Min historie
Jeg har altid interesseret mig for det alternative og har drømt mange drømme som blev til virkelighed da jeg var yngre, så jeg vidste bare at ting ville ske. Ligeledes er jeg et menneske som fornemmer energier, et sensitivt eller som jeg kalder det ET SANSESTÆRKT MENNESKE.
På et tidspunkt i mit liv havde jeg angst, når jeg var sammen med mange mennesker, følger efter en koncert, hvor jeg var ved at blive mast og så kom det også når jeg ikke lyttede til mig selv og satte min egen værdi højt,
På et tidspunkt var jeg desuden ved at gå ned med stress.
Siden jeg begyndte at arbejde mere intensivt med mig, blive bevidst om min selvdestruktive adfærd og bruger de metoder der passer til mig, hvor jeg lytter, til mig selv, mine instinkter og har fået følelser og karma healet i dette og tidligere liv, er stressen forsvundet.
Undervejs har jeg fundet ud af, at jeg har stærke healingsevner og har derfor taget healingskurser og et mentorforløb, hvor jeg har opnået forskellige healingskompetencer og har arbejdet med de evner jeg har med mig, således at der er kommet styr på/rammer omkring mine healinger.
Som ergoterapeut har jeg mine fysiologiske, neurologiske, medicinske, sygdomslære og sanseintegrations kompetencer med mig.
Du får den ekspertise der skal til for, at skabe stor forandring og finde ind til din kerne, dit sande potentiale, dine sande drømme, styrker, værdier & vilje.
Du vil opdage at dine begrænsninger slipper, du bliver mere bevidst om dig selv, det du ønsker og får skabt vilje, drivkraft og handling på at manifestere og kommer til at se at dit ønskeliv udfolder sig.