Anna Bogdanova (2026)

06/04/2026

Hvad har du gjort for dig selv i dag?⁠
⁠
Da Lene fik en hjernerystelse i 2013, tænkte hun: ‘Det skal løbes væk.’ Men det viste sig at være mere kompliceret end som så.⁠
⁠
Hun hører under de 20-30%, som udvikler senfølger fra en hjernerystelse. ⁠
⁠
Og selv i dag, 13 år senere, kvitterer kroppen og hovedet med høje renter, hvis hun laver overtræk på kontoen.⁠
⁠
Lene har altså måttet indrette sig i de nye livsvilkår. Og hun har tillært sig nogle gode vaner hen ad vejen. En af dem er mikrotræning.⁠
⁠
Hver dag arbejder hun med sit udgangspunkt og træner 5 minutter. For som hun siger: Så har jeg gjort noget godt for min krop og mit nervesystem.⁠
⁠
Og selvomsorg er altid vigtigt at prioritere. Uanset hvordan ens liv ser ud.⁠
⁠
Vil du høre, hvad Lene har gjort for at opbygge mere kapacitet? Så lyt til ‘En hovedrystende sag’, den seneste episode af min podcast ‘Hvad regner du med?!’. ⁠
⁠
Skriv HOVEDRYSTENDE i kommentarfeltet, hvis du vil have et direkte link til episoden i din indbakke!

03/04/2026

Jeg har det stramt med “lidt er bedre end ingenting.”

Vi ville aldrig trille tommelfingre på arbejdet og forvente en forfremmelse. Så hvorfor accepterer vi den logik, når det kommer til vores helbred?

Jeg bliver jævnligt kontaktet af kvinder i 50’erne, der har fået konstateret knogleskørhed. De er chokerede. For de har jo “dyrket yoga og gået ture de sidste 10 år.”

Og det er dejligt. Virkelig.
Men det er ikke det samme som træning.

For at have en reel muskel- og knoglebevarende effekt kræver træning tilstrækkelig belastning og progression. Kroppen tilpasser sig kun det, den bliver udfordret af.

At hive lidt sporadisk i en elastik i ny og næ svarer til at indbetale småpenge i sin pensionsopsparing og forvente økonomisk tryghed. Muskel- og knoglemasse er vores vigtigste pensionsopsparing — og ligesom penge vokser de kun, hvis vi investerer rigtigt.

Tilfældig indsats giver tilfældige resultater.

“Hov, taler du ikke varmt for mikrotræning?” JO.

Men her er det mange overser: det afgørende ord i “minimal effective dose” er ikke minimal — det er effective.

Lille indsats og høje krav til effekt behøver ikke være hinandens modsætninger. De kan være præcis den samme ting, når dosen er rigtig.

Det er præcis det princip, min tilgang til mikrotræning er bygget på. Jeg stiller to krav til mikrotræning:

1) Træningen skal påvirke mere end den lille del af kroppen, du arbejder direkte med. Og 2) virkningen skal ikke stoppe når træningen er slt — den skal først for alvor starte netop da.
Den dominobrik du skubber til, skal stå tæt nok på de andre til at igangsætte en kædereaktion.

Og hvis du er et sted i livet, hvor det er kritisk at du handler — hvor knoglerne, muskelmassen og stofskiftet ikke kan vente — så rækker små skridt ikke. Så har vi brug for de samme få skridt i syvmilestøvler.

Ikke mere end kroppen behøver. Aldrig mindre end det, der virker.

Der er en forskel på velvære og fysiologisk effekt.
Især når du bliver ældre.

Express Opstrammer er det program, jeg anbefaler alle starter med — uanset om du har trænet i årevis eller aldrig løftet en kettlebell.

Det er fundamentet. Og det er på tilbud lige nu. (Klik på opslag)

01/04/2026

Så er jeg LIVE og præsenterer EXPRESS OPSTRAMMER !

Hvad er programmet for i aften?

Hvorfor mikrotræning?

Træning med Christine og Sigita

Konkurrencer

Fællestræning (fra sofaen!)

Spørgsmål

God fornøjelse.

01/04/2026

Teamet er ved at gøre de sidste forberedelser

Ses vi klokken 20?

01/04/2026

Prøv mikrotræning på egen krop, når jeg går LIVE i aften!

Hvis du er én af de 55.000+ der har set Politikens artiklen om Mettes store transformation...

Så er du måske nysgerrig på, hvordan kun 5-10 minutters daglig træning kunne gøre så stor en forskel, at hendes læge sagde:

“Hvad end du gør, så fortsæt – for det virker.”

I aften kl. 20 har du mulighed for at prøve udvalgte øvelser fra Mettes træningsprogram – Express Opstrammer – på egen krop.

Skriv MIKROLIVE i kommentar, så får du direkte link til genudsendelse af eventet!

30/03/2026

Mikrotræning virker. Men ikke af den grund, du tror.

Det er forståeligt, at det er blevet populært – det møder folk der, hvor de er. Travle hverdage. Begrænset overskud. Og løftet om få minutter er reelt.

Men årsagen er ikke “lidt er bedre end ingenting.”

Min kunde Mette – som netop er featured i Politiken efter at have tabt de 25 kg, hun tog på under sin stresssygemelding, og vendt sit helbred på hovedet med 5-10 minutters Express Opstrammer om dagen – fik de resultater, fordi dosen var passende. Ikke fordi den var lille.

“Minimal effective dose”.

Den mindste mængde, der stadig udløser maksimal fysiologisk tilpasning — i muskler, knogler, stofskifte og stressregulering.

Ikke mere end kroppen behøver.
Aldrig mindre end det, der virker.

Det er ikke tilfældigt, det er gennemtænkt.

I de snart 18 år jeg har arbejdet med tidseffektiv træning, har jeg hørt det hele.

Først: “5 minutter om dagen? Det lyder for godt til at være sandt.”

Så: “Nå, det er nok bare for folk i sølle forfatning.”

Og til sidst: “Useriøst. Uambitiøst.”

Rejsen fra mirakelmiddel til middelmådigt – det er næsten som taget ud af bog ;)

Og her er paradokset:

Det mest ambitiøse du kan gøre for dit helbred er at sætte barren dér, hvor du kan gøre noget — selv på den dårligste dag.

Det er ikke at sænke ambitionerne.
Det er at tage dem alvorligt nok til at de holder.

30/03/2026

Er det for sent?⁠
⁠
Det spørger en stressramt lytter om i den nye episode af brevkassen: “Hvis jeg aldrig har styrketrænet før, er løbet så kørt?”⁠
⁠
For jeg har jo talt en del i podcasten om, at styrketræning er det stærkeste kort at have på hånden i forhold til at bevare og styrke den muskel- og knoglemasse, som skal bære os op i årene. ⁠
⁠
Men nogle gange bliver man jo ramt af livet. For eksempel af alvorlig stress. ⁠
⁠
Og hvad gør man egentlig, hvis tunge løft ikke rigtigt føles som en mulighed?⁠
⁠
Det svarer jeg på i denne episode af ‘Hvad regner du med?!’. Og så fortæller jeg mere om, hvad der sker oppe i hjernen, når den bliver ramt af stress – og deler mine egne strategier til selvregulering, som jeg har tillært mig, efter jeg selv gik ned med stress for mange år siden.⁠
⁠
Jeg håber, du vil lytte med!⁠
⁠
Skriv ‘FOR SENT’ i kommentarfeltet, så få du et direkte link til episoden i din indbakke.

29/03/2026

Når ens kunde ender i Politiken… fordi det sensationelle er, at der skulle så lidt til.

5-10 minutter om dagen. En kettlebell i stuen. Det var dét.

Mette havde været sygemeldt med stress i over et år. Havde mistet jobbet undervejs. Kroppen og energien med. Og hun befandt sig et sted, hvor et ambitiøst træningsprogram ikke var svaret – ikke fordi viljen manglede, men fordi overskuddet gjorde.

Så hun startede småt. Med Express Opstrammer. Med det, der rent faktisk kunne lade sig gøre.

De 25 kg, hun har tabt, er det, der fanger øjet i overskriften.

Men dét, der fanger mit, er det andet: At hendes læge sagde “hvad end du gør, så fortsæt – for det virker.”

At stofskiftesygdommen reagerede. At hun kom tilbage til sig selv.

Det er ikke en genvej. Det er ikke et kompromis.

Det er “minimal effective dose” – den mindste mængde træning, der stadig giver maksimal fysiologisk effekt.

Ikke mindre end det virker. Ikke mere end nødvendigt.

Det er præcis det princip, jeg har bygget mine digitale sundhedsløsninger på i 16+ år – fordi det er den eneste slags løsning, der holder i det virkelige liv.

🙋‍♀️Har du spørgsmål til Mette? Vi optager et lille videointerview med hende i morgen – smid det i kommentarerne!

👉 Vil du starte der, hvor Mette startede? Express Opstrammer finder du, hvis du klikker på opslaget.

23/03/2026

12% oplever symptomer på alvorlig stress hver eneste dag.⁠
⁠
Har du prøvet det?⁠
⁠
Og hvordan føltes det for dig?⁠
⁠
Ifølge WHO er stress den mest udbredte sygdom globalt.⁠
⁠
Det ramte Siska den dag, hvor hun fik sit første blackout, og ‘harddisken’ kortsluttede. ⁠
⁠
Og uanset hvordan det kommer til udtryk, så er stress ikke bare en følelse. Det er en tilstand, der kan ændre selve måden, vores kroppe og hjerner fungerer på. ⁠
⁠
Men hvis vi først har lavet overtræk på kontoen og sat hele systemet i betalingsstandsning, hvordan går vi så fra minus til plus igen?⁠
⁠
Det fortæller Siska om i denne episode af ‘Hvad regner du med?!’. Det er en vigtig og inspirerende historie om, hvor vigtigt det er at lytte til sine egne signaler, men også hvordan man genopbygger kapacitet og styrke. ⁠
⁠
Skriv ‘BANG’ i kommentarfeltet, så sender jeg dig et link til episoden direkte i din indbakke.

22/03/2026

🛑 “Du må max løfte 5 kg”

Du kender måske rådet. Eller én af disse:

“Undgå løft over skulderhøjde.”
“Tag det stille og roligt en måned.”
“Hvil, indtil det er helet.”
“Aflast, indtil du kan stabilisere — så bygger vi op.”

De er velmenende. Og de stammer fra en logik, der giver intuitiv mening: gør noget ondt, skal det have ro.

💡 Men hvad nu hvis selve belastningen er en forudsætning for stabilitet, smertelindring, heling — og en hurtigere vej tilbage til fuld funktion?

Aflastning er IKKE et harmløst råd.

Når vi sætter et helt system på standby, fordi én funktion er påvirket, betaler resten af kroppen prisen — bare ikke altid med det samme.

Muskelmassen falder.
Kroppens evne til at regulere energi, inflammation og belastningstolerance svækkes.
Nervesystemets sensitivitet stiger — ikke fordi der er opstået ny skade, men fordi kroppen mangler belastning og signal.

Inaktivitet fremmer pro-inflammatoriske processer — og immobilisering alene kan øge smertefølsomhed i væv, der ikke er skadet.

Så hvad er problemet med “max 5 kg”?

Det er et generisk råd sat ind i en individuel krop.

Måske er din reelle tolerance 10-12 kg. Måske er det 3 kg.
Men indkøbsposerne vejer det samme uanset. Og dit barn på 20 kg vil stadig gerne løftes.

Når vi aflaster under det, kroppen faktisk kan håndtere, eroderer vi kapaciteten aktivt.

Det er ikke at passe på kroppen. Det er at fjerne et signal, kroppen bruger til at vedligeholde sig selv.

Det handler ikke om at ignorere smerte eller tonse igennem.
Det handler om den passende belastningsdosis — lokalt og systemisk — og bygge videre derfra. Ikke fra nul.

I fysiologien taler man om metabolisk fleksibilitet: kroppens evne til at producere energi, tilpasse sig og restituere — fysisk, kognitivt og emotionelt.
Den vedligeholder man ikke ved at vente. Den bygges aktivt.

⚠️ Den største konsekvens af overdreven aflastning: det går ud over vores metaboliske sundhed. Ikke bare muskelmassen eller det skadede område — men kroppens samlede evne til at regulere sig selv og håndtere belastning. Det er hele helbredet, der betaler prisen. (Fortsættes i kommentar…)

16/03/2026

💸 Vidste du, at sundhed står højest på danskernes ønskeliste over emner, som politikerne burde forholde sig til?

Men når vi hører om sundhed i valgdebatterne lige nu, så handler det mest om tal: Hvor gammel skal man være, før man kan gå på pension? Hvad skal afgifterne være på sukker og nikotin?

Når de spørgsmål, der måske burde blive stillet, er:

Hvordan sikrer vi, at danskerne kan møde livet med selvstændighed, overskud og handlekraft? Hvordan kan samfundet hjælpe med at opbygge ressourcer hos den enkelte?

Det spørger jeg om i den nye episode af brevkassen, hvor jeg også besvarer et brev fra en lytter. Hun spørger til, hvordan man forliger sig med det tab af identitet, der ligger i det at blive syg og miste råderum i sit eget liv.

Lyt til min podcast ‘Hvad regner du med?!’ på for eksempel Spotify, Apple Podcasts eller Podimo – eller skriv ‘BREVKASSE’ i kommentarsporet. Så sender jeg dig et link til episoden.

Anna Bogdanova

06/04/2026

03/04/2026

01/04/2026

01/04/2026

01/04/2026

30/03/2026

30/03/2026

29/03/2026

23/03/2026

22/03/2026

16/03/2026

Address

Website

Alerts

Contact The Practice

Shortcuts

Share