
17/07/2025
Genkendelsens glæde for nyt liv på vej
Det runger langt ind i mine erindringer og cellelag. Jeg mærker forventningens glæde til et lille nyt liv, der er på vej til denne verden. Cellerne husker – og flerfacetterede stemninger og følelser dukker op.
Erindringen om en glædeligt ventet, stor og livsforandrende begivenhed. Som når man møder den partner, der bliver ens bedste ven og livsledsager. Som når man endelig bliver klar over, hvad ens passion i livet er. Som det øjeblik man finder ud af, at man er gravid.
Og som det aller første tegn på at fødslen er i gang! Her var for mig et øjeblik af lykke, fuld af forventningsglæde – til det der skulle til at ske og det, der ville komme. Lige der gik jeg rundt og sang ”sikke en dejlig dag, det er i dag…” Hør den her:
https://www.youtube.com/watch?v=JGfMyHlPOKU
I dag ligesom dengang bliver jeg i godt humør og selvom sangen måske er banal, er det okay at have brug for helt simpel og god energi 🌞🌱🌻
Genklangen i kroppen kommer med sangen og fra kærligheden til mine børn og kommende børnebørn. For livets cyklus er i fuld gang 💞
At tage imod livets glæder og udfordringer er ikke altid let. Vi kan forsøge. Og nogle gange er det godt at få lidt hjælp udefra 🎶🎵🎶💖
"Glæde er noget mere end lykke. Glæde er langt større. Tænk på en mor, der skal føde. Vi ønsker næsten alle at undgå smerter. Og mødre ved, at de vil få smerter, mange fødselssmerter. Men det accepterer de. Og når først barnet er født selv efter de mest smertefulde veer, kan man ikke måle moderens glæde. Det er noget af det utrolige, at glæde kan komme så hurtigt af lidelse."
- Desmond Tutu