Dorte Thomsen psykoterapeut, sognepræst og MBSRunderviser

03/10/2022

Stilhedens refugium på søndag

09/04/2022

02/04/2022

07/03/2022

Stilhedens refugium – en tid til ro

Vi er mange der mangler ro i sindet. Enten fordi en travl og krævende hverdag tærer på sjælefreden, eller fordi sygdom – fysisk og psykisk – skaber ubalance i krop og sind. En tid til ro giver mulighed for at stoppe op og få kontakt til kroppen, til sanserne, åndedrættet og vores hjerte, hvor sandheden og glæden bor.
Tid og sted:
Østervang kirke
Søndag den 13. marts kl. 13.30 – 15.00
En tid til ro består af følgende led:
Blide kropslige bevægelser / mindful yoga
Kropsscanning
Meditation
Bøn
Medbring:
Yogamåtte / underlag
Tæppe
Tøj, du kan bevæge dig i
Evt. lidt at drikke
Tilmelding:
Sognepræst og mindfulness MBSR instruktør Dorte Thomsen: doth@km.dk

Hjertelig velkommen!

07/03/2022

Når vi er magtesløse, så kæmper mange af os, gør en hel masse – bruger alle vores kompetencer og kræfter, også dem vi ikke har. Det er såre menneskeligt, og det skal vi også.
Men der er også tidspunkter i vores liv, hvor vi bliver stillet overfor udfordringer, vi ikke kan klare, hvor kompetente vi ellers er i andre henseender.

Esben Kjær skriver sådan her i sin bog ”min usynlige søn”, der fortæller om sønnens sygdomsforløb:
”Vi var ikke bare tilskuer til Rigshospitalets behandlinger, men kæmpede i frontlinjen. Jeg ved med mig selv, at jeg gjorde alt, hvad jeg menneskeligt kunne for at redde Sebastian. Vi rejste til Østrig med en meget syg dreng. Vi forsøgte alt – jeg er ikke en der giver op”.
Aldrig har jeg kæmpet så hårdt og så indædt, og aldrig har jeg fejlet så total, så miserabelt, så frygteligt.
Jeg kunne have sagt et bedre farvel. Et mere inderligt, fredfyldt og nærværende farvel til ham, hvis jeg ikke til det sidste havde så travlt med at flytte bjerge. Det er den ene ting jeg fortryder oven på kampen.
Jeg tror ikke Sebastian led rent fysisk. Men han døde mere ensom, fordi jeg havde travlt med at kæmpe en kamp, som jeg ikke ville indse, at jeg var ved at tabe.

Jeg bliver så rørt over at læse Esben Kjærs dyrkøbte erfaring. Han deler den for at understrege, at det er så svært, for ikke at sige umuligt at fatte, hvor meget der kan ske i vores liv og i vores kæres liv uden, at vi kan gøre noget som helst fra eller til.
Når vi befinder os der i eksistensens ground zero, hinsides alle undere og mirakler, hinsides al spørgen efter mening og højere retfærdighed, så er vi til nød til at give slip, vi nød til at overgive os.
Det kan betyde nyt liv i form af, at smerten og frygten tages fra os. Andre gange betyder det kræfter til at kæmpe, og andre gange igen, at vi får styrke til at bære den byrde, som vi ikke kan ryste af os. Livet er for stort til at vi kan magte det alene. Dertil rækker vores kompetencer ikke – det gør Guds.

05/03/2022

16/02/2022

Himmelsk Nærvær
Torsdag den 24. februar kl. 19.00 i Østervangkirken

Tag en pause fra hverdagen og læg larm og travlhed til side. Flyd ind i dig selv og ud i et drømmende univers - fyldt af STILHED, KROP og MUSIK.
Himmelsk Nærvær er en oase af meditativ og eftertænksom stemning, hvor du får mulighed for at lade ”batterierne” op.

Vi glæder os til at se dig

09/02/2022

Tanker fra isolation

Efter 5 dages isolation må jeg sande, at det har været en helt anderledes oplevelse end jeg havde forestillet mig. Jeg blev installeret i kælderen.
Første dag var let - jeg talte en masse i telefon, måtte aflyse en del arbejde, og min mand serverede sågar en Gin Tonic til mig, da han stillede bakken med mad uden for døren. Jeg tænkte ok, hvor slemt kan det være. Lidt som da de første veer gik i gang, da jeg skulle føde første gang. Dengang nåede jeg at tænke præcis det samme, inden det rigtig tog fart. OK, hvor slemt kan det være.
Nu sidder jeg i kælderen på 5. dagen og må konstatere, at ok, det er slemt.
Min hjerne vil ikke samarbejde med mig – jeg havde forestillet mig, at jeg med så megen tid ville kunne læse en masse. Forventningen blev yderligere forstærket af Svend Brinkmanns opslag på Facebook om, hvordan læsning af psykologisk litteratur kurerede ham mod corona-isolationens helvede.
Min virkelighed er i stedet for at smæske sig i intellektuel guf blevet romantiskes dramaer og serier, som jeg alligevel falder i søvn til.
Isolationen har givet mig en følelsesmæssig rutsjetur og har skabt kontakt til alle mulige følelser. Frihed – frihed fra dagens hamsterhjul med masser af opgaver. Samtidig har der også været frygt, bekymring, ensomhed / forladthed og den dårlige samvittighed over ikke at kunne tage fra, for bare at nævne noget af det, der har trængt sig på, og så især magteløsheden. Magtesløsheden over ikke at kunne tage sig af sit eget afkom, som er syg og ligger med kyssesyge på 1. sal, mens jeg sidder 2 etager under og kan Facetime og ringe fra tid til anden uden at kunne være tilstede.
Og når jeg virkelig bliver grebet af selvmedlidenheden her i kælderen, så tænker jeg på alle de beretninger jeg har hørt fra mennesker, som sidder tilbage dybt forandret efter mødet med isolationen. En kær i respirator, hvor pårørende ikke havde adgang til stuen. Pårørende, hvis kære døde i ensomhed, fordi isolationen forbød dem at være tilstede. Fædre som ikke har måttet deltage i fødslen osv. osv.
Mange, mange mennesker har fået dybe ar på sjælen efter mødet med corona- isolationen. Det får andre hver dag af livets hårdhed – lige nu er isolationen min virkelighed, og om lidt vil jeg rejse mig og lufte ud, og måske endda tage gummiskoene på og bevæge mig ud i luften – den frihed har jeg da endnu.

08/02/2022

Kim Fupz Aakeson skriver:
”For det er virkelig, virkelig let at blive et forbitret menneske, ikke sandt? Voksenlivet er grundlæggende en perlerække af skuffelser – og verden er nådesløs. Man drømmer grådigt og voldsomt som ung, men lidt efter lidt overgiver man sig til forpligtelserne og hverdagslivet – til rutinerne, til husholdningen og økonomi, til møgungerne og madpakkerne – og på et eller andet tispunkt er man er fuldstændig forsvundet. Nogle mennesker opdager end ikke, at de er i færd med at dø. Er det ikke uhyggeligt?”

Jo, det er uhyggeligt. Jeg kender udmærket, når hamsterhjulet drøner derudaf, så forsvinder alle mine drømme – jeg forsvinder og det samme gør kontakten til mig selv og mine omgivelser - og hvad er der så egentlig tilbage?

06/02/2022

virkelighedenerdinven • Original Audio

06/02/2022