29/12/2025
👇 Hvorfor arbejde både med kropsterapi og samtaleterapi i samme behandlingsforløb? 👇
ADVARSEL: Dette er ikke ´fastfood for Thought´ og derfor kræver det din opmærksomhed i ca. 5 min.
I de seneste årtier er der opstået en stigende interesse for terapeutiske tilgange, der integrerer krop og psyke i behandlingen af psykiske og psykosomatiske problemstillinger.
Denne udvikling udfordrer den traditionelle opdeling mellem kropslige og mentale processer og peger i stedet på en mere helhedsorienteret forståelse af menneskelig erfaring. Kombinationen af kropsterapi og samtaleterapi kan i denne sammenhæng forstås som en videreførelse af en teoretisk og klinisk tradition, der går tilbage til Wilhelm Reichs tidlige arbejde med kroppens rolle i psykologisk forsvar og affektregulering.
Wilhelm Reich og kroppens rolle i psykisk forsvar
VILHELM REICH (1897–1957),
østrigsk læge og psykoanalytiker, var blandt de første til systematisk at beskrive, hvordan psykiske forsvarsmekanismer også manifesterer sig kropsligt. Med begreberne karakterpanser og muskelpanser beskrev Reich, hvordan gentagen affektundertrykkelse over tid kan føre til kroniske spændingsmønstre i kroppen. Disse spændinger fungerer ikke blot som fysiske reaktioner, men som aktive reguleringsmekanismer, der begrænser følelsesmæssig oplevelse, spontanitet og kontakt – både indadtil og relationelt.
Reichs centrale pointe var, at krop og psyke udgør funktionelt identiske aspekter af den samme organiske proces. Psykiske konflikter kan således ikke fuldt ud bearbejdes gennem kognitiv eller sproglig indsigt alene, hvis de samtidig fastholdes i kroppens spændingsstrukturer. Omvendt vil et rent kropsligt arbejde uden psykologisk refleksion kunne mangle den nødvendige meningsdannelse og integration. Denne dobbelthed danner et tidligt teoretisk grundlag for integrerede behandlingsformer.
Reich bruger sjældent selve begrebet 'traume´, men teorien om somatisk/psykisk forsvar som et middel til at fastholde gammel smerte er helt central i hans tænkning:
“affekter brød somatisk igennem, efter at patienten havde opgivet sin holdning af psykisk forsvar, legemliggjort i en stiv nakke” (Reich, “The Function of the Or**sm”, 1942). Oversat fra Totton, N. Body Psychotherapy - an introduction (2003).
FRA PSYKOANALYSE TIL MODERNE KROPSTERAPI
Selvom Reichs senere arbejde blev marginaliseret inden for den etablerede psykoanalyse, har hans grundlæggende indsigter haft betydelig indflydelse på udviklingen af kropspsykoterapi og somatiske terapiretninger. Moderne metoder som Body Self Development’s System (Body SDS) og Manuvision kan ses som nutidige videreførelser af Reichs forståelse af kroppen som bærer af livshistoriske erfaringer, dog formuleret i et mere fænomenologisk, ressourceorienteret og neurofysiologisk sprog.
I både Body SDS og Manuvision arbejdes der med kroppen som adgangsvej til emotionelle og psykologiske processer. Gennem manuelle teknikker, åndedrætsarbejde, bevægelse og opmærksomhed på spændingsmønstre inviteres klienten til at mærke, regulere og differentiere kropslige tilstande. Ofte vil dette arbejde aktivere affekter, erindringer eller eksistentielle temaer, som ikke nødvendigvis er tilgængelige gennem samtale alene. Her opstår et naturligt krydsfelt mellem kropsterapi og samtaleterapi.
Samtaleterapiens rolle i integration og meningsdannelse,
hvor kropsterapi kan åbne for dybe, ofte før-sproglige oplevelser, spiller samtaleterapien en afgørende rolle i forhold til integration, refleksion og mentalisering. Når kropsligt arbejde aktiverer stærke emotionelle reaktioner eller implicitte erindringer, kan samtalen fungere som et rum, hvor disse oplevelser sættes i sammenhæng med klientens livshistorie, relationelle mønstre og selvforståelse.
Samtaleterapi bidrager dermed til at oversætte kropslige erfaringer til bevidst viden og symbolsk mening. Dette samspil kan styrke klientens evne til affektregulering og selvrefleksion og mindske risikoen for overvældelse eller fragmentering. I et integreret behandlingsforløb understøtter kropsterapi og samtaleterapi således hinanden gensidigt: kroppen åbner, samtalen forankrer.
HVORFOR INTEGRATION FREM FOR ENTEN-ELLER?
Mange klienter opsøger terapi med problemstillinger, der både har kropslige og psykiske dimensioner, såsom stress, angst, traumer, depression eller kroniske smerter. Disse tilstande er ofte karakteriseret ved en dysregulering, der ikke udelukkende lader sig forklare eller forandre på ét niveau.
Et integreret behandlingsforløb anerkender, at forandring kan finde sted både gennem kropslig erfaring og gennem refleksiv bearbejdning.
Set i dette lys kan kombinationen af kropsterapi og samtaleterapi forstås som en klinisk konsekvens af en grundlæggende antropologisk antagelse: at menneskelig erfaring er både kropsligt forankret og psykologisk meningsbærende. Ved at arbejde parallelt med begge dimensioner skabes mulighed for dybere og mere varige forandringsprocesser, hvor indsigt ikke blot forstås intellektuelt, men også mærkes og integreres kropsligt.
AFSLUTNING
At kombinere kropsterapi og samtaleterapi er ikke blot et metodisk valg, men et udtryk for en helhedsorienteret forståelse af mennesket.
Fra Wilhelm Reichs tidlige beskrivelser af kroppens rolle i psykisk forsvar til moderne kropsterapeutiske metoder som Body SDS og Manuvision løber en fælles erkendelse: at kroppen husker, regulerer og kommunikerer på måder, som samtalen alene ikke altid når. Når krop og ord bringes i dialog i samme behandlingsforløb, skabes et terapeutisk rum, hvor både dybde, integration og forankring bliver mulig.
Kilder:
Reich, W. (1942/1973). The Function of the Or**sm. New York: Farrar, Straus & Giroux.
Reich, W. (1949/1972). Character Analysis. New York: Farrar, Straus & Giroux.
Sharaf, M. (1983). Fury on Earth: A Biography of Wilhelm Reich. New York: St. Martin’s Press.
Totton, N. (2003). Body Psychotherapy: An Introduction. Maidenhead: Open University Press.
Kropspsykoterapi og somatiske tilgange (generelt)
Totton, N. (2005). New Dimensions in Body Psychotherapy. Maidenhead: Open University Press.
Young, C. (2011). The History and Development of Body Psychotherapy. London: Routledge.
Van der Kolk, B. (2014). The Body Keeps the Score. New York: Viking.
Ogden, P., Minton, K., & Pain, C. (2006). Trauma and the Body: A Sensorimotor Approach to Psychotherapy. New York: Norton.
Body SDS og Manuvision (primært praksis- og metodeorienteret)
Manuvision (diverse). Manuvision – metode og menneskesyn. Officielt undervisnings- og formidlingsmateriale.
(Bemærk: For disse metoder findes der begrænset peer-reviewet litteratur; henvisninger bruges ofte som praksis- og traditionskilder.)
Davanloo, H. (2000). Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy: Selected Papers of Habib Davanloo. Chichester: Wiley.
Abbass, A. (2015). Reaching Through Resistance: Advanced Psychotherapy Techniques. Kansas City: Seven Leaves Press.
Frederickson, J. (2013). Co-Creating Change: Effective Dynamic Therapy Techniques. Kansas City: Seven Leaves Press.
Coughlin Della Selva, P. (2004). Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy: Theory and Technique. London: Karnac.
Schore, A. (2012). The Science of the Art of Psychotherapy. New York: Norton.
Panksepp, J. (1998). Affective Neuroscience. New York: Oxford University Press.
Siegel, D. (2012). The Developing Mind. New York: Guilford Press.
