så jeg fik healing cirka en gang om måneden – når jeg følte der var behov. Dét at kunne ligge mig på Lenes briks med et tæppe over mig, afslappende musik og varme hænder på min krop. Jeg kunne mærke hvordan det hjalp fra gang til gang.
Folk har ofte spurgt mig ”hvordan kan du være i det”? Med et smil kunne jeg sige at healingen har været guld værd.
Forstår du nu, hvorfor det er så vigtigt for mig, at fortælle dig, at der er andre muligheder.?
At når du står i sådan en svær situation og så gerne vil give din kære ro, tryghed og lindre smerter så findes der HEALING.
Den hjælp som Jan og jeg fik, vil jeg SÅ gerne give videre til DIG og DINE.
DERFOR ER JEG BLEVET HEALER..... jeg kan ikke lade vær.
Tak for at du bruger tid på at læse min historie:-)