Psykolog Dea Franck

22/08/2025

Høj begavelse + diagnose = dobbelt exceptionel

Dobbelt exceptionelle lever med en sammensat profil, hvor høj begavelse og særlige udfordringer udfolder sig samtidig og farver hinanden. Tankerne bevæger sig hurtigt og ser mønstre, forbindelser og nye muligheder, mens tempo, skift og sanseindtryk kan trække i den anden retning. I hverdagen kan det mærkes som et konstant spænd mellem indsigten, der lander på et øjeblik, og processen, der kræver flere skridt, mere ro og tydeligere anvisninger, før den når i mål.

Når forståelsen spurter afsted, kan hænderne, noterne og planlægningen have brug for at indhente. Læsningen kan tage tid, selv om budskabet allerede er gennemskuet. I sociale situationer står intentioner og nuancer klart i teorien, mens øjeblikkets tempo gør dem sværere at omsætte. Samtidig arbejder sanserne på højeste blus og forsøger at sortere i lyd, lys og stemninger. Det tærer på energi og tålmodighed, og dagen kan slutte med et skarpt hoved og et træt system.

Udefra vipper blikket ofte mellem to halve sandheder. Nogle ser evnen og forventer den samme højde hver gang, andre ser det, der driller, og skruer ambitionsniveauet ned. Begge dele rammer forbi helheden, for profilen kalder på en hverdag, der giver intellektuel mening, sammen med rammer, der gør vejen gennem opgaven tydelig og skånsom. Når indholdet føles vigtigt, og processen er overskuelig, opstår der en ro, hvor potentialet faktisk kan folde sig ud.

Der er brug for støtte og strategier. Men, hvilken støtte og hvilke strategier? Det kommer an på den konkrete sammensætning, som afdækkes i udredninger. Når jeg udreder, finder jeg ikke bare frem til en diagnose. Jeg afdækker forudsætninger og identificerer støttebehov. Så bliver vi klogere - sammen!

Er du dobbelt exceptionel? Er dit barn? Er din kollega? Eller andre omkring dig? Hvis ja, så vær nysgerrig på, hvornår noget virker godt, frem for hvornår det går galt. I de små successer ligger nemlig guldkorn gemt, som kan bane vejen. Hele vejen.

08/08/2025

FØLER DU DIG UNG, eller kan du huske, hvordan det var - dengang for en del år siden...?

Ungdomsårene er en intens tid. Det er her, identitet, selvforståelse og sociale relationer formes på nye måder og med andre formål end tidligere. Det er også en periode, hvor kravene til selvstændighed, struktur og samarbejde for alvor begynder at melde sig. For højtbegavede og dobbelt exceptionelle kan det være en tid, hvor forskellene til jævnaldrende bliver tydeligere – både i det faglige, det sociale og det følelsesmæssige. Der er flere måder, de højtbegavede håndterer dette på, som enten kan transformere det til styrker eller til ensomhed og misforståelser. En stor del af at være ung er at lære sig selv at kende, og her er forståelsen af den høje begavelse en vigtig faktor.

I dag har jeg haft fornøjelsen af at besøge Gentofte Gymnasium for at holde oplæg for lærere, ledelse og studievejledning om højtbegavede og dobbelt exceptionelle unge. Jeg har glædet mig rigtig meget til dagen, for det er ikke så ofte (endnu) at ungdomsuddannelserne fokuserer på høj begavelse...

Vi talte om, hvordan stærke og inkluderende fællesskaber kan være et anker, og hvordan undervisningen kan differentieres, så den rummer både fordybelse og individuelle behov. Vi kom ind på lærerens vigtige rolle – ikke kun som faglig formidler, men som facilitator. Asynkron udvikling fyldte også, altså det fænomen, hvor følelseslivet og de eksekutive funktioner ikke altid følger den intellektuelle udvikling. Og vi kiggede på, hvordan diagnoser og høj begavelse kan spille sammen på godt og ondt, samt hvilket konkrete specialpædagogiske greb, som kan gøre en reel forskel i hverdagen.

Det blev en dag fyldt med gode dialoger, refleksioner og små aha-øjeblikke. For selvom ungdomsårene kan være en udfordrende tid, rummer de også et enormt potentiale – og med den rette støtte kan unge, der tænker, lærer og føler anderledes, få mulighed for at folde hele deres potentiale ud.

07/08/2025

Kan man fortryde at kende til sin IQ?

Jeg var i studiet hos Go' aften Live her til aften sammen med journalist Malte Møller Madsen, som hen over sommeren har sat fokus på høj begavelse i en række artikler hos Berlingske. Han satte sig for at undersøge, hvor høj hans egen IQ er, men havde ikke helt forudset, hvad der kunne komme ud af det.

Det har han skrevet denne artikel om: https://www.berlingske.dk/vores-liv/jeg-frygtede-at-laere-mit-iq-tal-at-kende-men-efter-tre-uger-tog-jeg-en?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAgOfNTboPKwHeATRZUh2MB-9yNVQC1o_YbOMbNE-Dky1XqwxrlytQ9cTP-5Dys%3D&gaa_ts=6894fc17&gaa_sig=h3gdx1RYA6e3b5DqSUpYfYeXD-rIJy81AfRVpMb4ldLJ03ZmU4K29MSCBWKw2J-xS_9fzgPE9gqik6n7SyyMww%3D%3D

En rigtig god snak om begavelse, testning og det hele menneske.

06/08/2025

Hos højtbegavede børn er det almindeligt, at den kognitive udvikling langt overhaler den emotionelle modenhed. Dette kaldes for asynkron udvikling, og indebærer, at barnet kan tænke og ræsonnere som en meget ældre person, men føle og reagere som dets alder. Denne ubalance skaber særlige behov og sårbarheder, som det er afgørende at adressere gennem målrettet socio-emotionel læring.

Disse børn kan stille spørgsmål om liv og død, samfundets retfærdighedstematikker eller eksistentielle temaer, uden nødvendigvis at have det følelsesmæssige beredskab til at håndtere de svar, de får (eller ikke får). De kan være drevet af passion men mangle vedholdenhed, og de kan være empatiske på en måde der kan være overvældende for dem selv såvel som deres omgivelser.

Socio-emotionel læring giver dem konkrete redskaber til at:
- Forstå og regulere egne følelser, så deres følelsesmæssige udtryk matcher deres høje mentale kapacitet.
- Styrke relationelle kompetencer, så de kan indgå i sociale fællesskaber uden at føle sig fremmedgjorte.
- Lære at håndtere intensitet og perfektionisme, som ofte følger med høj begavelse.
- Finde tryghed i egen identitet, selv når de mærker, at de ikke passer ind i normen.
- Håndtere samarbejde på tværs af forskelligheder og med resultater der ikke er vigtigere end processen.

Ved at integrere den socio-emotionelle læring i hverdagen i såvel skole som hjem, kan vi skabe større balance i den højtbegavede og hjælpe dem til større trivsel som hele mennesker.

Og det var netop dette, der var i fokus i dag til pædagogisk dag på Skolen Bifrost. Her holdt jeg workshop for skolens personale og ledelse, som fik mulighed for at bruge både tanke, følelse, fornemmelser og konkrete tiltag til at berige indsatsen for skolens elever med et stærkt element af socio-emotionel læring. Skøn dag!

17/07/2025

Høj begavelse er ikke bare et spørgsmål om at være god til at lære. For mange højtbegavede handler læring nemlig om mere end at kende svaret. De vil kende systemet bag spørgsmålet. De forsøger intuitivt at afkode mønstre, identificere sammenhænge og forudsige næste skridt i et komplekst net af informationer. Det handler om en iboende trang til at forstå, hvordan alting hænger sammen og mestre det meningsskabende.

En højtbegavet person kan i ét øjeblik undre sig over, hvordan tidevandet fungerer, og i det næste overveje, om menneskelige relationer følger nogenlunde samme cykliske logik. Oplevelser bliver ikke kun registreret, men analyseret. Når den højtbegavede mærker vinden på huden, opstår der måske en tankemæssig mikrosimulation af aerodynamik, sensorik og følelsesmæssig resonans. Når en is smager sødt, leder det videre til overvejelser om smagsløg, neurokemi og måske endda sociologiske refleksioner over, hvorfor netop denne smagsnuance er blevet valgt, og hvordan forbrugskultur påvirker præferencer (...tænker du over dét nu?)...

Det sker ikke altid bevidst. Det kan sagtens ske i baggrunden. For højtbegavede børn kan det betyde, at et simpelt spørgsmål i skolen afføder et tankespind, der trækker tråde til fysik, filosofi og fantasi. For voksne kan det betyde, at en samtale om weekendplaner pludselig bliver til en analyse af livsvalg, tidsoptimering og eksistentiel mening. Det er en form for indre databehandling, der sjældent holder pause. Der er en konstant strøm af associative spring og mikroobservationer, som for andre kan være svære at følge helt med i. Tankerne går hurtigere, end sproget kan forklare. Hvor andre lever i det lineære nu, lever den højtbegavede ofte i en form for udvidet samtidighed, hvor tanker, følelser og idéer overlapper og vikler sig ind i hinanden. Og det går stærkt!

Men det kan også være lidt ensomt at være lige dér midt i udvidelsen, hvor et minut rummer 180 sekunders potentiale, for mens samtalen måske handler om, hvad man skal have til aftensmad, kører den højtbegavedes proces i baggrunden: ernæringssammensætning, global fødevareetik, tidsperspektiver og måske en pludselig idé til at bygge en app, der optimerer måltidsplanlægning.

Det er dog hjernens måde at trives på. Derfor siger jeg til forældre til højtbegavede børn: Følg jeres barns naturlige læringsflow. Forsøg ikke at stoppe det, for de trives i den udvidede samtidighed. Det er ikke at pace. Det er at skabe rum til eksistensen på den måde, der er helt naturlig for den højtbegavede. Og til de voksne siger jeg: Bliv glad for de mange tanker - de er en del af det, din hjerne har behov for, for var de væk, så ville din verden være farveløs.

04/07/2025

🎉 Vinderne er fundet! 🎉

Tusind tak til alle jer, der har delt jeres refleksioner, oplevelser og overraskelser i forbindelse med høj begavelse. Det har været både tankevækkende og virkeligt spændende at læse jeres kommentarer. Ud fra alle inputs på LinkedIN og Facebook har jeg tilfældigt udtrukket tre vindere af hver sin bog:

"Kort og godt om høj begavelse" går til Berith Norqvist Thomsen – som med sin nysgerrighed og pædagogiske vinkel ønsker at forstå børn og familier i dagtilbud bedre.

"Højtbegavet – en guide til store børn og unge" går til Christina Jung Schaadt, som har delt en fortælling om sin søns rejse og behov for at blive mødt med forståelse og ligesindede.

"Højtbegavet – en guide til voksne" går til Kassia F. Andersen, der beskriver følelsen af at stå udenfor i et rum fyldt med mennesker – og behovet for ro i en 10-sporet mental motorvej.

Stort tillykke til jer tre! Jeg kontakter jer direkte, så vi kan få bøgerne sendt afsted hurtigst muligt.

Til alle jer andre: Husk, at rabatkoden SOL22 stadig virker frem til den 6/7-2025 på www.dpf.dk – den giver 22 % rabat på alle tre bøger. Så hvis du ikke vandt, er der stadig mulighed for at få sommerlæsningen i hus.

Tusind tak fordi I var med – og rigtig god sommer til jer alle!

22/06/2025

"Højt intelligente". "Højtbegavede". At være højtbegavet handler ikke bare om en høj intelligens/IQ, akademiske færdigheder, god hukommelse eller evnen til at løse problemer. Den højtbegavede hjerne er ganske vist skarp – men det er ikke kun skarpheden, der kendetegner den. Det er også dybden. I dybden findes både refleksion og analyse, men også empati, værdiforankring og moralsk sensibilitet.

Mange højtbegavede (både børn og voksne) oplever verden gennem et følelsesmæssigt filter, der er særligt fintmasket. De mærker uretfærdighed, selv når den er subtil, og de reagerer ikke kun på egne oplevelser – men også på andres. Det kan være en kammerat, der bliver uretfærdigt behandlet, en voksen, der taler nedladende til en anden, eller en nyhed, der vækker dyb sorg og frustration.

Det man udefra måske tolker som ”følsomhed” eller ”overreaktion”, er i virkeligheden udtryk for en stærk retfærdighedssans og et særdeles udviklet moralsk kompas. Når man både kan sætte sig i andres sted og samtidig tænke flere konsekvensled frem, ser man ikke blot at noget er forkert – man ser hvorfor, hvordan, hvem det rammer, og hvad det siger om os som mennesker. Og det behøver ikke engang handle om noget, der involverer dem selv. Retfærdighedssansen er stærk - ikke på "nogens" vegne, men i den konceptuelle forståelse.

Hos børn kan det komme til udtryk i refleksioner som:

“Hvorfor skal vi følge lærerens regler, når de ikke er fair overfor alle?”
“Hvordan kan det være, at nogen har alt, mens andre ingenting har?”
eller måske:
“Hvis jeg siger noget nu, vil de andre måske ikke kunne lide mig – men hvis jeg ikke gør noget, så hjælper jeg heller ikke ham, det går ud over.”

Ovenstående er ikke bare tankespind – det er moralsk kompleksitet i børnehøjde, men mange børn kan have lignende tanker uden at være højtbegavede. Forskellen ligger i, hvor tidligt tankerne opstår, og hvor komplekse de er i forhold til alderen.

Det følelsesmæssige og etiske lag af høj begavelse er altså lige så vigtigt som det intellektuelle. Når vi udelukkende fokuserer på de læringsevne og det kognitive tempo, risikerer vi at overse en væsentlige dele af det samlede billede: Retfærdighedssans. Etisk indsigt. Moralsk dybde.
.. Og i dén del af det højtbegavede ligger ofte en stor (med-)menneskelig styrke.

17/06/2025

ADHD og høj begavelse - hvordan hænger det sammen?

Det fortalte jeg om i går aftes i 4 timer på Randers Bibliotek arrangeret af ADHD-foreningen Lokalafdeling Midt-Østjylland.

Programmet så ud som følger:
- Hvad er høj begavelse?
- Hvordan kan høj begavelse komme til udtryk?
- Hvordan måles høj begavelse?
- Screening for høj begavelse i indskolingen
- Når høj begavelse og ADHD mødes
- Særlige styrker og udfordringer
- Hvad kan gøre det svært at identificere?..Og masser af tid til spørgsmål og dialog!

En rigtig god aften - Randers skuffer simpelthen aldrig! Jeg har været en hel del i Randers efterhånden, og jeg nyder hver tur dertil. Også denne aften. Spørgelysten var stor, og der blev stillet virkeligt gode spørgsmål. Og mon ikke jeg kigger forbi Randers igen en anden gang?!

Tænker du, at det kunne være spændende at få mig på besøg til et oplæg, så er du velkommen til at kontakte mig for mere information omkring mulighederne: kontakt@deafranck.dk.

15/06/2025

Berlingske sætter fokus på høj begavelse. Det har det gjort tidligere, og nu gør de det igen. Denne gang har jeg haft fornøjelsen af at medvirke i en artikel, skrevet af journalist Malte Møller Madsen og med stemningsfulde billeder skabt af fotograf Asger Ladefoged.

Det er en fornøjelse for dette nicheområde, at et stort medie som Berlingske tager begavelse alvorligt og bidrager til at nedbryde nogle af de mange sejlivede fordomme, der stadig klæber sig til begrebet. Høj begavelse handler ikke om at være klog eller have et talent – det handler om potentiale. Et potentiale, som kræver forståelse, støtte og de rette betingelser for at kunne folde sig ud.

I denne artikel kan du blandt andet læse lidt om min egen vej og mine erfaringer. Man skulle tro, at jeg var klog nok på høj begavelse til at forstå mit eget begavelsesniveau - men så ligetil har det alligevel ikke været.

God læselyst!

Læs mere her.

03/06/2025

Den høje begavelse i voksenalderen bringer en masse spændende, men også potentielt udfordrende, med sig. Det handler om at tænke komplekst, at se mønstre, der ikke er synlige for andre endnu, og om at stille spørgsmål, der går flere lag dybere end det, der bliver talt om ved mødebordet. Forestil dig en ny medarbejder, der sætter sig ind i komplekse processer og efter få måneder foreslår forbedringer, som kolleger først for nylig er begyndt at overveje. Eller en projektleder, der allerede i opstarten ser de faldgruber, der først bliver tydelige for andre halvvejs gennem projektet.

For mange højtbegavede er det netop virkeligheden. Men det, der i starten bliver opfattet som imponerende eller effektivt, kan senere opleves som "for meget" eller "for hurtigt". Og så begynder tilpasningen.

Mange højtbegavede vokser ud af deres stillinger, fordi de når til bunds i det faglige stof langt hurtigere end forventet. Når læringskurven flader ud, flader motivationen ofte med, og det, der før føltes meningsfuldt, bliver trivielt. Der er nu brug for nye udfordringer for ikke at kede sig. Men det stopper ikke der. Den højtbegavede kan være meget bevidst om ikke at passe helt ind i kulturen på arbejdspladsen. Måske undrer man sig over de uskrevne regler og føler sig uden for fællesskabet, selvom man gør alt det rigtige. Man kan fornemme, når en samtale blot kradser i overfladen – og længes efter dybde i dialogen. Man lærer måske at tilpasse sig, tale lidt mindre, afrunde sine pointer lidt hurtigere, grine af det rigtige – men det koster på følelsen af samhørighed.

Højtbegavede voksne oplever ofte netop denne konflikt mellem at være effektiv, reflekteret og fremsynet – og samtidig længes efter at blive mødt ægte, som den man er. Det kan give en følelse af ensomhed, selv i et rum fuld af mennesker, som endda kan føles som et ekko af en lignende barndom. Det er ikke bare "føleri", for det bliver til en dyb eksistentiel refleksion, der handler om et afsavn i forhold til at kunne være sit autentiske selv.

Derfor er det vigtigt, at vi taler åbent om, hvordan høj begavelse kan forme voksenlivet – ikke blot som en styrke i opgaveløsning og potentiale til stor præstation, men som en eksistensform, der både rummer stor kapacitet og et muligt afsavn, en eksistentiel længsel, i mødet med omgivelser, der ikke altid forstår dybden, tempoet eller behovet for mening. At føle sig anderledes er ikke nødvendigvis et problem - der skal være plads til alle, og vi skal helt bestemt hylde forskellighederne (uden Jantelov, tak) - men problemet opstår, når der ikke er plads til autenticiteten.

28/05/2025

Jeg kunne fortælle i timevis om høj begavelse – og det gør jeg også. At formidle viden og udbrede kendskabet til området er en væsentlig del af min hverdag. I går aftes foregik det på Folkeuniversitetet i Emdrup, hvor jeg havde fornøjelsen af at holde en fire timer lang forelæsning i en dedikeret forelæsningssal.

Forelæsningen handlede om, hvad høj begavelse er, hvordan vi kan genkende den i hverdagen, hvordan vi bedst møder den, og ikke mindst, hvad det vil sige at være dobbelt exceptionel. Flere deltagere kom i pauserne hen og fortalte, at det havde rørt dem dybt at høre oplægget – fordi de for første gang hørte en beskrivelse, som satte ord på noget i dem selv, deres barn, partner eller et andet familiemedlem. Noget, der ellers ofte forbliver usagt eller ikke helt begrebet.

Jeg er ikke færdig - der er mere i vente. Senere på året går turen til hhv. Folkeuniversitetet i Kolding og Aalborg, og næste år til Odense og Esbjerg. Hvis du vil være med, så læs mere her:

https://fuodense.dk/kolding/program/psykologi-og-sundhed/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2522-125

https://fuaalborg.dk/aalborg/program/psykologi/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2521-058

https://fuodense.dk/odense/program/psykologi-og-sundhed/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2611-018

https://fuodense.dk/esbjerg/program/psykologi-og-sundhed/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2613-019

24/05/2025

Høj begavelse handler om meget mere end problemløsningsevner og en høj IQ-score på en standardiseret test. Det handler også om evnen til at tænke på flere niveauer samtidig. Om at kunne holde mange tanker kørende parallelt. Ikke bare i form af multitasking, men i form af flerdimensionel refleksion: tanker om tanker, og tanker om de tanker, man har om sine tanker... Den højtbegavedes hjerne er ikke kun hurtig – den er også dyb. Den bevæger sig ikke lineært, men springer mellem kontekster, perspektiver og lag. Den kan analysere en situation, som udspiller sig her og nu, samtidig med at den vurderer egne reaktioner på den og samtidig igen overvejer, hvordan reaktionen mon opleves udefra.

Når man tænker på metaplanet såvel som på metametaplanet, sker der noget med ens oplevelse af verden. Man har refleksioner om ”Hvad betyder det her?” samtidigt med ”Hvordan tænker jeg egentlig om det, jeg mener, det betyder?”. Det bringer et rigt indre liv, stor filosofisk dybde og en følelse af eksistentiel kompleksitet med sig, og det viser sig fra de tidlige barneår. Men, det kan også give en oplevelse af at være alene med sine tanker; At andre kun taler på overfladen, mens man selv er flere lag dybere nede.

Det kommer blandt andet til udtryk i langvarige refleksioner om retfærdighed, etik, fri vilje eller identitet – ikke som en fase, men som en grundlæggende måde at være i verden på. Det kan vise sig som behov for dybe samtaler, stærk indre dialog og tendens til at være tankefuld – ikke som en usikkerhed, men som en naturlig følge af en refleksionskapacitet, der konstant søger mening.

Det er vigtigt, at vi ikke forsøger at forsimple disse tankemønstre – hverken hos børn eller voksne. Vi skal ikke klistre prædikatet "overtænkning" på, når det i virkeligheden er overblikstænkning. Så, kære højtbegavede, du skal vide om dig selv, at de mange tanker ikke er kaos - de er kompleksitet.

Det er ikke FOR meget. Det er bare meget, for det trives din hjerne bedst med. Den ved faktisk slet ikke, hvordan den skal lade være.

Og sådan må det gerne være.