Gennem blid bevægelse, guidet meditation og nærværende vejledning inviteres kroppen ind i stilhed og dyb ro. JEG ER ANN SHANAYA MEIER - JEG FØLGER KVINDER HJEM
Ann er det navn, mine forældre har givet mig. Shanaya er mit sjælsnavn – udtales Sja-na-ja og betyder “den første solstråle”. Den symboliserer en ny dag og en ny begyndelse, solen og lyset – den universelle livskraft og ubetingede kærlighed
. En healende og skabende kraft. MIN REJSE
Lige siden jeg var ung har mennesker og det menneskelige sind fascineret mig. Som de fleste andre, har mit liv haft sine udfordringer. De har åbnet til dybe rum i mig og har været begyndelsen på en indre åbning og min rejse mod selvhealing. I dag har jeg en alder, hvor det er vigtigst for mig bare at kunne være. Jeg har ikke brug for eller lyst til at blive “fikset” eller være en anden, end jeg er. Til gengæld vil jeg finde ind til, hvem jeg virkelig er – bag alle lagene. MIN VEJ TILBAGE TIL MIG:
Meditation, yoga og stilhed har været centrale redskaber på min rejse tilbage til mig. Gennem refleksion, fordybelse og støtte fra dygtige vejledere har jeg opdaget, hvad der vækker genklang og mening i mig. Den læring tager jeg med ind i de rum, jeg skaber – både fysisk og online – og i mødet med andre kvinder. VORES INDRE VISDOM VISER VEJEN - IGENNEM VORES KROP:
I dag er mit fokus at vise, at vi alle har adgang til den visdom, vi har brug for i vores indre. Ved at mærke os selv og lytte til kroppen kan vi leve i tråd med hele os. Alt foregår gennem nærvær, kropslig sansning og bevidsthed – vores stærkeste ressource.