Brancheforeningen Danske Bedemænd

Brancheforeningen Danske Bedemænd Danske Bedemænd er en brancheforening, som arbejder med en høj, professionel standard og en dyb respekt for det enkelte menneske.

Danske Bedemænd er en sammenslutning af bedemænd, der ser det som deres fornemste opgave at tilbyde en høj, professionel standard kombineret med en dyb respekt for den enkelte opgave og det enkelte menneske. Danske Bedemænd blev stiftet i 1957. Foreningen har i dag ca. 300 medlemsforretninger fordelt over hele Danmark og arbejder tæt sammen med lignende organisationer i Norge, Sverige og Finland.

Danske Bedemænd er desuden tilsluttet European Federation of Funeral Services, der er en europæisk sammenslutning af bedemandsforretninger. Danske Bedemænd har eget sekretariat, der servicerer medlemmerne med alt af faglig karakter, og som desuden er foreningens ansigt udadtil i forhold til offentlige myndigheder m.v. Medlemmer af Danske bedemænd benytter bomærket som et symbol på den kvalitet, Danske Bedemænd tilbyder i udførelsen af enhver opgave. Det betyder, at man trygt kan henvende sig i enhver bedemandsforretning, hvor dette mærke benyttes. Alle medlemmer er tilknyttet foreningens garantiordning og klageudvalg. Danske Bedemænd har udviklet et omfattende kursus- og videreuddannelsesprogram, som medlemmerne er forpligtet til at deltage i. Kurserne omfatter: Psykologi, samtaleteknik, sorgbehandling, arvelov, sociallov, begravelseslov, ligsyn, praktisk fagkundskab og orientering om fagrelevante nyheder. Medlemmer af Danske Bedemænd forpligter sig til ved deres medlemskab at overholde foreningens etiske regler. De omfatter bl.a.:
• En høj professionel bevidsthed baseret på loyalitet.
• En oprigtig respekt for enhver religion.
• En uopfordret orientering om omkostninger.
• En omhyggelig overholdelse af lovgivning.
• En objektiv, ærlig og sober markedsføring.
• En løbende indsats for at højne den professionelle viden. Danske Bedemænd har udviklet en bedemandsuddannelse sammen med eksperter på de enkelte fagområder. Uddannelsen er under løbende kvalitetskontrol af Danske Bedemænd, der står inde for den faglige standard. Optagelse i brancheforeningen Danske Bedemænd er betinget af uddannelsens gennemførelse.

Mød os ved PFA Seniorforum på søndag i København👋Få inspiration til det gode seniorliv – og bliv klogere på, hvordan du ...
17/04/2026

Mød os ved PFA Seniorforum på søndag i København👋

Få inspiration til det gode seniorliv – og bliv klogere på, hvordan du kan være godt forberedt på (efter)livet.
Vi deltager med en stand på PFA Seniorforum – en af landets største begivenheder for 50+årige med flere tusinder deltager.
Her sætter vi fokus på Min sidste vilje og Elysium Begravelsesopsparing 🕊️

Vi var også med i 2022 med stor succes – her oplevede vi kæmpe interesse for minsidstevilje.nu 🙌

Kom endelig forbi vores stand – vi glæder os til at se dig 😊

📍 Lokomotivværkstedet, København
📅 Søndag d. 19. april kl. 10–17

Læs mere og køb billet her 👉 https://pfa-seniorforum-kobenhavn.treffio-events.com/

🏆 Stort tillykke til to af vores medlemmer! 🏆Bedemand Kristensen og Ørskov Begravelsesforretning. Vi er både stolte og g...
30/01/2026

🏆 Stort tillykke til to af vores medlemmer! 🏆

Bedemand Kristensen og Ørskov Begravelsesforretning.

Vi er både stolte og glade for at kunne dele, at to af vores medlemmer netop har vundet erhvervspriser i deres respektive områder.

Det er virkelig flot gået – og en vigtig anerkendelse af vores branche. Bedemænd arbejder med noget af det mest menneskelige, der findes – og det er fantastisk at se, når det også bliver lagt mærke til i erhvervslivet.

🌟 Bedemand Bonnie Kristensen vandt i går aftes Årets Iværksætterpris i Struer, uddelt af Struer Erhvervsforening.
Bonnie blev hædret, fordi hun har gentænkt en traditionsbunden branche med nærvær og etik. Erhvervslivet har set, at personlige afskeder og et stærkt lokalt engagement kendetegner hendes virksomhed.
https://www.facebook.com/share/p/16v5Ce4pjU

🌟 Ørskov Begravelsesforretning har netop vundet Erhvervspris Holbæk, som uddeles til en virksomhed, der har turdet satse, tage et ekstraordinært initiativ og udvikle et innovativt produkt eller service. Det har de blandt andet gjort med Afskedsvenner: Fordi ingen skal herfra alene 🕊️❤️

Endnu en gang stort tillykke til begge – I viser, at vores branche både rummer innovation, mod og hjerte. ❤️

🏆 Stort tillykke til to af vores medlemmer! 🏆Bedemand Kristensen og Ørskov Begravelsesforretning. Vi er både stolte og g...
30/01/2026

🏆 Stort tillykke til to af vores medlemmer! 🏆

Bedemand Kristensen og Ørskov Begravelsesforretning.

Vi er både stolte og glade for at kunne dele, at to af vores medlemmer netop har vundet erhvervspriser i deres respektive områder.

Det er virkelig flot gået – og en vigtig anerkendelse af vores branche. Bedemænd arbejder med noget af det mest menneskelige, der findes – og det er fantastisk at se, når det også bliver lagt mærke til i erhvervslivet.

🌟 Bedemand Bonnie Kristensen vandt i går aftes Årets Iværksætterpris i Struer, uddelt af Struer Erhvervsforening.
Bonnie blev hædret, fordi hun har gentænkt en traditionsbunden branche med nærvær og etik. Erhvervslivet har set, at personlige afskeder og et stærkt lokalt engagement kendetegner hendes virksomhed.
https://www.facebook.com/reel/1215017224027325

🌟 Ørskov Begravelsesforretning har netop vundet Erhvervspris Holbæk, som uddeles til en virksomhed, der har turdet satse, tage et ekstraordinært initiativ og udvikle et innovativt produkt eller service. Det har de blandt andet gjort med Afskedsvenner: Fordi ingen skal herfra alene 🕊️❤️

Endnu en gang stort tillykke til begge – I viser, at vores branche både rummer innovation, mod og hjerte. ❤️

🏆 VI VAAANDT 🎉 Vi er totalt overvældede og meget stolte - og lidt rundt på gulvet lige nu 🤪

Vi har netop modtaget Holbæk Erhvervsforum Erhvervspris 2025 🏆🎉🎊

En pris, der gives til en virksomhed, der tør satse, tænke nyt og tage ansvar – for både mennesker og miljø.

Det rammer os lige i hjertet 💚💘💚

Det bekræfter os nemlig i, at det, vi gør hver dag i Ørskov Begravelsesforretning, er rigtigt.

En kæmpe tak til alle vores dygtige medarbejdere – uden jer var Ørskov Begravelsesforretning ikke det sted, den er i dag.

Og tak til alle, der viser os tillid i livets sværeste stunder 🕊️

De kærligste og stolteste hilsner
Heidi & Michael Ørskov

#2025

"Jeg skal møde folk med respekt og uden at dømme, og man skal også være god til at læse rummet."Den uddannede og branche...
25/01/2026

"Jeg skal møde folk med respekt og uden at dømme, og man skal også være god til at læse rummet."

Den uddannede og brancheautoriserede bedemand Stella Clausen fra Bispebjerg Begravelsesforretning - En smuk afsked - gør hvad alle bedemænd skal gøre hver dag - tager hånd om afdøde og de efterladte med respekt.

Bedemænd bliver af og til selv mødt med fordomme om hvad en bedemand er og gør. Men heldigvis kan DR's tema "Vi taler om at dø" være med til at vise, at bedemandens arbejde er både lige så almindelig og forskellig som alle andres.

Se også andet artikel, hvor vi er med Stella og kollegaer på arbejde.
https://www.dr.dk/event/vitaleromatdoe/hvad-laver-en-bedemand-egentlig-vi-tog-med-stella-paa-arbejde

Som bedemand kommer Stella Clausen helt tæt på døden – og hun møder mange fordomme om sit job.

Vi kan næsten ikke få armene ned. Hvor er det dog befriende at få mulighed for at tale om et emne, der rigtigt nok er sv...
21/01/2026

Vi kan næsten ikke få armene ned. Hvor er det dog befriende at få mulighed for at tale om et emne, der rigtigt nok er svært at tale om - men som er vigtigt at gøre alligevel.

DR's Tema "Vi taler om at dø" har givet endnu en rørende, inspirerende og lærerig stund - også i godt selskab. I Lægens Bord har læge Peter Qvortrup Geisling besøg af bedemand Morten Jensen fra Begravelsesforretningen Per Jensen & Søn.

Morten er medlem af brancheforeningen og hovedbestyrelsesmedlem - diplomuddannet og brancheautoriseret. Men først og fremmest er han en bedemand med hjertet på rette sted. Hør en inspirerende snak om hvordan Min sidste vilje hjælper alle parter i forbindelse med en afsked i 3. program ud af 4.

Lyt som podcast her på DR LYD. Hvordan bliver den døde gjort i stand, hvilke praktiske beslutninger er vigtigst at få styr på, og hvordan får man i det hele taget den bedste afsked? Det undersøger vi sammen med Birgitte Bylund Roed, der er sygeplejerske på Hvidovre Hospital og Morten Jensen, ...

Lige nu kan danskerne enten blive jordbegravet eller kremeret. Hvad tænker du om en tredje mulighed - nemlig formuldning...
21/01/2026

Lige nu kan danskerne enten blive jordbegravet eller kremeret. Hvad tænker du om en tredje mulighed - nemlig formuldning?

I nogle delstater i Tyskland er der givet mulighed for at blive formuldet. Herhjemme tales der om at ændre begravelsesloven så dette også bliver muligt.

Du kan også høre mere om det hos Foreningen for Formuldning - Miljøvenlig Begravelse. Der er foredrag i Aarhus den 4. februar.

Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Men hvordan? Kirkeministeren er klar til at se på flere muligheder.

19/01/2026


Det kan være svært at tale om sin egen død. At forholde sig til at man en dag ikke er her mere.
DR har tema i øjeblikket "Vi taler om døden" og det kommer der virkelig mange gode, rørende og inspirerende programmer ud af på tv, radio, web og podcast.

I 'Mit testamente' på DR1 viser Anders Lund Madsen ansvar og omsorg over for sin store familie ved at lægge en slagplan for afskeden og sit bo - særligt hvis han skulle komme herfra tidligere end ventet.

Hvis du ønsker noget særligt for din afsked, måske også for at hjælpe dine pårørende i en svær tid, så kan bedemanden hjælpe dig med at planlægge - find din lokale bedemand på www.bedemand.dk - og du kan også oprette selv med en digital Min Sidste Vilje på minsidstevilje.nu
Skal der også være midler til ønskerne, så overvej en Elysium Begravelsesopsparing på elysium.dk

Når en forælder mister sin partner, står man midt i en sorg – samtidig med at man skal tage sig af et barn eller børn, d...
28/10/2025

Når en forælder mister sin partner, står man midt i en sorg – samtidig med at man skal tage sig af et barn eller børn, der også har mistet. Det er en situation, hvor hverdagen nærmest står stille, men ansvar og behov ikke forsvinder.

Vi støttede borgerforslaget i 2023 og synes, at det er meget positivt, at samfundet nu med den nye ret til sorgorlov anerkender et behov for støtte til at finde fodfæstet igen.

Danske Bedemænd

Mister man sin ægtefælle eller samlevende og har mindreårige børn sammen, får man ret til op til 12 ugers sorgorlov med barselsdagpenge i forbindelse med dødsfaldet. Det indgår i aftalen om finansloven for 2026.

Modige bedemænd. Det er hvad efterårsholdet på Bedemandsuddannelsen er.  Ud over at få styr på jura og regler har de kas...
17/09/2025

Modige bedemænd.
Det er hvad efterårsholdet på Bedemandsuddannelsen er.
Ud over at få styr på jura og regler har de kastet sig ud i at skrive og præsentere stærke mindetaler og øve scenarier om de svære samtaler, så de fremover kan vende dem til gode samtaler. Tak til kursisterne for at vise mod. Og det hjælper altid at have smukke og gode rammer for de tre dage - Christiansminde, Svendborg. Storm, strømsvigt og solskinsvejr. Vi tager det hele med ro.

02/09/2025
Debatten er i gang. Hvad mener du?
28/08/2025

Debatten er i gang. Hvad mener du?

Gitte ville ønske, at hun kunne have fået et smykke med sin mormors aske i ⚱️

Gitte Ilsfort fik ikke sagt farvel til sin mormor, der døde pludseligt. Det havde hjulpet hende i sorgen, hvis det havde været lovligt at lave en del af asken om til et mindesmykke. “Dengang havde det givet mig en følelse af, at hun var ved mig. At hun var tæt på mig,” siger Gitte.

Derfor glæder det hende nu, at Etisk Råd har ændret sine anbefalinger, så lovgivningen til omgang med afdødes aske måske kan lempes. Selv kæmper hun for, at det skal blive muligt for andre at mindes deres kære på en anden måde end på kirkegården.

Strategiseminar på naturskønne Skjoldenæsholm Slot ✨I to dage har hovedbestyrelsen, lokalformændene og sekretariatet vær...
27/08/2025

Strategiseminar på naturskønne Skjoldenæsholm Slot ✨

I to dage har hovedbestyrelsen, lokalformændene og sekretariatet været samlet om retning, indsatsområder og samarbejde. Vi har justeret kursen, fundet vejen – og hinanden. 💡🤝
Et solidt grundlag for det videre arbejde er lagt.
Et stærkt fællesskab kræver både udsyn og indblik – og det tog vi med os fra Skjoldenæsholm. 🌿🏰

Vi glæder os til at fortælle jer mere om det i kommende fagblad og nyhedsbreve.

Adresse

Engelsborgvej 52
Kongens Lyngby
2800

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Brancheforeningen Danske Bedemænd sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del