MH Psykoterapi

MH Psykoterapi Psykoterapi for par og den enkelte. Konsultationer for både unge og voksne. Samtaleterapi for dig. Min uddannelse og tilgang til hjælpe andre.

Om mig - psykoterapeut Michael Hansen

Jeg er født i 1962 og har praksis i Køge og Kalundborg. Jeg er uddannet ved Dansk Psykoanalytisk Kollegium - en uddannelse som opfylder de ministerielle og offentlige krav til terapeuter. Jeg er tilknyttet Dansk Psykoanalytisk Kollegium, hvor jeg modtager supervision og videreuddannelse. Jeg har altid ment, at psykologi er
fascinerende og en tilgang til at fo

rstå sig selv og sin omverden bedre. Mit speciale er psykoanalytisk psykoterapi. Lidt baggrund
Psykoanalytisk terapi er udviklet af Sigmund Freud i slutningen af 1800 tallet. Den er siden videreudviklet og opdateret med mange nye variationer og jeg bruger stadig Sigmund Freuds grundform for psykoanalysen, men arbejder også med alle de moderne variationer. Jeg har selv siddet i stolen
At arbejde som psykoanalytisk terapeut er en forlængelse af min egen terapi. Jeg startede selv i terapi i slutningen af 1980´erne og blev klar over, hvilken positiv indflydelse den havde på mig, og hvordan jeg langsomt men sikkert forandrede mig i den retning, jeg gerne ville se mig selv. Jeg begyndte derfor at læse om psykoanalyse. At starte en psykoanalytisk proces er en livslang proces, som aldrig får ende. Du bliver nemlig i stand til at give "hjælp til selvhjælp", når du har de rette redskaber. Når først, processen er startet, kan man ikke standse den igen, da man lærer at forholde sig til sig selv og derved lærer man, at undersøge sig selv når der opstår et problem i ens eget liv.

Åbenhed og modtagelighed
Det at være psykoterapeut kræver, at man som menneske er åben og modtagelig og tør bruge sig selv i terapien. Min livserfaring og min joberfaring fra det offentlige og private arbejdsmarked har gjort, at jeg er godt rustet til at beskæftige mig med mennesker og de problemer, som opstår i livet. Jeg har selv prøvet meget i mit liv som gør, at jeg kender til livets hårde side. Men gennem min egen proces, har jeg lært at tackle de problemer, du og jeg som mennesker, bliver mødt med. Med venlig hilsen
Michael Hansen

Kan du håndtere en afvisning?Det er aldrig rart at blive afvist og der kommer mange forskellige følelser frem, når det s...
09/01/2025

Kan du håndtere en afvisning?
Det er aldrig rart at blive afvist og der kommer mange forskellige følelser frem, når det sker. Du bliver ked af det, sur, vred, skuffet, svigtet, de følelser kan være så kraftige, at du kan blive handlingslammet og du kan udvikle angst og depression. Du kan lære at håndterer afvisning, da du slet ikke kan komme igennem livet, uden at blive afvist.

Hvordan reagerer vi på afvisning?
Der er mange forskellige måder at reagerer på. Som før nævnt, kommer der mange forskellige følelser i spil, bare tænk på Freud og Einstein. Da de startede, grinede alle af dem og de blev mødt med stor pessimisme og i starten var det et nederlag for dem begge, da de blev afvist af den etablerede del af videnskaben. I dag er de anerkendt i hele verden for deres banebrydende arbejde.
Hvis nu Freud og Einstein havde skammet sig og begravet sig i depression var vi jo ikke kendt med deres store arbejde, så hvorfor kan de komme igennem nederlag, når andre ikke kan?
De har en evne til at kunne rumme nederlag, fiaskoer, afvisninger, de kunne tåle at blive grint af, gjort til skamme og udstillet som om de var tåber, men de har været i stand til at undgå at tvivle på sig selv og troet på deres teorier og det skal vi alle jo være glade for i dag.
Når nogle går i stå, efter afvisning er det fordi man tvivler på sig selv. Tvivlen får en til at få alle de følelser, som tvinger os til at give op. Det hænger sammen med negative tankemønstre, som man ofte har i forvejen og efter en afvisning, skal der ikke meget til, før vi får det dårligt og giver op.
Nogle reagerer kraftigere end andre og det hænger sammen med ens selvværd. Hvis man har et godt selvværd, kan man klare mange afvisninger, men nogle reagerer meget hurtigt og får følelsen af ikke at bliver accepteret og anerkendt for sin måde at være på, udtale sig på, eller bare opføre sig på. Så når vi får følelsen af skam og vi ikke er gode nok, reagerer vi med kraftige følelser. Følelserne aftager ofte efter et stykke tid, men hos nogle hænger de fast.
Jeg ser det tit i forbindelse med parterapi. Hvis man er skilt og begge parter har fundet en ny, sker det ofte, at den ene ”hænger fast” i sin tidligere partner og det kan få en til at skamme sig og føle sig forkert. Det handler jo om at blive afvist, ikke at være god nok.

Hvordan tackler man så afvisning?
I dag hvor vi har de sociale medier skal man passe meget på, ikke at blive snydt af dem. Vi deler alverdens billeder og ser altid glade og lykkelige ud. Vi sender kun det ud, som vi ønsker at vise, det billede af en selv, hvor man altid har det godt, ser godt ud, har været på en fantastisk kæresteweekend eller andre billeder hvor alt er fryd og gammen, men det giver et helt forkert billede af mennesket, da det også har en anden side. Den side sender vi jo aldrig ud i de sociale medier og hvis vi gør, er det ofte for at få anerkendelse for det som nu er gået galt. Vi lægger sjældent billeder op, hvor vi lige har fået en afvisning og hvor vi stortuder. Vi sender kun det ud, hvor alt er perfekt.
Vi er ikke perfekte og det er helt ok at få nederlag. Tal om dem, fortæl at du har fået et nederlag, afvisning, må give op. En meget kendt virksomhedsleder siger altid, ”hvis man skal være en ordentlig virksomhedsleder, skal man have gået ned med mindst en virksomhed” ja måske har han ret, hvis man kommer godt igennem nederlaget, ja så lærer man noget af det og da vi alle ikke kan undgå at få afvisninger, så tag det til dig og lær af det.
Fortæl om det til din omgangskreds, del dine oplevelser med andre, tal med dine børn om afvisning om at det er ok at alt ikke går som forventet. Prøv at bryde med det glansbillede der er på de sociale medier. Du behøver ikke at udstille dig med nederlag på de sociale medier, men i din omgangskreds og din familie, der hvor du får accept og bliver accepteret, selvom du får fiasko, så det er ok ikke at være perfekt. Mange er jo bange for at blive stemplet som en fiasko, men hvis man er åben oplever man tit, at man faktisk bliver taget godt imod, da mange kan identificere sig med problemerne.

Hvordan kommer man videre efter afvisning?
Når du bliver afvist, så lad være med at svælge rundt i selvmedlidenhed og gå ind i en offerrolle, brug den afvisning til noget konstruktivt og lær af den. Hvis man efter analyserer hver gang vi får en afvisning, er det ingen tvivl om, at vi bliver stærkere hver gang. Man må ikke blive et offer og slå sig selv i hovedet det nedbryder en, men i stedet tænke, ”denne afvisning gav mig mulighed for at lære noget om mig selv”. Jeg ved godt det lyder nemt, men hvis man gør det modsatte, svælger i selvmedlidenhed, ja så sker det at man hænger fast og får nemmere depression eller anden psykisk lidelse.
Hvis du bliver afvist af din partner, så kig på, hvorfor han/hun afviste mig, hvad gjorde jeg forkert? Hvad sagde jeg forkert? Har jeg handlet forkert? Denne efteranalysering kan gøre, at du næste gang ikke havner i sammen følelsesfælde, da du prøver at gøre noget i stedet for at gå i stå.
Hvem har ikke prøvet at bliver afvist i et job man har søgt? Det tror jeg næsten alle har gjort, så op på hesten igen og se positivt på afvisningen og lær af den.
Det er vigtigt at du har selvindsigt og tag aldrig en afvisning personligt, da det altid er to personer involveret i en afvisning. Du kan ikke gøre for at du er som du er og hvis du bliver kasseret/afvist af din partner er det ok at blive ked af det, men slå ikke dig selv i hovedet, da der er mange årsager til afvisningen og du er ikke ansvarlig for dem alle.

Husk at vi alle kan og skal kunne acceptere en afvisning.
Psykoanalytiker Michael Hansen
www.mhterapi.dk.

Er du konfliktsky?Hvis du er konfliktsky, kommer det pludselig ind i dit liv og hverdag. Du kender det, at der pludselig...
01/01/2025

Er du konfliktsky?

Hvis du er konfliktsky, kommer det pludselig ind i dit liv og hverdag. Du kender det, at der pludselig kommer en person, din chef, din partner, din veninde eller blot en ukendt og pludselig bliver du handlingslammet, fordi den person forlanger noget af dig eller blot stiller et krav som du ikke har lyst til at efterkomme. Når det sker, at du bliver angst i øjeblikket og du bliver også handlingslammet, ja så kan det sortne for dine øjne og det bliver enormt svært at komme ud af.
Vores liv er fyldt med situationer hvor vi bliver konfronteret med vores angst for konflikt, men fælles for alle situationer er, at du handler imod dine egne ønsker.
Alle mennesker reagerer forskelligt i forbindelse med en konflikt men det afhænger af vores retfærdighedssans og om vi har nogle følelser i klemme i forbindelse med konflikten. Nogle gange skal vi kæmpe vores kampe andre gange ikke, men hvis vi ikke er i stand til at mærke efter hvilken kampe vi skal kæmpe, bliver det altid den konfliktsky der taber.

Hvad er konfliktsky?
At være konfliktsky handler om, at man ikke kan sige fra og til i forbindelse med samvær med andre. Når der ikke bliver krævet noget af dig, er alting godt og roligt og jeg har tit hørt, at ”jeg kan ikke lide konflikter, så hun/han for altid ret, jeg gider ikke konflikter”. Jo det kan godt være, men handler det ikke om, at man så ikke ved hvordan man skal handle?
Når vi ikke tør gå ind i en konflikt, handler det jo om, at vores følelser reagerer med angst. At få angst er aldrig rart, men det får man, hvis man er konfliktsky. Dem som er konfliktsky, undgår debatter og alle former for konfrontationer og deres hverdag er meget præget af, hvordan andre har det, så de undgår en konflikt. Så al daglig adfærd handler om at ”være på vagt” overfor noget som kan udvikle sig til en konflikt.

Hvad skal du gøre når du er konfliktsky?
Man kan gøre meget selv. Prøv at tænke tilbage i dit liv. Har du altid haft det sådan? Er du altid den der taber i en konflikt? Prøv at se dig selv i en situation, hvor du har tabt så prøv at forestil dig hvordan du ville have gjort, hvis du var i stand til at gøre det ideelle.
Vi skal ikke kæmpe alle kampe, men de kampe som betyder noget for dig SKAL du kunne gå ind i fordi du mister meget mere ved ikke at kunne gå ind i konflikten. Ofte er det angsten for at miste, der får os til ikke at gå i konflikt. Vi er bange for, at kollegaen ikke kan lide mig hvis jeg siger nej til at hjælpe, selvom du så selv må arbejde over for at nå dine egne ting, ja så hjælper du hellere end at skulle sige nej. Så angsten for afvisning om at du ikke er god nok, er ofte den angst som kommer når du skal i konflikt.
Når man går i psykoterapi, afdækkes dit forhold til dine forældre. Det er ikke altid der det stammer fra, men ofte kommer det fra barndommen, da man ikke kunne-turde-eller ville sige fra, men det handler om at afdække din angst og gøre det bevidst for dig, hvorfor du får angst når du kommer i konflikt.
Ofte tager det ikke særligt lang tid og det kræver også øvelse i mange tilfælde.
Hvis du lider af lavt selvværd, er du ofte en god kandidat til at udvikle konfliktskyhed. Så hvis dette er tilfældet, skal selvværdet styrkes og du får mere frihed.
Det handler ikke om at indgå i alle konflikter, for så får du travlt, men det handler om at kunne skelne, mellem konflikter. At lære verdens bedst ord, ”pyt” og dens betydning, gør at du får et liv hvor du kan navigere på en sund måde.

Psykoterapeut/psykoanalytiker Michael Hansen
www.mhterapi.dk

Dårligt samspil i parforholdet?Alle parforhold har konflikter og der er tidspunkter hvor man bare har lyst til at give o...
25/12/2024

Dårligt samspil i parforholdet?
Alle parforhold har konflikter og der er tidspunkter hvor man bare har lyst til at give op. Mange af de konflikter der opstår, er fordi vi alle har forventninger til hinanden, som vi for en hver pris, vil have indfriet. Hvis vi ikke får vores forventninger indfriet, ja så træder uhensigtsmæssige mønstrer til og vi begynder at handle dysfunktionelt, som altid har en negativ konsekvens på parforholdet.
Når vi havner i en konflikt med vores partner, er der mange årsager til det, men den måde vi reagerer på i forhold til partneren, er ikke tilfældigt. De oplevelser vi havde som barn i samspil med vores forældre har stor indflydelse på, hvordan vi forsøger at løse konflikten. Der er forskellige måder at forsøge at løse konflikter på i en familie. Der er vold, der er at-fryse-ud, der er samtaler, der er trusler og der er at-lade-som-ingenting. Der findes mange flere men alle forsøg er noget som vi tager til os og når vi så senere i livet havner i lignende situationer, ja så vil vi forsøge at løse konflikten med de redskaber man nu engang kender.

Konsekvensen af dårligt samspil?
Ofte sker det, at parret får en form for afhængighed af hinanden. Der opstår en polaritet, ”at, hvis vi er sammen, fungerer det ikke og hvis vi er adskilt, bliver vi angste”. Det er meget almindeligt at mennesker bliver afhængig af hinanden i et forhold. Mange har sikkert oplevet det eller været vidne til det, hvor man undrer sig over, at de har været sammen i mange år, da det ser ud som om de hader hinanden.
Det er fordi de bliver afhængig af hinanden med alt det negative der er. Det lyder mærkeligt, men den angst der opstår ved tanken om at forlade partneren er stærkere end det at blive i forholdet. På den måde bliver det en symbiose der er svag, men der skal rigtigt meget til før den kan brydes.

Hvordan kommer man så videre?
En god ide er at søge hjælp til at få indsigt i de dårlige mønstre der træder i kraft, når problemerne opstår. Det er ofte fra barndommen de dårlige mønstre hentes og de skal brydes og behandles, så de ikke forstyrrer mere. Herefter skal nye træde til og de skal integreres i forholdet så 1+1 giver 3. Når man får de gamle ”behov” frem i lyset, dem man ikke fik indfriet i barndommen, så ser man ofte meget anderledes på nutiden og de behov fra barndommen man manglede, skal en partner sjældent opfylde. Det er meget almindeligt at de behov man ikke fik opfyldt i barndommen, dem forsøger man at få opfyldt i voksenlivet, via sin partner. Ofte ender det galt og mange har sikkert oplevet, at hver gang de indleder et forhold, går det i stykker. Grunden hertil skal afdækkes og ofte handler det om forventninger til partneren, forventninger som han/hun skal indfri, fordi så har jeg det godt.

Psykoanalytiker Michael Hansen
www.mhterapi.dk

Mangel på tidlig tilknytning?Når et barn vokser op, har det brug for en primær omsorgsperson, som kan give barnet nærhed...
14/12/2024

Mangel på tidlig tilknytning?
Når et barn vokser op, har det brug for en primær omsorgsperson, som kan give barnet nærhed, varme, kærlighed og noget af det vigtigste, stabilitet, (mor er til at regne med). Sker dette har barnet god mulighed for at blive en god voksen, som kan give alt videre til næste generation. Sker det ikke, kan det få meget store og alvorlige konsekvenser for barnet, som ofte bliver kold og usikker på livet. Barnet bliver ofte dårlig til at omgås andre og så kan barnet udvikle en personlighedsforstyrrelse, eller danne kimen til en senere angst eller depression.
Barnet bliver dårlig i sociale sammenhænge og den sociale adfærd bliver præget af underudvikling. Tilknytning er den vigtigste komponent, når man taler om udvikling af sociale færdigheder og hvordan barnet udvikler sig følelsesmæssigt. Sker dette ikke, udvikler barnet ikke en sund måde at være social på og derfor får mange store problemer i opvæksten og senere i livet.
Et kort eksempel. Hvis en mor er meget nervøs, bliver tilknytningen til barnet også præget af nervøsitet og barnet får dette ”overført” via moderen og det kan give skepsis eller angst for andre mennesker, mere skal der ikke til, før det kan gå galt.

Hvordan udvikler man dårlig tilknytning?
Der findes flere forskellige former for dårlig tilknytning men jeg har her, slået det hele sammen, for at give et kort indblik i, hvad der sker ved dårlig tilknytning.
Når man forsømmer et barn, det kan være at mor ikke har tid, lyst og evner til at tage sig af barnet og barnet bliver ”overladt” til skiftende moderroller, (institutioner), som bestemt gør hvad de kan, men er ikke i stand til at opfylde de behov et barn skal have, for at få en sund tilknytning. Børn bliver følelseskolde. Kan ikke forstå sociale sammenhænge. De kan blive aggressive og de udvikler ofte ADHD, som man i dag kalder det eller andre personlighedsforstyrrelser netop i de første år af livet, hvis de allerede på det tidspunkt mangler en god tilknytning.
Det handler ikke om at mor skal være perfekt, for det er der ingen forældre der er, men der skal være stabilitet, tryghed og kærlighed, så kan barnet slappe af og udvikle sig som det skal. Hvis disse ting ikke er til stede, bliver barnet utryg og søger meget kontakt og kan blive omklamrende og blive et ængsteligt barn der ”lukker sig inde” i sig selv. Barnet kan ikke udvikle et sundt selvværd, som giver det mod på livet, men barnet bliver ramt på mange områder og giver lavt selvværd fra starten.
Eks: en ”hønemor” hende der passer på hele tiden, at der ikke sker hendes barn noget, gør det af en god mening men det kan give et ængsteligt barn, da moderen hele tiden er opmærksom og er bange for at der sker hendes barn noget ondt. Hun passer derfor meget på, men det er jo moderens behov og ikke barnets behov og derfor bliver barnet ”bange for omverdenen” og udvikler sig ikke sundt, med en god tro på livet.

Hvad gør man ved det?
Man søger hjælp til at komme over de kriser man nu er havnet i. Det drejer sig om at få viden og indsigt i, hvordan din barndom har været. Hvad har det haft af konsekvenser for dig, på den måde som du er vokset op på. I dag er der mange psykologer der ”skøjter” let hen over barndommen, da de mener man skal se fremad og ikke bagud. Det er jo også rigtigt, men hvis du har det dårligt pga. barndommen, er det en nødvendighed, at du ser tilbage og får barndommen ”repareret”, så du ikke bliver ved med at være påvirket af den. Det svarer til, at når man laver en bil sætter man kun 3 tændrør i, så bilen kun udnytter de 3 cylindre og ikke alle 4. Så bygger man en ny cylinder i bilen, men den mangler jo stadig tændrøret til den 4. cylinder. Bilen kommer aldrig til at køre optimalt. Her må man sætte det 4 tændrør i, i stedet for at bygge en ny cylinder, så kører bilen fint igen.
Man er nødt til at tømme glasset før man kan fylde mere i og det gør man ved, at gennemgå barndommen og se hvad du har af mangler. Herefter ”reparerer” vi ”skaden” og du kan herefter udvikle dig som du har brug for. Det handler ikke om at slå dine forældre oven i hovedet og gøre dem til nogle forfærdelige forældre, men det handler om at gøre det ubevidste bevidst for dig. Hvilken konsekvens har det haft for dig at vokse op i din familie.
Hvis du ikke er vokset op med en god tilknytning, bruger du meget energi på at klare hverdagen. Energien bruger du på angst, depression eller personlighedsforstyrrelser. Du bruger energien på at holde disse ting væk fra dig og det dræner dig for energi og livsmod.
Når alt dette er afdækket kan du bruge din energi til at udvikle dig i den retning du har lyst til. Der er ingen der ved hvad de skal med livet, men du har nu muligheden, for at få et godt liv, uden at skulle bruge energi på det forkerte. Du er fri af tidligere dårlig tilknytning.

Psykoterapeut/Psykoanalytiker Michael Hansen
www.mhterapi.dk

Ensomhed i parforhold.At være ensom i et parforhold kan være meget ødelæggende og meget nedbrydende for den enkelte. Det...
02/12/2024

Ensomhed i parforhold.
At være ensom i et parforhold kan være meget ødelæggende og meget nedbrydende for den enkelte. Det kan være at din partner har mistet interessen for dig eller han/hun har for travlt med andet, arbejde eks. eller der er sket noget i jeres forhold, der har gjort, at ensomheden er kommet snigende.
Nogle gange er det for sent at gøre noget ved det, men hvad kan man gøre ved det?

Hvad er meningen med et forhold?
At være i et forhold handler om at være elsket og have sin partneres fulde opmærksomhed. Hvis det ikke er sådan og partneren har givet andet i livet opmærksomheden, ja så føler man sig ikke elsket og holdt af. I starten når man indleder et forhold er det altid interessant, hvis der er gensidig tiltrækning. Alt er fryd og gammen og man svæver på en lyserød sky. Kærlighed gør en blind, siges der, og ja, det gør en blind men følelsen er jo fantastisk.
Meningen med et parforhold er at det giver en synergieffekt, at 1+1 er 3. Når man føler sig ensom i forholdet er der ingen positiv effekt og forholdet kan dræne en for en masse energi. Når man opdager at forholdet ikke er godt og man føler sig ensom må man handle.

Hvilken årsager er der når man er ensom i et forhold.?
At kunne holde gang i et forhold, så det trives, handler om at have opmærksomhed på hinanden. Når man mister interessen til sin partner, har jeg ofte erfaret, at det handler om en selv og ikke partneren. Ja man kan vokse fra hinanden, da man udvikler sig hele livet, men det kræver meget energi og vilje, for at holde gang i et forhold.
At være følelsesmæssig ligeglad med sin partner eller være følelseskold overfor sin partner sker ofte. Det er altid nemmere at komme videre i livet, end at skulle konfrontere sin partner med problemer så ofte er det nemmere at finde en anden, end skulle bruge tid og energi på en partner, som man har mistet interessen for.
Det kommer jo altid snigende. At blive følelseskold kommer ikke på en dag, men kommer over lang tid. Ofte kan det tage år, før man bliver bevidst. Når man ikke har de samme følelser overfor sin partner som man havde engang, så laver man ikke de samme ting sammen som man gjorde. Man orker det ikke eller man bliver bare kedelig. Man mister lysten til at gøre noget sammen.
Der findes jo et utal af årsager til at man glider fra hinanden og man får følelsen af ensomhed, men man kan forebygge undervejs i samlivet.
Hvis man mister forelskelsen/kærligheden, ja så kan det føles meget tungt og forholdet giver ingen mening, måske giver livet ingen mening. Hvis det hele er trist og gråt kan det føre depression, angst og misbrug med sig.

Hvad kan man gøre for ikke at havne i ensomhed?
At være dynamisk, at være i bevægelse og udvikling i forholdet er noget mange ikke har opmærksomhed på, da de føler at kærligheden holder dem sammen. Kærlighed kan også være stærk, men ca. halvdelen af alle ægteskaber går i stykker, så hvorfor gør de det?
At kunne kommunikere i en relation er altafgørende for, at man ikke mister interessen for hinanden. Hvis det kun er den ene der vil tale er der kun en ting at gøre og det er at forlade sin partner. Kommunikation er den eneste vej frem. Hvis man løbende kommunikere, spørger ind til sin partner, vil man kunne nå mange ting i opløbet og før de bliver til problemer som bliver store og uoverskuelige.
Hvis man ikke elsker sin partner mere, så sig det, ellers bedrager du ham/hende.
At holde fast i rutiner kan være ødelæggende for et forhold. Seksuelle rutiner bliver for ensartet og kedelige, madvaner kan være for ensartet. Rutiner kan være positive men kan også udvikle ensomhed og gøre et parforhold trivielt og kedeligt.
Så hvis man ikke selv kan løse sine problemer så søg hjælp.
Hvis skaden er sket?
Start med dig selv. Prøv at se indad, ”er jeg årsag til det her”. Er der andre faktorer som har gjort sig gældende, arbejde, børn, uddannelse eller andre ydre faktorer som har gjort at i, er havnet hvor i er.
At være ensom oplever vi alle i længerevarende forhold. Det er ganske normalt, men du skal altid handle på det. Ikke sige til dig selv, ”nåh det er nok bare lige en periode”. Nej så lader du bare stå til og du handler ikke. Når du opdager ensomhed, skal du handle og tage ansvar.
Tal med din partner, gør ham/hende opmærksom på, at du er ensom og du vil gerne gøre noget ved det. Ofte kan partneren bidrage med mange nyttige ting og ofte kan i sammen finde problemet. Hvis man ikke kan snakke sammen, er det alvorligt og i må søge hjælp.

At søge hjælp handler ikke om at være svag, men handler om, at få forståelse for sin egen situation og handle ud fra denne. Man kan ikke handle ud fra andres situationer men kun fra sig egen.

Psykoanalytiker Michael Hansen
www.mhterapi.dk

Er du træt og modløs?Mange mennesker har oplevet at være træt og modløs i løbet af sit liv. At være træt og modløs kalde...
26/11/2024

Er du træt og modløs?
Mange mennesker har oplevet at være træt og modløs i løbet af sit liv. At være træt og modløs kaldes også apati. Du kender følelsen af at være træt, selvom du lige er stået op. Du har ikke lyst til at spise, eller gå på arbejde og mange forbinder det med depression, men det er mere en sindstilstand hvor du kan have fysisk ondt hvor du ikke tror på fremtiden og du kan ikke finde energi til noget som helst. Du føler dig sløv og dit hoved er tomt og energiløst.
Alle har nok haft denne følelse før, men det handler om andet end følelser. Det er en blanding af fysisk træthed og psykisk træthed, hvor der kommer mange følelser frem, såsom mental træthed, mangel på motivation, hvor du føler dig skuffet, over dig selv og tristheden bare er der hele tiden. Mange kommer i denne tilstand uden at være deprimeret.

Hvordan føles apati?
Flere at mine klienter har beskrevet det som om livet går i stå. Som om alt går i slowmotion og livet er sat på pause. Alt initiativ er væk og alt håb er væk. Håbet forsvinder og du går rundt som en zombie. Mange har beskrevet det som om alle andre går forbi en, uden at se en. Når du er i den tilstand, bliver du ofte handlingslammet og har ingen mulighed for at komme videre. Hvis du bor alene, lukker du dig inde og vil ikke have kontakt med andre og du orker ikke at se andre fordi de kræver noget af dig, hvilket du ikke har mental overskud til. Der er mange lighedstegn med depression, men der er forskelle.

Hvad er apati?
Apati betyder mangel på følelser. Kan du så ikke føle? Jo både og. At kunne føle har noget med dine følelser at gøre og ikke fysisk at kunne føle. Hvis du har apati, har du tanker som, ” jeg har ikke interesse i noget”, ”der er intet i livet der giver mening”, ”jeg er ligeglad med mig selv og andre”, ”der er intet der betyder noget”. Mange er ligeglad med om de dør eller lever, men de er ikke selvmordstruet af den grund.
Kognitivt fungerer du slet ikke. Sløvheden forvrænger det billedet af verden og mennesker omkring dig og du kan ikke holde fokus på noget, da intet giver dig mening. Du kan ikke huske og du kan ikke rumme noget mentalt.
Tit følger apati og depression hinanden men de kan også skilles ad. Apati betyder ikke at du har depression men mulige stærke depressive tendenser, kan være i kølvandet. Længere tids tilstand af apati, kan give depression.

Hvorfor får man apati?
Der er ikke nogen egentlig årsag som man kan pege direkte på. Det kan handle sig om fysiske faktorer, men det som jeg ligger vægt på, er de psykiske faktorer. Min erfaring er, at mange er i en livssituation, som de ikke kan komme ud af. Hvis du er i et forhold som ikke giver mening, hvis du har et arbejde som du ikke trives i, eller dit liv ikke giver mening, er faktorer som kan give apati.
Når du befinder dig i et miljø hvor der ikke er positive stimulanser, hvor der er stress, hvor du kun oplever negative stimuli, så er det ofte at mange havner i apati og det gør de, fordi de ikke kan bryde med disse negative miljøer. Lad os tage eksemplet med et forhold du ikke trives i.
Når du er i et forhold hvor der ikke sker noget. Kærligheden er væk, eller mangler, du keder dig. Hverdagen er blevet det samme og der er ikke nogen udfordringer. Alle kender nok det at gå i stå i et forhold. I har ikke mere at byde hinanden. Når dette sker og du ikke kan bryde med din partner, bliver livet uudholdeligt og du er så disponeret, for at kunne udvikle apati. Det er ikke sikkert du udvikler apati, men muligheden er der.
I mange andre situationer kan du gå i stå i livet og alle disse ”stop” i livet, kan gøre at du udvikler apati.

Hvordan ”helbreder” man så apati?
Det handler om at turde gøre op med de ting i livet, hvor du er kørt fast. At du tør ændre din måde at tænke på. Det er en kognitiv proces, hvor du får hjælp til at ændre det tankemønster. I min terapi genspiller vi din barndom og ser på om der ligger noget, så forhindrer dig i at udvikle dig. Er der en angst? Depressive tendenser? Mangel på selvtillid? Eller andet som forhindrer dig i, at live dit liv som du ønsker.
Det handler om at du tør gøre op med de ting i livet, som ikke giver dig mulighed for udvikling. Mange har det samme job i 40 år, fint hvis de trives med det er det ok, men hvis ikke, skal de skifte job for at komme ud af apatien. Hvis du ikke trives i dit parforhold, er det ikke ensbetydende, at du skal skifte din partner ud, men du skal lære at stille krav, både til dig selv men også til din partner. Mange tror ikke de har muligheden, for ”vi har jo børn og hus og alt det” men så må du ændre dig selv. Ofte smitter det af på partneren og dit liv får mening.

Terapien handler ikke om at ændre omverdenen men at ændre dig.

Psykoanalytiker/psykoterapeut Michael Hansen
www.mhterapi.dk

Lader du andre såre dig?Hvis du lader andre overtræde dine grænser og du ikke får sagt fra, nedbrydes du lidt efter lidt...
18/11/2024

Lader du andre såre dig?
Hvis du lader andre overtræde dine grænser og du ikke får sagt fra, nedbrydes du lidt efter lidt og dit selvværd forsvinder langsomt og du kan ende i depression eller angst. At have en stærk personlighed, handler ikke om at kunne tåle meget eller modstå meget, at holde det inde som du føler. Det handler om, at du selv tager ansvaret, bliver herre i eget hus og du giver dig selv lov til at udtrykke dine følelser og behov. At kunne sætte grænser overfor andre kan læres. At kunne både give og tage i konflikter er også noget der kan læres. At kunne lytte til ens egne følelser og give udtryk for dem er noget alle kan lære.

Du skal lære at beskytte dig selv.
De første år af ens liv er afgørende for, om du får alle færdigheder med dig, eller om du senere i livet, skal tilegne dig nye og bedre færdigheder. Det er så vigtigt at man kommer godt fra start. Når vi bliver født, er der jo ingen forældre der siger til sig selv, ”jeg vil skade mit barn så meget som muligt” det ville også være skrækkeligt, men mange forældre ”skader” deres børn ved ikke at give dem de færdigheder som er nødvendige for at komme godt igennem livet. Mange forældre har ikke disse færdigheder og det handler ikke om at skyde skylden på nogen, men at se, hvordan det var for dig at vokse op hos dine forældre. Alle forældre laver fejl og det er helt ok. Nogle fejl er også mangler, som man ikke kan lære sine børn og det kan give uselvstændige voksne.
Når vi er børn, er det jo ens læretid til at blive voksen. Vi lærer af de voksne som børn og hvis mor og far er usikker på livet, ja så bliver børnene det også.
Hvis forældre ikke har lært børn at beskytte sig selv, følelsesmæssigt, bliver livet noget af en rutchetur med op og nedture, hvilket kan have fatale konsekvenser.
De følelsesmæssige kompetencer vi har brug for som voksne, tilegner vi os gennem barndommen, så hvis de ikke er til stede allerede i barndommen, så må vi lære det som voksne.
Når vi bliver voksne, bliver vi ”tabt” i forhold til andre voksne. Bare se på dit parforhold hvor der ofte kan være skævheder i forhold til kærlighed, anerkendelse, accept af hinanden og ligeværdighed.

Hvorfor sårer andre dig?
Den mest simple grund er, fordi du giver andre lov til det. Du har ikke lært at sige fra, at kende dine egne grænser og kunne udøve grænserne i forhold til relationer.
Når du bliver såret, reagerer du ofte meget ens. Enten ved at blive ked af det og trække dig, tie, eller ved at bliver rasende og kaste rundt med eder og forbandelser, men er det løsningen?
Jeg er sikker på, at alle kender til at bliver uretfærdigt behandlet. Når eks. chefen har fået det forkerte ben ud af sengen og han lader sit humør gå ud over de ansatte, hvorfor gør han det? Ja det handler altid om lavt selvværd, så hvis andre har brug for at såre dig, er det fordi de selv har brug for oprejsning at føle sig noget værd. Der er ingen chefer der har brug for at chikanere ansatte, med mindre de har dårligt selvværd.
Når det er din partner der sårer dig, handler det jo om kommunikation. Når du bliver ”angrebet” af din partner, så prøv at afkode de sårende bemærkninger han/hun kommer med. Hvis det er via sms, eller anden skrift, så prøv at læse udenom og tænk på, hvorfor har han/hun brug for at såre mig. Det kræver jo selvindsigt, men jeg er sikker på, at mange diskussioner og sårende bemærkninger kunne undgås, hvis man kunne tyde de følelser der ligger bag. Det gælder også i andre relationer, at der ofte ligger et andet budskab bag en sårende besked.

Hvordan lærer du dig selv bedre at kende?
Hvis man ikke har lært det i barndommen, kan det læres som voksen. Det kræver tålmodighed, selvindsigt og det kræver mod at kunne modstå sårende beskeder fra andre.
De mangler du evt. har, lærer du om i terapi. Hvorfor har du ikke fået det som du skulle? Hvordan lærer du at tackle dine egne følelser, i forhold til andres? Du lærer at sætte ord på, hvad andres sårende bemærkninger gør ved dig. At kunne sige, ”når du taler sådan til mig, sårer det mig og gør mig ked af det”, men det kræver, at du er bevidst om egne følelser og at du er i stand til at sætte ord på dem. At kunne lære at håndtere dine egne følelser, især før andres, er det vigtigste. At kunne give udtryk for egne følelser at turde mærke efter i sig selv og finde de følelser der endnu engang er, uanset hvilke følelser det handler om. Det er svært hvis du ikke har lært det fra barn af, men det kan læres.
Du lærer at sætte grænser. At kunne sige til din chef, ”hov, hov der overtrådte du mine grænser”, kræver jo at du kender dine grænser.
Min erfaring er, at mange mennesker er grænseløse. De lader andre invadere sig både fysisk og især psykisk med det resultat, at ens egne følelser bliver aktiveret og man kan ikke handle på dem. Når ens egne følelser bliver ukontrollable, så bliver der indre kaos, enten med vrede eller med ked-af-det-hed.

Så for at kunne lære ikke at blive såret, handler det om dig og dine følelser og ikke forventninger til at andre opfører sig ordentligt overfor dig, fordi det gør de ikke.

Psykoanalytiker Michael Hansen
www.mhterapi.dk

Adresse

Køge

Åbningstider

Mandag 10:00 - 17:00
Tirsdag 10:00 - 21:00
Onsdag 10:00 - 17:00
Torsdag 10:00 - 21:00

Telefon

+4521973758

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når MH Psykoterapi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type