06/12/2025
3 ting jeg ville ønske alle med knæsmerter vidste…
1️⃣ Smerter betyder ikke nødvendigvis, at noget er ødelagt eller du er skadet
Mange bliver nervøse, når knæet gør ondt, især hvis det kommer pludseligt. Men smerte er ofte et tegn på overbelastning eller irritation, ikke skade. Knæet kan reagere fordi du har gjort mere end det var klar til og det kan ofte forbedres med den rette belastning og genoptræning.
2️⃣ De fleste knæ bliver stærkere af den rigtige bevægelse
Total stop for aktivitet hjælper sjældent. Faktisk viser forskning, at kontrolleret bevægelse kan gøre leddet mere robust og mindske smerterne over tid. Det handler om at finde det niveau, hvor knæet bliver udfordret uden at blive presset for hårdt.
3️⃣ Slidgigt betyder ikke, at du bare må “leve med smerterne”
Selvom slidgigt er en strukturel forandring, er symptomerne noget helt andet. Mange med slidgigt får det markant bedre gennem målrettet styrketræning, bedre belastningsstyring og mere bevægelse i hverdagen. Det er langt fra en dom over, hvad du kan og ikke kan 💪
Hvis du er i tvivl om, hvad dit knæ må, eller hvordan du slipper af med dine knæsmerter så skriv til os her på Facebook eller Instagram eller ring på tlf. 45 87 20 14, så hjælper vi!