20/04/2025
Nu har du muligheden for at blive klogere på hvordan stress påvirker din krop og hvad du helt konkret kan gøre for at finde mere ro i din hverdag når jeg sammen med praktiserende læge, ph.d. Anette Hauskov Graungaardholder foredrag den 22. maj kl. 17 på Gentofte Bibliotek med overskriften:
🔹Din krop lyver ikke– forstå stress og find ro med mindfulness🔹
Et foredrag med faglighed, nærvær og konkrete redskaber til dig, der vil forstå og forebygge stress.
Kender du følelsen af, at kroppen siger fra – før du selv gør det? At tankerne kører i ring, søvnen svigter, eller du reagerer med kort lunte og uro i kroppen?
Stress viser sig forskelligt, men kroppen lyver aldrig. Den fortæller dig, når noget er i ubalance – og det er muligt at lytte, forstå og handle anderledes.
I dette foredrag kombinerer vi ny viden fra lægevidenskaben med mindfulness og mental træning. Du får både indsigt i, hvad der helt konkret sker i kroppen, når du er under pres – og du lærer simple, effektive øvelser, du kan tage med dig og bruge i en travl hverdag.
Du vil blandt andet få:
• Viden om kroppens stressrespons: Hvad sker der fysiologisk og mentalt?
• Forståelse for hvorfor pauser og nærvær ikke er luksus, men nødvendighed.
• En introduktion til mindfulness som metode til at skabe ro, overblik og bedre beslutninger.
• Praksisnære mindfulness-øvelser, som du kan bruge allerede samme dag.
Hvem står bag?
To erfarne fagpersoner guider dig igennem foredraget:
• Anette Hauskov Graungaard, praktiserende læge, ph.d. og uddannet mindfulness-instruktør.
• Lise Lindvig, cand.polit., executive coach, karriererådgiver og meditationslærer.
Kom som du er - alle kan være med.
📅 Tid: onsdag den 22. maj kl. 17.00
📍 Sted: Gentofte Bibliotek, Ahlmanns Alle 6, 2900 Hellerup – Øregårdssalen
💰 Pris: 150 kr.
Beløbet overføres via MobilePay til 856741. Din plads er sikret, når vi har modtaget din betaling.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på:
📧 kontakt@liselindvigconsulting.dk
📧 anette@mindfulpraksis.dk
Vi glæder os til at byde dig velkommen!