17/01/2015
Mit arbejde med særligt sensitive unge på efterskole.
Hej med jer.
Jeg er blevet spurgt om, hvordan jeg arbejder med de unge der er særligt sensitive, som går på efterskole og har nogle udfordringer der.
I mit trivselsarbejde på efterskoler laver jeg både trivselsforløb og individuelle samtaler. De unge der kommer til mig har udfordringer af mange forskellige grunde.
Her vil jeg skrive om de unge der er særligt sensitive, hvilket størstedelen af de unge på efterskoler, som jeg arbejder med har.
Først vil jeg sige, at det at gå på efterskole er en rigtig rigtig god ide´. Der er tusinde gode grunde til det, som i helt sikkert godt ved allerede :) For langt de fleste unge, giver det år en kæmpe ballast socialt og fagligt og ikke mindst for deres personlige udvikling.
Når det er sagt, så er der en del af de unge, der finder det svært. Alene det at acceptere det, er problematisk, da de har fået at vide, at det at komme på efterskole er det bedste siden hvidt brød, og at det er det fedeste år de kan drømme om. Det er økonomisk en stor post for forældrene og derfor også en stor frustration, når den drøm ikke er helt som alle fortæller om.
De unge jeg har i samtale, har derfor en del skam forbundet med det , ikke at være helt glad for at gå på efterskole. De synes ikke de er gode nok og oplever at alle andre klarer det bedre end de selv gør..hvilket, i virkeligheden er en forestilling, eller overbevisning der ikke helt stemmer overens med virkeligheden :) Det vil sige, de jagter noget, de tror, de andre klarer rigtig godt og de selv ikke formår.
Det er hårdt arbejde at være på efterskole. Ud over en mægtig masse nyt at forholde sig til, er der en lang arbejdsdag og mange mange mennesker omkring dem hver dag. Der er ikke plads til at være sig selv og fordøje alle de indtryk det giver. Det er meget naturligt at blive overstimuleret på efterskolen og især for særligt sensitive som ofte forbinder dette med en manglende evne til at kunne klare det, de selv synes de bør og skal. Særligt sensitive har en rigtig høj moral og høje forventninger til dem selv og de er hårdt prøvede i den forbindelse.
Jeg snakker først og fremmest med de unge om, hvem de er, hvad de holder af og hvad de kan mærke de har brug for. Først af alt, er det vigtigt, særligt sensitiv eller ej, at acceptere den man er, at sige ja, til sig selv med alt hvad vi har.
Når jeg ser de er særligt sensitive, så snakker vi om, hvad det nu er. Hvilke fælles træk der er ved at være særligt sensitiv og hvilke evner man har med et sådan sind. Der er mange gode erkendelser i den snak, mange grin og genkendelser hos den unge. En slags forståelse dukker frem, en forståelse for dem selv. Jeg bruger tit en række spørgsmål om ressourcer for særligt sensitive. Her er bliver deres særlige evner snakket frem og set på udefra af den unge. Der er ganske mange evner og rigtig fine evner vi har som særligt sensitive og det er vigtigt at få dem frem og se på dem, ligesom at få dem kortlagt. Jeg havde engang en ung klient i min praksis, han kigge op på mg og sagde i denne forbindelse :” Jamen, det er jo en slags superkræfter jeg har”. Det er faktisk en super fin måde at se det på :). Alt det her arbejde med at se de evner vi har som særligt sensitive, danner et grundlag for at acceptere sig selv, hvilket er nøglen til et bedre selvværd og en større forståelse for og kærlighed til sig selv. Det samme er vigtigheden af, at forstå og se, at ikke alle har de samme evner, det samme moralkodex eller etik som mange særligt sensitive har. Tit er det også et stort skridt til at nærme sig, sig selv, netop at forstå at det vi føler er ikke altid det samme som andre føler. Altså, jeg prøver at få den unge til at sige ja,til sig selv og derved forstå de behov den unge har for at fordybe sig, have stille tider og prøve at sige pyt, til noget at de de oplever sker, i stedet for konstant at veje tingene og forholde sig så kritisk til sig selv.
Helt konkret hjælper det at have tid til at tale sammen, masser af tid. At give den unge vejledning i forhold til, hvor den unge kan finde lidt ro, gå ture, sige nej, når den unge kan mærke at det hele bliver for meget. Det er yderst vigtigt at kunne sige nej, så en overstimulering ikke vælter ham eller hende.
Ofte har særligt sensitive også en stærk kreativ side, denne side er vigtig at dyrke også på efterskolen, hvor der er mange muligheder for dette. Ligeså er der ofte yoga eller meditation på valgfagsviften, som er godt for den særligt sensitive unge.
En anden konkret ting er at have gode aftaler med forældrerne om at tage hjem ofte. Give lov til at den unge kan komme hjem hver weekend, om muligt, det er en stor hjælp. Alene det, at det er en mulighed er en stor hjælp.
Det er vigtigt at tale om, at der er mange måder at gå på efterskole på. Det kan være at den unge har meget hjemve, det er der mange grunde til at have. Jeg snakker med dem om at man godt kan forene sig med at gå på efterskole OG have hjemve. Igen er det at acceptere dette en stor hjælp og helt lavpraktisk og kropsligt giver det plads og rum i den unge til at acceptere det og være med det. Dybe indåndninger med fødderne god plantet i gulvet er alletiders førstehjælp, når det hele koger indeni. Søvn og masser af vand, sund mad og tilgang til frugt, når der er et behov er også vigtigt. Er det slemt med eksempeltvis hjemve. er det godt at se på en årsplan og gennem gå den igennem med den unge. Give lov til at sige, vi prøver indtil, eksempeltvis efterårsferien, er fint, så er det langt mere overskueligt.
Særligt sensitive bliver ofte ramt af andres konflikter. Det er godt at tale om, at de følelser der er på spil der, ikke er den unges pligt at føle med i. Altså at forstå, at ikke alle løser konflikter som den unge sensitive ville have gjort og det også er ok. Vigtigt er det også, at holde sig for øje, at man ikke på værelserne danner en ” fællessorg” men man går lidt væk og får lidt ro indimellem.
Efterskoleåret er dejligt, hårdt, sjovt, træls og udfordrende for alle, men det giver også store muligheder for personlig udvikling, hvilket ligger i alle kriser i vores liv. Giv tid og rum, lyt til den unge og vær nærværende i samtalen. Vær oprigtigt og huske at, hvis i siger det er synd for den unge, så ligger det implicit i ordenen, at i ikke tror den unge kan klare det, hvilket ikke er tilfældet. Som forældre kan man hjælpe meget ved at læse om særligt sensitive og på den måde forstå sit barns situation og acceptere det, deri ligger jeres hjælp, rumme det og hjælpe kærligt og reelt.
Ikke alle elsker efterskolelivet og efterskolelivet er ikke for alle. For de fleste er det rigtig godt, men en ung med ondt i sjælen og evigt sorgfuld i sindet, skal man tage alvorligt og hjælpe bedst muligt. Den sidste udvej er at komme ud af efterskolen. Det er kun meget få særligt sensitive jeg har oplevet gøre det i mine samtaler og det sker som oftest kun, hvis der er andre faktorer der trykker også.
Jeg har mange tusinde ord om det her emne og kan pinne meget ud, man kan gøre. Det vil jeg forsøge hen ad vejen og har du spørgsmål, så stil dem til mig, det vil være mine bedste tilgange til de svar i og mange andre forældre har.
Med håb om, at dette skriv kan give jer lidt med på vejen ønsker jeg jer held og lykke med jeres unge på efterskolen.
Kh Sisse
