Equine Elite by Elena

Equine Elite by Elena Velkommen!

Jeg tilbyder:
💙Manuel terapi - en kropsbehandling til heste som inkludere massage, stræk og ledmobilisering.
💙Elektroterapi
💙Adfærdstræning
💙Undervisning

🤍Tidsbestilling via sms eller mail:
📱28890947
✉️info@equine-elite-by-elena.dk

Nyt vedr. behandlinger 🩶 gældende fra 1/2Fremover vil alle mine behandlinger inkludere alle relevante hjælpemidler som e...
12/01/2026

Nyt vedr. behandlinger 🩶 gældende fra 1/2

Fremover vil alle mine behandlinger inkludere alle relevante hjælpemidler som en fast del af behandlingen.
Behandlingerne vil derfor fremover have én fast pris, som afspejler den samlede og udvidede behandling 🐴

Jeg har nu arbejdet som selvstændig behandler i godt et år og i begyndelsen var det meget vigtigt for mig at se hvad jeg kan med mine hænder alene, uden at billedet blev forstyrret af hjælpemidler. Det har givet mig en stærk forståelse for hestekroppen og vist mig, hvor store resultater der kan opnås gennem manuel terapi.
Manuelle teknikker vil derfor altid være kernen i mit arbejde, og noget jeg fortsat prioriterer højt at udvikle og dygtiggøre mig indenfor 💆‍♀️

Samtidig ser jeg det som mit ansvar som behandler at holde mig opdateret på de hjælpemidler, der findes på markedet. Hvordan de virker, og hvornår de giver mening at anvende. Vi har i dag adgang til hjælpemidler, som kan noget, vi som mennesker ikke kan med vores hænder alene og derfor giver det god mening for mig at integrere dem fast i behandlingerne ⭐️

Jeg oplever også en stor interesse og lyst fra jer hesteejere til selv at anvende hjælpemidler, hvilket jeg ser som en kæmpe styrke. Det bidrager til at vedligeholde afspændinger mellem mine besøg og bidrager til jeres hestes trivsel. Jeg tager altid gerne dialogen om, hvordan hjælpemidler virker, og hvornår det giver mening at behandle selv 🩵

Jeg vil derfor fortsat udvikle mig fagligt både inden for manuel terapi og ved løbende at uddanne og opdatere mig i nye hjælpemidler og deres effekt. Så jeg kan hjælpe jeres heste bedst muligt 🩶

06/01/2026

Jeg er tilbage igen efter juleferie og klar til 2026 🩵
Håber I alle har haft et dejligt nytår 🥂
Januar er allerede næsten fuldt booket, men der er få ledige tider i uge 3.
Skriv endelig hurtigst muligt, hvis I skal nå en tid i januar ⭐️
📩 info@equine-elite-by-elena.dk
📞 2889 0947

Så er de sidste klienter gået for i år, og jeg går på ferie fra i dag ✨December har været dejlig travl – og faktisk også...
22/12/2025

Så er de sidste klienter gået for i år, og jeg går på ferie fra i dag ✨

December har været dejlig travl – og faktisk også november, oktober og helt tilbage til maj. Det er jeg enormt taknemmelig for. Tusind tak til alle jer, der har valgt mig, støttet mit arbejde og været en del af min hverdag i år 💛

Jeg er tilbage igen d. 2/1 – og jeg glæder mig allerede 🤍

Rigtig god jul og godt nytår til jer 🎄

16/12/2025

24 år og stadig fit to compete ⭐️
Her er skønne Lansinni, som får en sportsmassage op til han skal gå Christmas Show 🎄

Jeg nød virkelig den her session - fordi Lansinni var enormt kommunikativ hele vejen igennem 🫶

Jeg elsker den nørdede del af behandlingen hvor jeg analysere kroppen og bevægelserne og trækker på al min anatomiske viden. Men lige så højt elsker jeg den bløde del – der hvor behandlingen bliver en kommunikationssession mellem mig og hesten. Og her var Lansinni helt fantastisk at arbejde med 🤍

Skønt at møde en 24-årig hest, som er blevet holdt i gang med respekt og omtanke, har haft de samme ejere i mange år og fremstår glad, veltilpas og tillidsfuld.
En stor cadeau til Dicte for det liv, hun tilbyder Lansinni 💙

Skønt at have muligheden for at arbejde sammen med gode kollegaer - også som selvstændig 🩵
06/12/2025

Skønt at have muligheden for at arbejde sammen med gode kollegaer - også som selvstændig 🩵

Jeg har i dag haft fornøjelsen af, at trimme sammen med dygtige Equine Elite by Elena. Når vi trimmer i de større stalde med mange heste, er det dejligt at kunne arbejde sammen med en god kollega, dels kan vi nå alle hestene på en dag, dels er vi to til at træne med de heste, der har brug for det og sidst men ikke mindst, er det bare mega hyggeligt med ekstra snak i bilen og i frokostpausen 👌😊

Maria

Glædelig 1. søndag i advent ❄️🩵❄️Jeg afholder juleferie fra d. 23/12 t.o.m. d. 1/1 ✨️ Kontakt mig hurtigst muligt hvis d...
30/11/2025

Glædelig 1. søndag i advent ❄️🩵❄️

Jeg afholder juleferie fra d. 23/12 t.o.m. d. 1/1 ✨️

Kontakt mig hurtigst muligt hvis du skal nå at have en tid i december 🐴

☎️ 2889 0947
📩 info@equine-elite-by-elena.dk

I og jeres heste ønskes en fantastisk december 🎄

19/11/2025

Lidt afspændingsmomenter fra mandagens massageklienter 🩶
Jeg bliver aldrig træt af at se hestenes nervesystem falde til ro. Calming signals, vejrtrækningen og kroppen der langsomt giver slip 🫶
Det er helt klart en af de ting jeg elsker allermest ved mit arbejde som behandler 💞

Laserterapi case 🌟Klient: Maximilian 💛Jeg blev kontaktet af Maxi’s ejer, efter at han desværre havde haft et uheldigt st...
06/11/2025

Laserterapi case 🌟
Klient: Maximilian 💛

Jeg blev kontaktet af Maxi’s ejer, efter at han desværre havde haft et uheldigt styrt, hvor han faldt på siden og fik en markant hævelse på indersiden af sit venstre bagben – centreret omkring haseleddet ❤️‍🩹

Ved første besøg talte jeg med ejeren om, at når en skade som denne opstår, er det vigtigste at støtte kroppens egen heling.
Det betyder løsgørende og smertelindrende arbejde – men ingen mobilisering eller korrektioner, da kroppen skal have mulighed for at kompensere, som den har brug for.

Til gengæld kunne jeg give laserterapi, som lokalt øger aktiviteten i cellernes mitokondrier.
Det giver cellerne mulighed for at arbejde mere effektivt, da mitokondriernes opgave er at danne energi til kroppens processer ⭐️

Jeg havde en god snak med ejeren om, at vi naturligvis ikke var i mål endnu – og at et rehabiliteringsforløb med lokal laserterapi ville være den bedste vej frem.
Dyrlægen blev selvfølgelig konsulteret og gav grønt lys til planen om ro og laserbehandling, og vi gik i gang en lille uge senere.

Fra første behandling og til opstarten af laserforløbet var der kun små ændringer – men derefter gik det stærkt!
Over de næste 10 dage fik Maxi 8 laserbehandlinger, og forbedringerne var tydelige: hævelsen faldt markant, ømheden forsvandt, og han begyndte gradvist at støtte mere og mere på benet 👏👏

I dag fungerer Maxi igen som ridehest – med kun et meget lille overben og fuld smidighed i det store og vigtige haseled 💛

En vigtig del af den flotte udvikling skyldes også ejeren, som har haft fantastisk styr på management.
Maxi har haft fri bevægelse døgnet rundt sammen med gode hestevenner – begge vigtige faktorer, der har fremmet blodcirkulation og heling 🌿

Jeg elsker mit arbejde, når jeg kan få lov til at skabe denne form for teamwork mellem hest, ejer, dyrlæge og mig som manuel behandler 🩵

📩 Kontakt mig på 28890947 for at høre mere om laserterapi og rehabilitering.

🌟 Nyhed 🌟Jeg tilbyder nu laserterapi til heste!Jeg inkluderer det både i mine massagebehandlinger efter behov, og det er...
02/11/2025

🌟 Nyhed 🌟

Jeg tilbyder nu laserterapi til heste!
Jeg inkluderer det både i mine massagebehandlinger efter behov, og det er nu også muligt at bestille det som en dedikeret lokalbehandling til din hest.
Det kan nemlig være enormt effektivt i mange situationer ⬇️

Laserterapi øger cellernes evne til at danne energi til kroppens egne processer.
Derfor er det et fantastisk redskab, hver gang en helingsproces skal i gang.
Uanset om det drejer sig om smerte, spændte muskler, sår, arvæv, hævelser eller inflammation, kan laserterapi hjælpe med at fremskynde kroppens naturlige heling 🧡

Jeg oplever, at hestene slapper helt af under laserterapi og får løsnet spændingerne effektivt.
Min skønne model på billederne, Bandit, kunne næsten ikke holde øjnene åbne under behandling 🥹

Min laser er en Energy Laser L2000 Pro med en effekt på 2000 mW, hvilket giver god dybdevirkning i vævet.
Den er CE-mærket, godkendt til veterinær brug og patentbeskyttet 🤍
CE-mærkningen viser, at laseren er testet og godkendt efter EU’s standarder for medicinsk udstyr, og dermed opfylder kravene til sikkerhed ✅️

Tidsbestilling på 28890947 📩

Jeg ser frem til at hjælpe endnu flere af jeres heste godt på vej - både med hænderne og med laserterapi ⭐️🧡

✨ Snart eksamenstid ✨Jeg nærmer mig afslutningen på min uddannelse som hovtrimmer – og det føles helt fantastisk at se, ...
19/10/2025

✨ Snart eksamenstid ✨
Jeg nærmer mig afslutningen på min uddannelse som hovtrimmer – og det føles helt fantastisk at se, hvordan alt begynder at hænge sammen i praksis 💛

Jeg har modtaget al min undervisning og gennemført min praktik, og er så småt begyndt at tage egne kunder ind. Det er virkelig spændende at mærke, hvordan hovtrim falder naturligt sammen med mit arbejde som behandler.
En sund hov er nemlig en vigtig brik i vurderingen af hele hestens trivsel 💚

Det giver mig også en stærkere faglig dialog med både smed og dyrlæge – så vi sammen kan finde den bedste løsning for den enkelte hest. På den måde kan jeg bidrage til at hesteejeren bliver taget med hele vejen, uden at skulle samle trådene fra flere forskellige fagfolk, der måske taler lidt forskelligt sprog 🐴

Jeg har valgt at tage min uddannelse hos Paddock Paradise.dk hvor undervisningen bygger på mange års erfaring med rehabilitering, forebyggelse og sammenhængen mellem hestens hove, krop og sundhed – kombineret med veterinærfaglig viden 📚

Det har givet mig et kæmpe indblik i, hvor tæt alt hænger sammen – og jeg glæder mig enormt meget til at bruge det endnu mere ude i staldene 🌟

📍Info om hovtrim og priser kommer snart ❤️

🐴 Min baggrund 🐴Jeg tror på, at hesten trives og præsterer bedst, når vi tager hensyn til både dens fysiske og mentale v...
08/08/2025

🐴 Min baggrund 🐴

Jeg tror på, at hesten trives og præsterer bedst, når vi tager hensyn til både dens fysiske og mentale velbefindende.
Derfor arbejder jeg ud fra en holistisk tilgang, hvor jeg både tager hånd om hestens krop og adfærd 💙

🎓 Faglig ballast:

✔️ Dyrlægeeksamineret og certificeret hestemassør
✔️ CS adfærdstræner & underviser
✔️ Under uddannelse i hovpleje & hestens miljø

💼 Ydelser:
Manuel terapi | Elektroterapi | Undervisning | Træning | Adfærdssession

📖 Læs mere om min erfaring, de værdier jeg arbejder ud fra, og hvad der driver min passion for at arbejde med heste her:
https://www.equine-elite-by-elena.dk/min-baggrund

🗓 Book tid på:
📧 info@equine-elite-by-elena.dk
📞 2889 0947

Adresse

Ungstrupvej 6
Kjellerup
8620

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Equine Elite by Elena sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Equine Elite by Elena:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram