Psykolog Dea Franck

14/01/2026

Nu er det ikke fordi, jeg skal blande mig, MEN...
.. har du fået fingrene i min nyeste bog endnu? I dag har den officielt udgivelsesdag, og det er vidunderligt, for så kan jeg endelig dele ud af min viden om højtbegavede børns asynkrone udvikling.

"Dit højtbegavede barn, en forældreguide om asynkron udvikling" er til dig, der gerne vil forstå den særlige måde, højtbegavede børn udvikler sig på, så du kan møde dit barn dér, hvor det er – og hjælpe det med at vokse i takt med sig selv. Udviklingen kan være til tider meget asynkron, og denne ubalance har stor indflydelse på barnets trivsel og relationer.

Med denne bog giver jeg dig indblik i, hvordan du kan skabe balance mellem barnets store indsigt og dets følelsesmæssige og sociale behov. Jeg viser dig, hvordan du med forståelse og konkrete indsatser kan styrke både ro, nærvær og relation. Du får indsigt i, hvorfor høj begavelse ikke kun handler om at lære hurtigt, men også om at sanse, føle og reagere intenst – og hvordan denne intensitet både kan være en gave og en udfordring.

Du får teori, praksis og hverdag i denne bog samt forståelse for, hvorfor nogle grundlæggende dele af det emotionelle fundament skal være på plads, før vi bygger huset ovenpå.

Når - ikke hvis, men når - du har læst min bog, så er du meget velkommen til at skrive en besked til mig om, hvad du synes om den.

Rigtig god læselyst!

https://www.akademisk.dk/psykologi-og-personlig-udvikling/born-og-familie/produkt/dit-hojtbegavede-barn

10/01/2026

"Kan du ikke bare sige pyt?"

Det er et spørgsmål, mange højtbegavede har fået stillet gennem tiden. Ofte gentagne gange. Af forældre, pædagoger, lærere og andre voksne omkring dem, som ønsker ro, overblik eller en hurtig løsning på en situation, der er blevet svær. Men for den højt begavede er det sjældent så enkelt bare at sige pyt og give slip.

Der er nemlig en grund til, at den højtbegavede reagerer kraftigt. I mange tilfælde hænger reaktionen sammen med en meget veludviklet retfærdighedssans. Den højtbegavede forstår ikke blot, at regler findes, men også hvorfor de findes. Nuancerne i reglerne bliver set, ligesom konsekvenserne af at bryde dem ofte står meget klart. Når noget opleves som uretfærdigt, inkonsekvent eller forkert, kan det derfor føles både vigtigt og presserende at reagere. Det bliver ofte endnu mere komplekst, når der er tale om en asynkron udvikling. Her er intellektet langt foran den følelsesmæssige udvikling. Den højtbegavede forstår situationen kognitivt, ser flere perspektiver og mulige udfald, men har endnu ikke de følelsesmæssige redskaber til at rumme det hele på én gang. I sådan en situation er det ikke realistisk bare at sige pyt.

Når man i den situation opfordrer den højtbegavede til at ignorere sig selv og sin egen reaktion, risikerer man at gøre mere skade end gavn. Det kan være langt mere givende at undre sig sammen med den højtbegavede. At være nysgerrig frem for korrigerende. Noget af det vigtigste, man kan gøre, er ganske enkelt at spørge:

"Hvorfor er det vigtigt for dig?"

Det spørgsmål signalerer, at barnets oplevelse tages alvorligt. Det åbner for en samtale, hvor man ofte får adgang til en nuanceret forståelse af det sind, der opfatter verden mere komplekst, end man måske først antog. Gennem den samtale kan det vise sig, at problemet slet ikke handler om det ydre, men om værdier, sammenhænge eller principper, som er helt centrale for den højtbegavede. Og er det dig selv, der står med tanken: "Hvorfor kan jeg ikke bare sige pyt?", så kan det samme spørgsmål være relevant at stille indad:

"Hvorfor er det her vigtigt for mig?"

Svaret på det spørgsmål kan nemlig rumme en vigtig kilde til større selvforståelse og ro.

(Og ja, billedet er naturligvis en vand-PYT!)

06/01/2026

Hvad er det, der sker omkring os? For højtbegavede kan denne tid med stor usikkerhed være særligt udfordrende. Usikkerhed er ikke længere undtagelsen, men et grundvilkår. Krig, klimakrise, politisk polarisering og økonomisk uforudsigelighed fylder i nyhedsstrømmen og siver ind i hverdagen. For højtbegavede børn og unge – og for de voksne omkring dem – kan denne tid være ekstra krævende.

Højtbegavede har en udpræget evne til at analysere, forbinde og "forudse" (ræsonnere). De opfatter ikke kun det, der bliver sagt, men også det, der ligger imellem linjerne. De ser konsekvenser, langsigtede effekter og mulige fremtidsscenarier. Det kan give en tidlig forståelse af verdens kompleksitet, men også en følelse af ansvar, bekymring og indre uro. Mange højtbegavede børn bekymrer sig mere, end omgivelserne er klar over, for de gør det ofte i stilhed.

I en tid med konstant adgang til information kan det blive en belastning. Når hjernen hele tiden arbejder med “hvad nu hvis?”, kan det føre til mental overbelastning, søvnproblemer, tristhed eller en følelse af håbløshed. Det er et tegn på dyb refleksion og empati kombineret med manglende afgrænsning, fordi tanketoget har svært ved at stoppe på endestationen.

Som forældre spiller man en afgørende rolle. Ikke ved at skærme barnet fuldstændigt fra verdens problemer, men ved at hjælpe med at sortere, sætte ord på og skabe proportionalitet. Det kan være ved at tale åbent om bekymringer, men også ved tydeligt at markere, hvad barnet ikke har ansvar for at løse. Højtbegavede børn har ofte brug for voksne, der kan låne dem ro og perspektiv. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at mange højtbegavede børn forsøger at “klare det selv”.

De stiller mange spørgsmål, men faktisk færre spørgsmål, end de egentlig har, og kan fremstå modne og velfungerende, mens de indeni kæmper med store tanker. Her er den voksnes opgave at invitere til samtale og vise, at det er tilladt ikke at have svar på det hele.

At vokse op med høj begavelse i en urolig tid kan være udfordrende for barnet, den unge og den voksne. Det kan være svært at skelne eget ansvar og muligheder for indflydelse fra følelsen af at skulle bære verdens tyngde alene... Og i øvrigt - hvad skal der ske med Julemanden, hvis USA overtager Grønland? Skal man så skrive ønskesedlen på engelsk? Der er mange tanker, som kan melde sig hos de højtbegavede børn.

02/01/2026

Nu har 2026 meldt sin ankomst, og et årsskifte giver helt naturligt anledning til refleksion over, hvad vi ved, og hvordan vi handler på den viden, vi har om de højtbegavede. Høj begavelse er ofte blevet forstået som høj præstation, men i dag ved vi, at høj begavelse skal ses som et udviklingsfænomen, hvor kognitive evner indgår i samspil med motivation, personlighed, sociale forhold og det miljø, individet befinder sig i. Uden dette samspil bliver potentiale ikke nødvendigvis omsat til resultater, trivsel eller livslang udvikling.

Forskning viser, at højtbegavede har avancerede kognitive forudsætninger, men samtidig kan opleve ujævn udvikling mellem det intellektuelle, det emotionelle og det eksekutive. Dette kan føre til, at de kan have anderledes behov i forhold til undervisning, støtte og forventningsafstemning. Når disse behov ikke imødekommes, øges risikoen for mistrivsel, social isolation, perfektionisme, stress og underpræstation.

Det er veldokumenteret, at miljøet spiller en afgørende rolle. Familie, skole, uddannelsessystem og arbejdsplads har direkte indflydelse på, om høj begavelse udvikles eller hæmmes. Passende faglige udfordringer, fleksible rammer, anerkendelse af socioemotionelle behov og adgang til kvalificeret vejledning er blandt de faktorer, der understøtter en sund udvikling. Mangler disse elementer, risikerer man, at højtbegavede ikke udnytter deres evner fuldt ud eller i værste fald trækker sig fra læring og fællesskab.

Derfor bør vi i det kommende år styrke vores indsats for at skabe kvalificerede og bæredygtige miljøer for højtbegavede. Vi er nået et skelsættende stykke af vejen i 2025, men der er fortsat behov for tidlig og nuanceret identifikation, adgang til differentierede læringsmiljøer, fokus på både faglig og socioemotionel udvikling samt bedre viden hos fagpersoner, der arbejder med børn, unge og voksne. Når vi investerer i rammerne omkring høj begavelse, investerer vi ikke kun i individuelle præstationer, men i samfundets samlede ressourcer. Potentiale bliver først til reelt bidrag, når det får mulighed for at udvikle sig under hensyntagen til hele mennesket.

Lad os tage denne viden med ind i det nye år og lade den afspejle sig i de valg, vi træffer, både politisk, professionelt og menneskeligt.

Godt nytår til jer alle!

28/12/2025

Høj begavelse er ikke bare lig med et højt intelligensniveau. At sige, at høj begavelse kun er en høj IQ, er en grov forsimpling, og jeg oplever, at det er lige netop dér, mange udfordringer opstår, for HVAD ER DET EGENTLIG, VI SNAKKER OM?

Høj begavelse er et samspil mellem stærke kognitive evner, kreativitet, motivation, temperament og personlighedstræk og kommer ofte til udtryk i en særlig evne til at tænke komplekst, se sammenhænge, fordybe sig og lære hurtigt inden for områder, der er af interesse for den højtbegavede. Det vil sige, at begavelsen kan manifestere sig i fx noget sprogligt, matematisk, kreativt, socialt eller praktisk, men den kan samtidig både være tydelig og mere skjult.

Mange højtbegavede, både børn og voksne, udviser træk som stor nysgerrighed, selvstændighed, stærk retfærdighedssans og ofte perfektionisme. De stiller høje krav til sig selv og har et stort behov for mening og dybde. Samtidig spiller omgivelserne en afgørende rolle for, hvordan begavelsen får mulighed for at komme til udtryk. Støtte fra familie, lærere, arbejdsplads og sociale relationer har stor betydning for trivsel og udvikling.

I mødet med omverdenen kan der opstå en række udfordringer. Hos børn viser det sig ofte i skolen, hvor undervisningen ikke altid matcher deres niveau eller tempo, hvilket kan føre til understimulering, mistrivsel eller manglende motivation. Hos voksne kan lignende udfordringer opstå i uddannelse eller arbejdsliv, hvis opgaverne mangler kompleksitet, selvstændighed eller mening. Det kan føre til frustration, boreout eller oplevelsen af ikke at blive forstået eller brugt rigtigt.

Socialt kan både børn og voksne med høj begavelse opleve, at det er svært at finde fællesskaber, og nogle kan opleve ensomhed eller følelsen af at skulle tilpasse sig for meget for at passe ind. Derudover kan høje forventninger til sig selv skabe frygt for at fejle, stærk selvkritik og perfektionisme, som videre kan føre til lavt selvværd. Oveni dette er følelserne som oftest intense, nuancerede og komplekse.

Høj begavelse kan derfor både være en ressource og en udfordring – gennem hele livet. Det er måske ikke sådan, vi tænker på en højtbegavet, men det er lige netop dette, jeg mener, når jeg spørger: HVAD ER DET EGENTLIG, VI SNAKKER OM?
Hvad er din stærkeste oplevelse med høj begavelse – hos dig selv eller andre?

22/12/2025

Mangler du en sidste julegave? Så læg et foredrag under træet - i Odense (d. 18/2) eller Esbjerg (d. 19/2) i 2026.

Du får indsigt i, hvad høj begavelse er, hvad det indebærer at være højtbegavet, hvordan man kan forstå og misforstå den høje begavelse, og hvordan den kan te**es. Du får viden om, hvordan høj begavelse adskiller sig fra diagnoser som autisme og ADHD, og du vil få indblik i de særlige udfordringer og potentialer, som højtbegavede børn, unge og voksne står over for. Forelæsningen omfatter alle aldre, og derfor er der også fokus på høj begavelse hos voksne og førskolebørnene. Undervisningen er rettet mod dig, der fagligt eller privat er tæt på børn, unge og voksne, som er eller kan tænkes at være højtbegavet, og alle andre med interesse for emnet. Dét er en god julegave! 350 kr for 4 timers tætpakket foredrag.

Odense er lige her:
https://fuodense.dk/odense/program/psykologi-og-sundhed/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2611-018
Esbjerg er lige her:
https://fuodense.dk/esbjerg/program/psykologi-og-sundhed/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2613-019

19/12/2025

Asynkron udvikling? Så se lige med her...

18/12/2025

Det er morgen, og den mørke decemberkulde hviler udenfor. Aviaja ligger vågen et øjeblik og mærker dagen, før hun står op. Hun er 10 år gammel, og juleferien nærmer sig. Det kan mærkes. Ikke kun i kalenderen og på de små kalendergaver, hun vågner op til, men i stemningen. Som om skolen allerede er begyndt at give slip, lidt efter lidt. Hun står op og gør sig klar, mens hun tænker på dagen, der ligger for hendes fødder. Skole først. Rytmisk gymnastik senere. Skolen er ord og mennesker og relationer. Gymnastik er krop, musik og bevægelse. Begge dele kræver noget af hende, men på forskellige måder.

På vej mod skolen bemærker hun kulden i luften og tænker på, hvordan årstider påvirker mennesker forskelligt. Nogle bliver mere stille i december. Andre bliver mere højlydte. I hendes klasse kan hun allerede mærke, at noget er ved at ændre sig. Der bliver talt mere om gaver, om ferier, om hvem der skal hvorhen. Små samtaler opstår og forsvinder hurtigt igen, som forbindelser i et netværk, der hele tiden justerer sig. Da hun træder ind i klasselokalet, ser hun det samme mønster, som hun kender så godt. Små grupper, der samler sig. Stemmer, der flyder sammen. Latter, der nogle gange betyder noget, og andre gange bare fylder rummet. Aviaja lytter og observerer. Hun er med, men på sin egen måde. Hun lægger mærke til, hvem der taler mest, hvem der bestemmer, hvornår et emne er sjovt, og hvornår det ikke er mere - eller hvornår de andre synes det.

Hun ved godt, at hun er anderledes end mange af de andre i klassen. Hvor andre bare er i de sociale relationer, ser Aviaja strukturerne bag. Hun ser systemerne i relationerne, de usagte regler, de små signaler, der afgør, hvem der hører til hvor. Nogle gange føles det som en fordel. Andre gange som noget, der skubber hende en smule ud til siden. I timerne arbejder hun fint. Hun forstår opgaverne hurtigt, men hendes tanker tager ofte små omveje. Hun kan kigge ud ad vinduet og få øje på, hvordan sneen smelter forskelligt alt efter, hvor solen rammer og det underlag, den ligger på, og pludselig tænker hun på, hvordan små forskelle kan få store konsekvenser. Læreren stiller et spørgsmål, og Aviaja svarer, efter lige at have mærket rummet. Hun har lært, at timing betyder noget. Svaret er rigtigt, men det er også vigtigt, hvordan det bliver sagt.

I frikvarteret bevæger hun sig mellem de andre. Hun er ikke alene, men hun er heller ikke helt inde i midten. Hun kan høre snakken om jul og gaver, men hæfter sig ved, at det bliver overfladisk - det er som om de andre har glemt, at julen handler om nærvær, og nu bliver det reduceret til gavefest. Det stikker lidt i maven på hende...

Hun sætter sig et øjeblik og observerer. Ser på, hvordan én persons humør kan ændre stemningen, hvordan små ord kan skabe afstand eller nærhed. Og hun kan ikke lade være med at spekulere på, hvor hun selv passer ind i det hele.

Da skoledagen slutter, mærker hun lettelsen i kroppen. Nu venter rytmisk gymnastik. I gymnastiksalen er reglerne tydeligere. Musikken starter, og kroppen ved, hvad den skal. Hun bevæger sig sammen med de andre piger, mærker rytmen og samspillet. Her behøver hun ikke analysere, om hun er med. Det kan hun mærke. Hun er en del af helheden, og hendes bevægelser giver mening i sammenhæng med de andres. Hjemme bliver hun spurgt, hvordan dagen har været. Aviaja tænker kort og svarer, at den har været fin. Det er ikke hele sandheden, men det er heller ikke forkert. Da hun ligger i sengen om aftenen, fortsætter tankerne. Om skolen. Om ferien. Om mennesker. Hun ved, at hun nogle gange kan føle sig forkert, selv når hun ikke er det. Hun ved også, at hendes måde at tænke på er en del af hende. Noget, der kan gøre verden mere kompleks, men også mere interessant.

Aviaja falder i søvn med tanken om, at der er plads til mange måder at være barn på. Også hendes. Aviaja er højtbegavet, og hun er i en alder af 10 år bevidst om det. Det har givet hende mulighed for at lære sig selv bedre at kende, og det er en stor hjælp. Nu føler hun sig ikke forkert, men bare anderledes, og det er okay, synes hun.

Bor der også en "Aviaja" hjemme hos dig?

09/12/2025

ASYNKRON UDVIKLING er noget af det, der fylder allermest i mine snakke med forældre, pædagoger og lærere til højtbegavede børn. Jeg har holdt flere oplæg om emnet, og hver gang ser jeg efterspørgsel efter mere viden, konkrete handlinger - hvad stiller jeg op!!

Jeg har hjælpen til dig lige her. Min nyeste bog "Dit højtbegavede barn. En bog forældreguide om asynkron udvikling" er netop kommet i forsalg. Den udkommer 14. januar 2026, og du kan allerede nu lægge billet ind på den, så du er blandt de allerførste til at bladre i den.

Bogen er til dig, der gerne vil forstå den særlige måde, højtbegavede børn udvikler sig på, så du kan møde dit barn dér, hvor det er – og hjælpe det med at vokse i takt med sig selv. Hos højtbegavede børn modnes intellekt og følelse nemlig ikke altid parallelt. Udviklingen kan være asynkron, og denne ubalance har stor indflydelse på barnets trivsel og relationer.

Bogen giver indblik i, hvordan du kan skabe balance mellem barnets store indsigt og dets følelsesmæssige og sociale behov. Den viser, hvordan du med forståelse og konkrete indsatser kan styrke både ro, nærvær og relation.

Du får indsigt i, hvorfor høj begavelse ikke kun handler om at lære hurtigt, men også om at sanse, føle og reagere intenst – og hvordan denne intensitet både kan være en gave og en udfordring. Med faglig viden, genkendelse og varme tilbyder bogen redskaber til at se bag adfærden, forstå barnets indre verden og skabe en hverdag, hvor intensitet og sårbarhed kan eksistere side om side.

"Dit højtbegavede barn. En bog forældreguide om asynkron udvikling" er til dig, der gerne vil forstå den særlige måde, højtbegavede børn udvikler sig på, så du kan møde dit barn dér, hvor det er – og hjælpe det med at vokse i takt med sig selv. Hos højtbegavede børn modnes intellekt ...

05/12/2025

Fortsættelse fra sidste opslag... Højtbegavede har en tendens til at overtænke selv meget enkle opgaver. Deres hjerner søger automatisk efter dybde, nuancer og skjulte krav, og netop derfor kan opgaver, der egentlig er ligetil, føles langt mere krævende, end de objektivt er. En god tilgang består i at kombinere tydelige rammer, metakognition og en bevidst træning i at skrue ned for kompleksiteten, når opgaven ikke kalder på den.

For børn er det særligt hjælpsomt, når forventningerne bliver gjort helt klare. Mange højtbegavede børn bruger unødigt meget energi på at afkode, hvad læreren egentlig vil have, og derfor skaber tydelige instruktioner en stor lettelse: at sige direkte, at opgaven skal løses præcis som i eksemplet, at der ikke forventes en kreativ løsning, eller at formålet blot er at øve en bestemt teknik. Det giver tryghed og dæmper behovet for at lede efter skjulte krav. Det hjælper også at lære barnet at begynde med den helt simple løsning. Når de først har leveret den mest oplagte version, kan de, forudsat at der er tid, lave en mere avanceret udgave. På den måde bevarer de deres kreativitet, men lærer samtidig at justere deres dybde, så det passer til opgaven. Samtidig er det vigtigt at arbejde med tolerancen for “godt nok” og hjælpe dem med at slippe perfektionismen. Endnu en strategi er at sætte ord på deres tankeprocesser. Når børn får et sprog for det, der sker i deres hoved (man kan f.eks. kalde det for en "tanketornado"), så bliver det lettere for dem at genkende mønstrene og stoppe, før de forsvinder alt for langt ind i detaljerne.

Hos voksne gælder mange af de samme mekanismer, men strategierne lyder lidt anderledes. Et kort intentionstjek, før man går i gang, kan gøre en stor forskel: Hvad er formålet? Kræver denne opgave dybde, eller er det faktisk bedre at være effektiv? Når intentionen er tydelig, falder behovet for overanalyse ofte automatisk. Det hjælper desuden at definere, hvad en simpel løsning og et “godt nok”-niveau betyder i praksis, da mange højtbegavede voksne næsten pr. refleks mistænker simple løsninger for at være for dårlige. Korte deadlines og små eksperimenter kan også løsne grebet om perfektionismen, som for eksempel at give sig selv 15 minutter og kun tillade én version af opgaven, eller bevidst beslutte sig for at afprøve den kedelige løsning først. En vigtig del af processen for voksne er at lære at skelne mellem dybde, der gavner og dybde, der saboterer. Et simpelt spørgsmål, f.eks. “Hjælper denne analyse mig, eller laver den bare støj?”, kan være nok til at skifte fokus og træffe et mere hensigtsmæssigt valg.

På tværs af aldre går nogle fælles mønstre igen: Metakognition er centralt, fordi evnen til at se sin egen tænkning er en forudsætning for at kunne regulere den. Klarhed og tryghed mindsker behovet for overanalyse, mens perfektionisme og ansvarsfølelse let får processen til at gå i stå. Og endelig spiller mening en afgørende rolle; højtbegavede går ofte i stå, hvis en opgave virker triviel, og det kan kræve bevidst arbejde at acceptere, at nogle opgaver netop er simple og at acceptere dette.

WISC test børn! Psykolog med særlig kompetence i intelligenstestning af højtbegavede børn, unge og voksne. Super kvalitet!

28/11/2025

Det er så nemt, at det er svært!

Du kender måske følelsen af at sidde med en opgave, der ser helt lige til ud, og alligevel begynder tankerne at løbe. Hvis det er så nemt, mangler der så ikke noget? Hvor er faldgruben?

Mange højtbegavede genkender præcis den bevægelse. De vender og drejer en opgavebeskrivelse, og går nærmest i stå af processen. Bag ved det ligger oftest et ønske om at gøre det ordentligt og om at ramme det rigtige første gang.

De har erfaret, at der sjældent findes en enkel løsning på vigtige problemer, og at detaljerne tit gemmer svaret. Når hjernen er vant til at dykke ned på bunden af tankeoceanet, gør den det automatisk. Den leder efter de skjulte krav, de uskrevne regler, det lille forbehold i linje tre.

For børn viser det sig i skolen, når de stopper op ved en opgave der ligner noget velkendt, men bliver i tvivl om læreren mon forventer en snedig vinkel. De sidder og overvejer alle mulige alternative metoder og bliver usikre på, hvad der egentlig forventes. For voksne sker det samme på jobbet. Det er altså ikke noget, man nødvendigvis vokser ud af...

Den dybe tænkning er en gave. Den skaber kvalitet, innovation og ansvarlighed. Men i små hverdagsting som er "for simple" kan den trække mere energi, end den giver. Kernen er, at den højtbegavedes trang til at analysere udspringer af behov for kvalitet og et skarpt blik for nuancer. Den styrke må gerne bevares. Den behøver bare en knap til at skrue ned med, når opgaven kalder på enkelthed. Når man øver den bevægelse, får man både mere ro og mere overskud til de steder, hvor dybden virkelig gør en forskel.

Kender du det?

26/11/2025

Næstved Fri Skole til aften efter et 3-timers oplæg om høj begavelse.

Skolen beskriver sig selv som en skole, hvor der er plads til at gro, og hvor glæden, nysgerrigheden og engagementet, fællesskabet og ønsket om at dygtiggøre sig er udgangspunktet.

Det er en ret god start for en grundig samtale om høj begavelse. Til aften var skolens lærere samlet for at høre meget mere om identifikation, testning, kendetegn, genetik, udvikling, differentiering af undervisning, skabelse af fællesskaber og mere til.

Det var samtidigt årets allersidste oplæg, men 2026 har allerede flere i vente. Oplæggene er en oplagt mulighed for at sætte form og retning på skolens indsats for de højtbegavede. Det er fortsat muligt at booke mig til 2026, så skal I også have besøg af mig på jeres skole, så skriv til mig, og vi kan aftale nærmere.