20/04/2026
I dag starter den årlige World Osteopathic Healthcare Week - WOHW 2026 🌍
Et internationalt initiativ skabt af Osteopathic International Alliance (OIA), som samler osteopatiske organisationer fra hele verden – herunder den lægelige osteopatiske profession i USA samt osteopater globalt 🙌
Vi markerer ugen ved at sætte fokus på det vigtigste af alt:
At du er i gode hænder hos en autoriseret osteopat med titlen M.D.O. (Medlem af Danske Osteopater), når kroppen gør ondt!
Når du vælger en behandler, betyder faglighed, uddannelse, autorisation og tydelige standarder meget. Det er med til at sikre:
🔹 Patientsikkerhed
🔹 Klare faglige rammer og ansvar
🔹 Høj uddannelsesmæssig standard
🔹 Opdateret viden, kliniske kompetencer og professionel adfærd
Osteopati er en autoriseret sundhedsprofession i Danmark. Det betyder, at titlen 'osteopat' er beskyttet, og kun autoriserede osteopater må anvende titlen i praksis og markedsføring‼️
Du finder en autoriseret osteopat, som løbende vedligeholder og udvikler sine kompetencer via Danske Osteopaters hjemmeside: www.danskeosteopater.dk - under fanen Find os.
Osteopati - når kroppen gør ondt ✔️