Velkommen til FMF’s (Brancheforeningen for Fødevarer til Medicinske Formål) Facebookside om ernæring i forbindelse med sygdom. Vi er glade for din interesse.
Vi vil gerne sikre en god omgangstone, og derfor beder vi dig læse nedenstående regler, som du accepterer ved brug af denne Facebookside.
Retningslinjer, vi vil bede dig følge:
Vi forbeholder os retten til at fjerne indlæg og opslag uden varsel blandt andet, hvis vi vurderer, at:
ordvalg er nedsættende, truende eller på nogen måde opfordrer til vold eller ulovlige handlinger
indholdet ikke relaterer til temaet for siden eller på anden vis er irrelevant for denne side
de tilbyder medicinsk rådgivning
de omtaler et specifikt lægemiddel
de indeholder personhenførbar information (ud over Facebook-navn på opslagsejer) f.eks. navn på personer, mailadresser eller telefonnumre
de er kommercielle og har til formål at sælge produkter og tjenesteydelser eller at hverve medlemmer
de har karakter af spam
de ikke følger generelle retningslinjer og vilkår for Facebook.
Vær desuden opmærksom på, at materialet på denne side er hovedsageligt på dansk. Indlæg på andre sprog kan derfor blive fjernet.
Kontakt lægen ved medicinske spørgsmål
Debat og information om sundhedsrelaterede emner fra denne Facebookside må aldrig erstatte en konsultation hos din praktiserende læge. Vi anbefaler derfor, at du altid kontakter din læge, hvis du har lægefaglige spørgsmål eller brug for medicinsk rådgivning.
Produktreklamationer
Hvis du i en kommentar eller et opslag på Facebooksiden nævner en hændelse eller et problem, du har oplevet i forbindelse med brug af et af FMF medlemmernes produkter, vil du evt. blive kontaktet med henblik på yderligere oplysninger om din oplevelse. Dette sker for at sikre løbende overvågning af FMF medlemmernes produkter.
FMF vil i nogle tilfælde vurdere, at hændelsen skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen. Du vil blive orienteret, hvis dette bliver aktuelt. Du kan desuden altid selv indberette utilsigtede hændelser ved brug af fødevarer til medicinske formål til Lægemiddelstyrelsen her.
Immaterielle rettigheder
Denne Facebookside er oprettet af FMF, Brancheforeningen for Fødevarer til Medicinske Formål. Alle rettigheder til materialet på Ernæringnytter Facebooksiden tilhører FMF, det være sig indhold i form af billeder, grafik, tekst, video, lyd, speak mv. samt alt brugergeneret indhold på siden. Indholdet er udelukkende til informationsbrug.
FMF er ikke ansvarlig for brugerskabt indhold, og vi påtager os intet ansvar eller erstatningspligt for eventuelle krænkelser, forsømmelser, fejltagelser eller fornærmelser, som måtte fremkomme på siden.
Vær opmærksom på, at kommentarer og beskeder bliver håndteret af en ekstern leverandør. Den eksterne leverandør får dermed adgang til den personlige information, du deler med os. Leverandøren er forpligtet til at sikre fuld beskyttelse af dine personoplysninger.
Læs desuden Facebooks datapolitik, da Facebook har adgang til den information, du deler med os.
Dine rettigheder
Du har altid ret til at anmode om adgang til de personoplysninger, FMF måtte behandle om dig. Du kan desuden anmode om, at ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante personoplysninger bliver rettet.
Hvis vi på baggrund af dine oplysninger finder det relevant at indberette dette som en bivirkning til Lægemiddelstyrelsen, vil du desuden blive orienteret.
Læs mere om dine rettigheder hos Datatilsynet
Tak fordi du læste vores retningslinjer, og velkommen til vores Facebookside!
FMF
Brancheforening for producenter og leverandører af fødevarer til særlige medicinske formål
Børsen, 1217 København K,
Tel: 33 74 60 00
Mail: info@fmfnet.dk