Anna Bogdanova

30/05/2026

I går var jeg med i Danicas webinar om overgangsalder. Natasja Crone stillede de spørgsmål, der fylder mest hos kvinderne, jeg og to andre stærke kvindestemmer svarede inden for hver vores ekspertise:

Anette Tønnes Pedersen, overlæge på Rigshospitalet og en af kræfterne bag de nye kliniske guidelines, gav bl.a. et meget nuanceret indblik i hormonterapi – med relevante svar til dem, der er bekymrede for brystkræftrisiko og savner et ordentligt svar.

Stine Hödar-Rasmussen fra Clever satte ord på noget vigtigt: at den sårbarhed der ligger i at dele, at overgangsalderen påvirker én på arbejdet, egentlig ikke er anderledes end den sårbarhed vi alle bærer i livets store faser. Det handler om kultur, ikke særbehandling.

Mit bidrag handlede om energikrisen – hvad der sker fysiologisk i hjerne og krop, hvorfor det der virkede i 20’erne er en decideret dårlig strategi i 40’erne og 50’erne, og hvorfor svaret er mere mad, mikrodoseret hyppig styrketræning – og præcis de rette krav til træningen for at sikre maksimalt fysiologisk effekt.

Passende nok holdt vi samtalen hos Danica Pension. Helbred, kultur og kapacitetsopbygning – tre indgange til det samme regnestykke. Det handler om at investere i sin kropsøkonomi i god tid – for man kan ikke hæve af en opsparing, man aldrig fik oprettet.

👉 Link, så du kan tilmelde dig webinaret (gratis) - bliver sendt 2. Juni:

https://event.danskebank.com/ereg/newreg.php?eventid=200299193&

24/05/2026

Det handler ikke om manglende motivation, men om hjernens regnestykke. I en ny artikel i femina taler jeg om “alt-eller-intet”-fælden – og hvorfor små doser, gennemført regelmæssigt, slår store ambitioner, der kun bliver til noget et par gange om året, eller aldrig.

💬“Projektet er dømt til at fejle, fordi din hjerne ikke tillader dig at fortsætte med en adfærd, som overstiger din formåen.”

Nervesystemet kalkulerer konstant, hvad enhver handling kommer til at koste dig – i energi, i ubehag, i risiko — før du overhovedet er begyndt. Den forventning er ikke kun baseret på, hvordan du har det lige nu. Den er bygget af tidligere erfaring: dengang det gjorde ondt, dengang du ikke kunne gennemføre, dengang den optimistiske plan endte i sofaen med dårlig samvittighed.

Hvis forventningen siger “for dyrt”, melder kroppen fra, før tanken når frem.

Det er derfor “alt eller intet” er så dyr en strategi. Hver gang du sætter en barre, du ikke når, bekræfter du to ting på én gang: at træning er noget, der overstiger dig – og at din krop ikke kan klare den slags belastning. Tilliden til kroppen flytter sig den forkerte vej, og mønstret med at sige fra næste gang bliver lidt stærkere.

En lille opgave, præcist designet og færdiggjort – under det, du tror du burde – er ikke en discountversion af træning. Det er en *korrigerende erfaring*. Et mod-bevis af det, hjernen forventede. Og det er sådan, en forventning faktisk flytter sig: gennem gentaget mismatch mellem forventning og virkelighed, frem for viljestyrke, overtalelse og ekstern motivation.

💬“Når nervesystemet begynder at opleve, at jeg hver dag har bevist, at jeg kan, så bliver det lettere.”

Hvis du tror, at træning udelukkende handler om disciplin, bør du tænke om igen.

05/05/2026

“Jeg føler mig som en taber, når jeg kun træner 5 minutter”. Sådan sagde en kunde til mig.

5 minutter er jo ingenting...

Kan man svede nok på 5 minutter?
Hvad kan man overhovedet nå på sølle 5 minutter?

Du kan nå dagens styrketræning i mikroformat. Ikke nødvendigvis med sved, men helt sikkert med glød.

De korte, fastlagte, daglige træningspas lægger op til, at du med lethed kan gøre regelmæssighed til dit vigtigste parameter på vejen til en stærk, sund og velformet krop.

Og det er BEDRE at træne 5 minutter hver dag end 1 time én gang om ugen.

Hvorfor?

Fordi det er den sikre genvej til en stabil træningsrytme uden for mange udsving og lange pauser fra din træning...

🤫 Det er de lange udfald, der gør dig en bjørnetjeneste år efter år...

Så kære dig, der føler, at ‘kun’ 5 minutters træning er en fiasko.

Du skal gøre det, du kan i dag, uden at slå knude på dig selv.

For så kan du også gøre det i morgen, i overmorgen og dagen efter det. Uden ubehagelig ømhed og stor udmattelse.

Det er det magiske ved mikrotræning.

👉Først får du styr på din regelmæssighed.

👉Så øger du kvalitet / kraftudvikling inden for de 5 minutter.

👉Så øger du intensitet.

👉Så øger du din frekvens (ja, du kan godt træne 5 min morgen og 5 min aften).

👉Så kan du lege med varighed - fx udvide et par fem minutters træninger om ugen med 5 minutter mere. Osv.

De 5 daglige minutter skal bare forblive det fundament du falder tilbage på, når overskuddet svigter - og som du kan bygge videre på, når du har mere overskud igen.

Hvor mange dage fik du måske trænet sidste år?

Og hvor mange dage droppede du, fordi du “lige så godt kunne lade være”?

75% af alle mine medlemmer fik sidste år trænet...

Hver. Eneste. Dag.

👉 28 dage med MENOPAUSE RESET har overbevist lidt over 4000+ kvinder om, at mikrotræning – af den rette slags – ER enhver voksen kvindes bedste ven.

5 minutters strategisk planlagt – ikke tilfældig! – træning hver dag kan være springbræt til en mere aktiv hverdag, mere træning, mere energi og mere lethed og spændstighed...

Eller den manglende brik til at bryde igennem stilstand, hvis dén træning du lægger for dagen lige nu, ikke virker efter hensigten.

02/05/2026

“Viften bliver brugt af den yngre mandlige kollega. Hvilerummet er der for alle. Yogaen er ikke ‘et menopause-tiltag’ – det er bare god praksis. Når du indretter arbejdspladsen efter kvinder i overgangsalderen, får alle det bedre.”

Det sagde Stine Hödar-Rasmussen fra Clever i min podcast, og jeg kan ikke slippe det.

Det flytter samtalen fra særhensyn til kultur. For der er en forskel mellem “vi har gjort noget særligt for kvinderne” og “vi har bare en god arbejdsplads”.

Tag uniformen. Den nye guide til overgangsalder på arbejdspladsen anbefaler fx fleksible, behagelige materialer, der kan rumme en krop i forandring. Ja! Men dårlig temperaturregulering påvirker jo kognition og performance hos alle, der har den på, ikke kun kvinder midt i livet.

Og hvad med pauser? Guiden anbefaler korte, hyppige pauser frem for én lang. For kvinder i overgangsalderen, ja. Men det er også en god strategi for nye forældre… folk med kroniske smerter… senfølger efter en hjernerystelse… midt i en presset periode. God pausekultur er ikke et menopause-tiltag – det burde være normen for hele arbejdslivet generelt.

Det er et kæmpe fremskridt, at den her guide nu findes – med konkrete redskaber, fakta og en ramme, der behandler overgangsalderen som en livsfase, ikke en sygdom.

Tak til Dansk Standard , Kvinder i Sund Overgang - KiSO , Hormoner på Arbejde og Kvinder og Sundhed, der står bag denne guide. Jeg håber, den bliver flittigt brugt på alle arbejdspladser – til gavn for alle medarbejdere.

Guiden kan downloades her: https://www.ds.dk/da/download/guide-om-overgangsalder-paa-arbejdspladsen

DR artiklen om guiden: https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-guide-skal-goere-arbejdspladsen-bedre-kvinder-i-overgangsalderen-se-hvad-man-kan-goere-her

“Overgangsalder går også på arbejde” afsnittet med finder du alle de steder, du lytter til podcast - skriv CLEVER i kommentarfeltet, så får du direkte link i din indbakke.

28/04/2026

🔴 LIVE I AFTEN KL. 20
Overgangsalderen: Hvorfor virker træningen ikke som den plejer?
Ser du med?

I aften mødes vi live – og du får svar på, hvorfor dén træning der virkede i trediverne, giver ikke samme afkast i overgangsalderen,

Det sker i aften:
✔️ Fællestræning – du kan være med hjemme fra stuen
🏆 Vind en kettlebell fra Fitness Engros
🎁 Eksklusiv bonus til alle der ser med

I aften kl. 20 – live her på siden. Gratis.
https://www.facebook.com/events/1294600009277320

Sæt en 🙋‍♀️ i kommentarfeltet, hvis du ser med!

20/04/2026

Hvad nu hvis din forestilling om træning er det, der holder dig tilbage?⁠
⁠
De fleste forbinder træning med et bestemt format: en vis mængde, en vis varighed, et vist udbytte. ⁠
⁠
(Og hvis vi skal være helt ærlige, så er der nok også mange, der tænker sådan på det, at deres træning skal forbrænde det, de har spist!)⁠
⁠
Når man ikke kan leve op til det, på grund af hjernerystelse, sygdom eller lav kapacitet – ja, så kan konsekvensen være, at man slet ikke får det gjort. ⁠
⁠
Men hvad nu hvis kortere intervaller faktisk var nok? For eksempel 30 sekunder om morgenen, 30 sekunder til frokost og 30 sekunder om aftenen?⁠
⁠
Ikke fordi man skal tænke sådan på det, at lidt er bedre end ingenting. Men fordi frekvens slår volumen, når kroppens ressourcer er pressede. Hyppige, korte stimuleringer holder systemet aktivt og bygger gradvist kapacitet op uden at trigge eventuelle symptomer og sende dig i knæ i dagene efter. ⁠
⁠
Lidt som at vælte en dominobrik, der sætter gang i en kædereaktion i din krop og nervesystem. Så du kan mere og mere.⁠
⁠
Det er én af de ting, jeg taler om i sæsonfinalen af ‘Hvad regner du med?’ med udgangspunkt i et spørgsmål fra en lytter, der ønsker at finde vej tilbage til sin træningsrutine efter en hjernerystelse.⁠
⁠
Vil du lytte med? Så skriv SÆSONFINALE i kommentarsporet og få et link direkte i din indbakke. Du kan selvfølgelig også finde episoden i din foretrukne podcast-app.⁠
⁠
PS.: Jeg arbejder på en ny sæson af podcasten! Har du ønsker til noget, jeg skal tage op? Så skriv til mig i kommentarsporet eller på podcast@annabogdanova.dk.

17/04/2026

Det vigtigste din træning kan give dig er ikke stærkere muskler.
Det er, at du kan stole på din krop igen. 🤝

Mange kvinder oplever i overgangsalderen, ved kroniske smerter eller efter sygdom, at kroppen føles fremmed. Uforudsigelig. Ligefrem modarbejdende.

Det er her self-efficacy er nøglen — troen på at du kan handle og lykkes.

Den tro er ikke medfødt. Den bygges gennem gentagne oplevelser af mestring: “det var svært — men jeg kunne faktisk godt.”

Det er ikke tilfældigt at styrketræning på engelsk hedder resistance training. Du øver dig bogstaveligt talt i at overkomme modstand.

Men de fleste starter i én af to grøfter: for hårdt, fordi de tænker at det skal gøre ondt for at virke — eller alt for forsigtigt, fordi de er bange for at overbelaste sig selv.
Begge grøfter saboterer præcis det, der skulle bygges.
Dosis skal passe. Tilpas svært til at det kræver fuld opmærksomhed. Overkommeligt nok til at du faktisk gennemfører løftet.

Det er i det spænd, self-efficacy bygges — og det er præcis derfor jeg designer mine forløb som jeg gør. Rækkefølgen, progressionen, undervisningen. Ikke kun for at få pulsen op. Men for at du bygger tillid til din krop op undervejs. 💡

Fordi når forløbet slutter — når appen, holdet eller programmet er færdigt — er det ikke viden der holder folk i gang.
Ikke motivation. Ikke notifikationer.

Men troen på, at man kan.

Og den tro kan ikke opstå tilfældigt. Den skal designes ind fra start. 🔑

13/04/2026

Jeg har skrevet afsnittet om styrketræning i mikroformat på KU’s nye platform om kvinders sundhed i overgangsalderen.

Og jeg vil gerne fortælle dig, hvad der faktisk virker.

Fordi “mikrotræning” dækker over et bredt spektrum — og i overgangsalderen er det ikke ligegyldigt, hvor på det spektrum du befinder dig.

I den ene ende: “lidt er bedre end ingenting.” Gåture, lette stræk- og balanceøvelser, yoga. Bevægelse er godt og skaber velvære — men det er ikke nok til at bygge og bevare muskelmasse, knogletæthed og de fysiologiske systemer, der holder dig stærk og selvstændig langt op i alderen.

I den anden ende: klassisk fedtforbrændingstræning. Mange øvelser, pumpende gentagelser, let belastning, sved på panden. Det giver måske en følelse af at have arbejdet kroppen godt igennem — men skaber sjældent de tilpasninger, kroppen har brug for i denne livsfase.

Mine krav til mikrotræning for kvinder midt i livet er ret specifikke.

Målet er ikke at holde sig i gang længst muligt. Det er at give korte, præcise styrkeinput med tilstrækkelig belastning og tilstrækkelig restitution — så kroppen faktisk når at bygge stærkere muskler, knogler og reguleringssystemer op fra gang til gang. Og forbedre kvaliteten af din muskel- og fedtmasse — ikke bare forbrænde kalorier mens det står på.

Det kræver at træningen:

— Belaster muskler og knogler nok til at bygge op — ikke bare vedligeholde
— Aktiverer de hurtige muskelfibre der svinder med alderen — afgørende for at beskytte mod funktionstab og fald
— Involverer store muskelgrupper på én gang, så effekten på blodsukker, hormoner og inflammation slår igennem
— Lindrer smerter — ikke forværrer dem
— Og kan passes ind på selv de mest pressede dage

Ikke mere end kroppen behøver.
Aldrig mindre end det, der virker.

Det er indbegrebet af minimal effektiv dosis.
Med streg under effektiv.

Hop ind på kiso.ku.dk og hent meget mere viden om overgangsalderen.