Psykolog Dea Franck

01/03/2026

https://www.facebook.com/share/r/1ARsog5JqS/

28/02/2026

KENDER DU OLIVER?

Det er eftermiddag, og SFO'en summer af liv. Bolde der sparkes, høje råb, nogen der skændes om reglerne i et spil, nogen der griner. Oliver, 8 år, sidder ved et af bordene i hjørnet med en tegning foran sig, men han tegner ikke rigtigt. Han kigger. Han kigger på de andre og tænker over, hvad det egentligt er, der gør, at nogle mennesker bare naturligt finder hinanden. Som magneter. Han forstår princippet, men han kan ikke helt mærke det fra sin egen side. Det er ikke, at han ikke kan lide de andre. Det er mere, at han er nødt til at oversætte lidt, inden han deltager. Som om der er et ekstra trin for ham, der ikke er der for dem.

Han finder sin telefon frem og googler hurtigt: kan en pil flyve anderledes afhængigt af lufttrykket? Svaret bekræfter det, han allerede havde en fornemmelse af.

Tirsdage er håndbolddag. Oliver er ikke den hurtigste på banen, og han er heller ikke den, der råber højest, når der scores. Men han er der. Og det betyder noget, fordi Marcus er der, og Fahid er der, og fordi der efter træning altid er snak i omklædningsrummet om ting, der ikke rigtig handler om noget særligt, men som alligevel føles som en slags lim. Oliver ved godt, at han er med til håndbold af en anden grund end de fleste andre. De er med, fordi de elsker det. Han er med på grund af muligheden for fællesskab med dem. Han kaster sig ind i spillet, og det er faktisk okay. På vejen hjem i bilen spørger hans mor, om det var sjovt. "Ja, det var okay," siger Oliver, og mener det næsten helt.

Torsdag er den dag, Oliver glæder sig til. Bueskydningshallen lugter af træ og gammelt læder, og der er en ro derinde, som Oliver ikke rigtigt kan finde andre steder. Når han stiller sig op foran skiven, er det som om, at alt det løse i ham finder en form. Han nyder at justere sigtepunktet, at mærke efter om hans skulder sidder rigtigt, at tænke over, hvad der sker i de få sekunder, pilens rejse tager, fra hans fingre slipper strengen til spidsen rammer. Han har spurgt sin træner, Allan, om vindpåvirkning. Om fjerenes vinkel. Om, hvorvidt en pil opfører sig anderledes på en kold dag end på en varm. Allan havde smilt og sagt: "Det er der faktisk forsket ret meget i." Og så havde de snakket om det i ti minutter. Oliver aner ikke, om han nogensinde bliver den bedste til bueskydning. Men han ved, at han tænker rigtigt, når han er her. Og det er en ret god følelse.

Den nat, som mange nætter det seneste stykke tid, begynder tankerne igen. Det startede i oktober. Oldemor Else døde en tirsdag formiddag, og ingen vidste rigtig, hvad de skulle sige til Oliver, og Oliver vidste heller ikke, hvad han skulle sige til sig selv. Han havde aldrig tænkt så meget over døden før. Han havde spurgt sin far: "Men er hun så ingenting nu?" og faren havde ikke haft et godt svar, og det havde generet Oliver mere end selve spørgsmålet.
I månederne efter lå han tit og stirrede op i mørket. Han tænkte på, om hun vidste, hun skulle dø. Om hun var bange. Om han selv ville være bange. Om alle de ting, hun vidste og havde oplevet, bare var væk nu, som et dokument der ikke var gemt. Men noget er ved at lægge sig. Denne aften tænker han stadig på hende, men anderledes. Han tænker på, at hun lærte ham at lave pandekager engang, og at det var en søndag, og at han sølede dej ud over det hele, og at hun grinede. Han tænker, at den oplevelse ikke kan tages tilbage. At den på en eller anden måde stadig er rigtig, selv om hun ikke er her. Han er ikke sikker på, han har styr på hvad det vil sige at dø. Det tror han ikke, nogen har. Men han er lidt mere tryg ved ikke at vide det.

Oliver er ikke som så mange andre på 8 år. Hans indre liv er større end det, der vises udadtil, og det kræver plads, selv om det ikke altid er tydeligt for dem, der er omkring ham. Han behøver ikke altid svar. Han behøver nogen, der tør blive i spørgsmålet sammen med ham. Nogen, der ikke skifter emne, når det bliver for stort. Nogen, der husker, at drengen der kaster pilen, og drengen der stiller sig op til håndboldkamp bare for at være med, er den samme dreng, og at begge dele betyder noget.

Kender du en som Oliver? Så vær nysgerrig på hans stilhed. Den er fuld af noget, han endnu ikke har ord for, men som han finder, hvis du er tålmodig nok til at vente med ham.

24/02/2026

Har du ADHD og/eller autisme? Og har du måske også en høj begavelse?

Måske ved du det i forvejen, måske har du en fornemmelse af, at der kunne være noget ekstra i spil. Jeg har besøgt Manu Sareens ADHD-podcast sammen med Mette Silkjær, hvor vi har dykket ned i høj begavelse og hvordan det kan hænge sammen med ADHD og autisme.

I podcasten taler vi om forskellen på høj begavelse, klogskab og udtrykket af det høje evneniveau med og uden diagnose(r). Vi tager både fat i børn, unge og voksne - så hvordan ser det ud i børneårene, og hvordan ser det ud på arbejdspladsen?

Vi taler om, hvorfor høj begavelse nogle gange kan blive misforstået, hvordan den kan skjule eller forstærke udfordringer, og hvorfor nogle først senere i livet opdager, at der er flere lag i deres måde at fungere på.

De dobbelt exceptionelle (høj begavelse og diagnose) ligger mig meget på sinde. Jeg udreder børn og unge i min klinik, og det ér bare mere komplekst som samspil. Kompenserende mekanismer, kamuflage og særlige forhold omkring testninger... Det fortæller også en masse om det levede liv for den, der både balancerer med stærke evner og neurodivergens.

Vi havde svært ved at stoppe snakken, og jeg er ret sikker på, at vi kunne have siddet der endnu, hvis ikke der var noget med parkeringsrestriktioner...

Lyt med lige her: https://open.spotify.com/episode/3MHa5RhW7y97lQPkTV8GU2

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen · Episode

24/02/2026

HVEM ER DIN BEDSTE VEN?

Mange højtbegavede kender fornemmelsen: man sidder i en samtale med en god ven, og det er hyggeligt, varmt og rart, og alligevel er der noget, der mangler. En rytme, et tempo, et niveau af kompleksitet i udvekslingen, som bare udebliver. Man holder igen. Man venter. Man finder måder at møde den anden, der fungerer, men som samtidigt kræver en konstant, stille indsats.

Det sker, fordi højtbegavede ofte tænker i et andet tempo og ser sammenhænge og nuancer, som kræver en særlig type samtalepartner at udfolde sig med. Samtalen kan gå to veje. Enten glider man umærkeligt ind i en styrende rolle. Man tager initiativet, sætter dagsordenen, holder samtalen i gang, planlægger aktiviteterne og forklarer koncepterne. Man bliver den, der driver værket. Eller man gør det modsatte: man skruer bevidst ned for sig selv, tilpasser sit tempo, sin dybde og sin kompleksitet, for at møde den anden der, hvor vedkommende er. Begge strategier kræver energi. Begge kan fungere i kortere perioder. Over tid kan de dog begge føre til en følelse af at stå ved siden af sig selv i sine egne relationer. Venskaberne er reelle, men alligevel sidder man tilbage med en fornemmelse af at have holdt noget tilbage, af at have mødt hinanden halvvejs i stedet for helt, og af at savne et rigtigt modspil.

Vi er sociale væsener med et grundlæggende behov for at blive set og mødt som dem, vi er. Venskaber, hvor vi kan folde os fuldt ud, tale i det tempo der falder os naturligt, følge tankerne derhen, de vil, og opleve at den anden er med – hele vejen. Det er den slags relationer, der giver energi frem for at tappe den. Udfordringen opstår, når de relationer er svære at finde, og man i mellemtiden tilpasser sig det, der er tilgængeligt. For det er jo bedre end ingenting, og de eksisterende venskaber rummer jo også rigtig meget. Men det kan med tiden føre til en fornemmelse af at leve et lidt fortyndet socialt liv, hvor man altid spiller på halv kraft.

Hvad kan man gøre?

- Et godt sted at begynde er at blive mere bevidst om, hvad man faktisk får ud af sine forskellige relationer. Alle venskaber behøver ikke at rumme det hele, og det er en befriende erkendelse at tillade sig.

- Søg aktivt de fællesskaber, hvor dit refleksionsniveau og din nysgerrighed er normen frem for undtagelsen. Det kan være faglige netværk, nichefællesskaber, organisationer som Mensa eller Gifted Children, eller andre steder, hvor mennesker med lignende kapacitet mødes om fælles interesser. Mange højtbegavede beskriver det som en åbenbaring, første gang de oplever samtaler, der bare flyder, hvor de kan følge sine egne tanker helt ud, og hvor den anden er med og tilføjer noget, de selv ikke havde set. Den oplevelse er værd at søge aktivt.

- Det kan også have værdi at tale åbent med sine nuværende venner om, hvordan dynamikken opleves. Det kræver mod, men det kan åbne for en mere ærlig og gensidig relation. Måske er ens ven uvidende om, at man altid er den, der tager initiativet eller holder samtalen i live – og måske har vedkommende perspektiver, der kan overraske og berige. Åbenhed skaber mulighed for forandring, og mange relationer kan rumme mere, end man tror, når man tillader sig at sige noget.

- Og til sidst, og måske vigtigst af alt: vend blikket mod det, man har. Intet netværk af relationer er perfekt, og jagten på det ideelle venskab kan stå i vejen for at se værdien i det, der allerede er. Det vigtigste er at skabe et samlet netværk, der på tværs af alle sine relationer giver nærvær, modspil, sjov, dybde, inspiration og friheden til at være sig selv.

Det handler i bund og grund om helheden og om at tage ejerskab over den aktivt og bevidst, frem for at vente på, at det rigtige venskab en dag dukker op.

19/02/2026

Esbjerg er blevet klogere på høj begavelse efter 4 timers forelæsning fra mig her til aften. Knapt 60 deltagere med spørgelyst og nysgerrighed deltog - og lidt mere, for jeg bemærkede, at studentermedhjælpen, som sørgede for kaffen, stod ude på gangen og kiggede med gennem glasdøren. Måske hun kunne genkende sig selv?

Når jeg holder forelæsninger, er det alt andet end kedeligt. Formidling må gerne være sjov, livlig og animeret, så det er til at forstå, processere og se de vigtige pointer i. Men ud over det, så bliver det også hurtigt meget personligt og følsomt, når der kommer spørgsmål i løbet af pauserne, for de mennesker, der deltager, har en historie med sig, som de måske for første gang oplever forståelse for. Det er så vigtigt, og det giver mig kun mere mod på, energi til og begejstring for at dele ud af min viden på området.

Næste oplæg på Folkeuniversitetet er i hhv. Emdrup og Aarhus senere på året, og jeg er sikker på, at de to steder bringer endnu flere historier med sig. Det ser jeg frem til!

18/02/2026

Endelig kom jeg til Fyn! For første gang nogensinde holdt jeg oplæg på Fyn - nærmere bestemt Folkeuniversitetet i Odense på SDU. Fire timers tætpakket program, hvor jeg kom til at sløjfe den sidste pause, fordi jeg lige skulle sige noget vigtigt (men jeg tror ikke, nogen lagde mærke til det) og nær havde glemt den første, fordi vi lige var ved at snakke om begrebsafklaringer. Det var bare mega vigtigt det hele!

Folkeuniversitetet er altid en god oplevelse, og her til aften havde jeg selskab af 96 oplagte mennesker med mod på at vide meget mere om høj begavelse. Den store styrke ved formatet er, at det når vidt og bredt, og det gør til en ideel platform for videndeling på kryds og tværs af aldersgrupper og baggrunde - ældre, yngre og i dag endda også en lillebitte. Der er plads til folket.

I morgen går turen til Esbjerg, hvor jeg holder forelæsning i fire timer igen, og det ser jeg frem til! Senere i år skal jeg til Aarhus og Emdrup, og har du ikke været med endnu, så håber jeg på at se dig et af de steder. Jeg garanterer, at du ikke har hørt om standardafvigelser, eksekutive funktioner eller intelligenstestning på en så underholdende og oplysende måde før.

Kom og vær med!

17/02/2026

"Du skal bare lede efter de dygtigste. Det er de højtbegavede".

FORKERT! Det er en udbredt antagelse, men den er forenklet og ofte misvisende. Høj begavelse er ikke automatisk det samme som faglig toppræstation i skolen eller som at udmærke sig markant på en arbejdsplads. Høj begavelse handler grundlæggende om en høj naturlig evne til at hurtigt lære nyt, gennemskue komplekse sammenhænge, identificere mønstre og tænke abstrakt. Det er en form for POTENTIEL kapacitet. Det er ikke det samme som allerede at have opnået viden, færdigheder eller formel mestring. Potentiale og præstation er to forskellige størrelser.

At udvikle mestring afhænger i høj grad af de rammer og betingelser, man befinder sig i. Motivation, trivsel, undervisningsmiljø, relationer, adgang til udfordringer og mulighed for fordybelse spiller alle en afgørende rolle. En person med høj begavelse, som ikke møder passende udfordringer eller ikke oplever sig forstået, kan fremstå gennemsnitlig eller endda underpræsterende. Den underliggende kapacitet forsvinder ikke, men den omsættes ikke nødvendigvis til synlige resultater.

Hvis vi udelukkende leder efter høje karakterer, effektiv opgaveløsning eller tydelig faglig succes, risikerer vi at forveksle høj begavelse med flid, disciplin eller talent. Derfor må vi anlægge et bredere perspektiv. Høj begavelse kan ofte spores i de situationer, hvor personen selv vælger at engagere sig. Hvad optager vedkommende i fritiden? Hvilke problemer kaster personen sig frivilligt over? Det kan være barnet, der bygger komplekse konstruktioner uden instruktion, den unge, der udvikler avancerede digitale projekter, eller den voksne, der intuitivt analyserer og optimerer systemer i hverdagen. Det kan være evnen til at se løsninger, som andre ikke ser, eller til at stille spørgsmål, som udfordrer etablerede antagelser.

Det er for reduktionistisk at definere høj begavelse alene ud fra en IQ-score. En høj IQ kan være en indikator på stærke kognitive forudsætninger, men den indfanger ikke hele spektret af, hvordan begavelse kommer til udtryk i virkeligheden. Begavelse udfolder sig i samspillet mellem individ og omgivelser. Den påvirkes af erfaringer, relationer og muligheder.

At forstå høj begavelse kræver en nuanceret tilgang. Det handler om at skelne mellem potentiale og præstation, mellem kompetence og kapacitet. Det handler om at være opmærksom på de mere subtile tegn og om at anerkende, at begavelse er en kompleks og flerlaget størrelse.

13/02/2026

"Det føles som at sidde i et venteværelse hos lægen og vente, men aldrig komme ind".

Sådan beskrev et barn engang sin oplevelse for mig under en undersøgelse i min klinik. Barnet havde gentagne gange siddet i undervisningssituationer præget af gentagelser, selvfølgeligheder og et tempo, der ikke matchede dets måde at tænke og lære på. For barnet oplevedes det som at være sat på pause, mens tiden langsomt gik.

Denne oplevelse var ikke blot udtryk for understimulering, men for en grundlæggende følelse af at være overset og ikke forstået. Det er en erfaring, som mange højtbegavede børn, og senere også unge og voksne, kan genkende. Når omgivelserne ikke ser eller forstår den måde, de bearbejder og tager verden ind på, kan det skabe en vedvarende oplevelse af at stå udenfor fællesskabet, selv når man formelt set er en del af det.

Netop derfor er det afgørende, at vi bruger tid og energi på at formidle viden om højbegavelse til de, som ikke har kendskab til det. Her tænker jeg ikke kun på, hvad høj begavelse er, men også hvad det ikke er. Manglende viden fører let til misforståelser, fejltolkninger og uhensigtsmæssige forventninger, og dem ser jeg desværre både i pædagogiske sammenhænge og i det bredere samfund.

Når vi får de rette briller på, ændrer perspektivet sig. Det, der før virkede uklart eller forstyrrende, træder pludselig frem med skarphed. Både omridset og detaljerne af det, der står foran os, bliver tydelige. Og først dér bliver det muligt reelt at møde højtbegavede på en måde, der giver mening hele vejen rundt.

I næste uge tager jeg forbi Odense og Esbjerg på Folkeuniversitetet for at formidle meget mere, og jeg glædes over at se de mange tilmeldinger. Der er dog plads til endnu flere, så hvis du tænker, at du har lyst til at bruge 4 intense læringsmættede timer sammen med mig i kommende uge, så kom og vær med. Du er meget velkommen!

https://fuodense.dk/odense/program/psykologi-og-sundhed/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2611-018

https://fuodense.dk/esbjerg/program/psykologi-og-sundhed/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2613-019

Senere på året skal jeg til Aarhus og Emdrup for at holde foredrag. Vil du være med der, så melder du dig til her:

https://fuau.dk/emdrup/program/psykologi-og-sundhed/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2612-429?area=Emdrup

https://fuau.dk/aarhus/program/psykologi-og-sundhed/bliv-klog-paa-hoej-begavelse-2621-114?area=Aarhus

10/02/2026

For højtbegavede børn, unge og voksne er procesorientering vigtig men sværere end det lyder. Mange højtbegavede oplever tidligt, at de kan levere resultater med relativt lille indsats. Det kan blive mødt med mestringsfølelser, ros og høje forventninger, men det kan også skabe et snævert fokus på præstation. Når omgivelserne primært forholder sig til resultatet, lærer den højtbegavede hurtigt, at værdi knyttes til det færdige produkt og ikke til den måde, det blev til på. Over tid kan dette føre til perfektionisme, præstationsangst og en tendens til at undgå opgaver, hvor udfaldet er usikkert.

Netop derfor er procesorientering afgørende, og her er feedback en vigtig brik i puslespillet! Procesorienteret feedback retter opmærksomheden mod arbejdsgangen, de strategier der anvendes, og de valg, der træffes undervejs. Den giver mulighed for at tale om, hvad der fungerede, hvor der opstod vanskeligheder, og hvordan disse blev håndteret. For højtbegavede betyder det, at læring gøres synlig, også når resultatet i sig selv ser let eller selvfølgeligt ud.

Mange højtbegavede har en tendens til at undervurdere sig selv, når de møder modstand. Hvis noget ikke lykkes med det samme, kan det opleves som et personligt nederlag snarere end en naturlig del af en læringsproces. Procesorienteret feedback kan her fungere som en korrigerende ramme, hvor modstand, fejl og justeringer forstås som nødvendige elementer i udviklingen. Men, procesorientering handler ikke kun om opgaver. Den omfatter også refleksion over større arbejdsmønstre og selvregulering. Når højtbegavede støttes i at blive bevidste om, hvordan de strukturerer deres arbejde, håndterer tid, prioriterer indsats og bevarer motivation, styrkes deres evne til at arbejde bæredygtigt med komplekse krav. Derudover har procesorienteret feedback en vigtig social dimension. Når feedback knyttes til konkrete observationer og situationer frem for personlige vurderinger, skabes et mere sikkert grundlag for udvikling af samarbejde, rolleforståelse og perspektiver.

På tværs af alder gælder det samme mønster. Børn, unge og voksne højt begavede har brug for feedback, der understøtter refleksion, proces og udvikling frem for vurdering alene. Uden procesorientering risikerer feedback at blive enten tom ros eller kritisk korrektion. Og i tillæg til dette er feedback en oplagt måde at udvikle teknikker og strukturer samt bevidstheder til at understøtte realiseringen af potentialet - både i skole, på ungdomsuddannelse, på arbejdsmarkedet og hjemme i haven, når der skal opføres et nyt skur.

Hvor meget feedback får og giver du egentlig?

02/02/2026

Hvordan tolker man egentlig en WISC?

WISC er en omfattende intelligenstest til børn, der giver et billede af både barnets samlede intellektuelle niveau (IQ) og en række mere specifikke delområder. Når man som forælder, lærer eller pædagog står med resultatet af en WISC i hånden, kan det dog være vanskeligt at overskue, hvad tallene egentlig betyder. Der er mange scores, forkortelser og begreber, og det er ikke altid intuitivt, hvordan de skal forstås eller sættes i relation til barnets hverdag. Hvad dækker de enkelte indekser over? Hvad betyder det, hvis der er stor forskel mellem dem? Og hvordan skal man forholde sig til den samlede IQ i forhold til de mere detaljerede resultater?

Det er altid en god idé at få gennemgangen direkte fra den psykolog, som har administreret testen. Psykologen kan forklare resultaterne i sammenhæng, nuancere tallene og sætte dem ind i barnets konkrete udvikling og livssituation. En WISC bør aldrig stå alene eller tolkes løsrevet fra barnets øvrige trivsel og funktion.

Har man imidlertid brug for et hurtigt overblik eller en genopfriskning, kan det være hjælpsomt at have en mere tilgængelig ramme at forstå resultaterne ud fra. Derfor har jeg lavet en oversigt over de vigtigste indekser i WISC og sat dem ind i en metafor, der gør dem lettere at begribe. Metaforen er tænkt som et supplement til, ikke som en erstatning for den psykologfaglige gennemgang.

Jeg har brugt denne opstilling i mange supervisioner og gennemgange før, og den giver både hurtigt overblik og rigtig god mening i langt de fleste tilfælde. Har du brug for en gennemgang af en profil, så er du velkommen til at kontakte mig, så vi kan tage en tur i raketten sammen!

28/01/2026

Du overtænker, når du er højtbegavet - ik'?

Ik' helt, nej... Høj begavelse viser sig ofte som en særlig opmærksomhed på struktur med en forståelse for, hvordan delelementer hænger sammen. Det gælder også, når forbindelserne er umiddelbart skjulte eller modsatrettede. Den højtbegavede har en tendens til at registrere mønstre, brud på disse og inkonsistens i både idéer, relationer og systemer, længe før de bliver synlige for andre.

Tankerne er sjældent tilfredse med første forklaring, fordi forenklinger udelader noget væsentligt, og derfor vender tankerne ofte tilbage til de samme spørgsmål igen og igen. Det skal ikke forstås som at tankerne kører i cirkler. Der er nærmere tale om spiraler, hvor forståelsen gradvist forfines. Mange højtbegavede oplever et konstant mentalt beredskab. Refleksionskapaciteten er sjældent helt i hvile, fordi den automatisk afsøger alternativer, perspektivskift og forgreninger. Det kan opleves som indre intensitet, men det er samtidig den mekanisme, der muliggør dyb indsigt, kreativ syntese og evnen til at tænke på tværs af livets oplevelser, erfaringer og forståelser.

Udefra kan det ligne intellektualisering som et forsvar mod at komme til bunds, men det er i virkeligheden det modsatte. Det er en nøje afsøgning af muligheder på vejen mod den der "til bunds", man åbenbart skal ned til. Derfor er det problematisk, når det reduceres til “overtænkning”, og derfor skal det stå helt klart frem, at når kompleksitet bliver presset ned i simple svar, så mister den højtbegavede orientering. Detaljen er overblikket, og derfor kalder jeg det rettere "overblikstænkning".

Du overblikstænker!

(Fotoet er fra det smukkeste Folkeuniversitet i Kolding - der er pladser endnu i Esbjerg, Odense og Emdrup, hvis du vil med og høre mere).

26/01/2026

Hvordan snakker man om høj begavelse med sit barn?

At tale med sit barn om høj begavelse kræver både omtanke og ro.
Samtalen bør have som mål at skabe forståelse, og den skal tage udgangspunkt i barnets hverdag og egne oplevelser. Høj begavelse er ikke én ting, men et samspil mellem medfødte forudsætninger, barnets indre drivkræfter og det miljø, barnet vokser op i og præsenteres for muligheder af. Når dette perspektiv er tydeligt for barnet, bliver høj begavelse lettere at forstå som noget dynamisk og levende frem for noget fastlåst (hvilket kan være særligt godt for de højtbegavede børn i mistrivsel).

Det kan være hjælpsomt at forklare, at alle mennesker fødes med forskellige forudsætninger, ligesom man kan være forskellig af udseende og temperament. Nogle børn tænker hurtigt, ser mange sammenhænge og har let ved at lære nyt. Det betyder ikke, at alt er nemt, eller at man altid trives. Tværtimod kan høj begavelse også indebære frustration, understimulering eller følelsen af at være anderledes.

I samtalen er det væsentligt at inddrage barnets egne erfaringer. Spørg ind til situationer, hvor barnet har følt sig særligt optaget, motiveret eller udfordret, men også til tidspunkter, hvor energien eller lysten har manglet. På den måde bliver høj begavelse knyttet til konkrete oplevelser frem for abstrakte forklaringer, og barnet får forståelse for, hvordan motivation, vilje og mentalt overskud spiller en stor rolle for, hvordan evnerne kommer til udtryk.

Det er også vigtigt at tydeliggøre, at evner ikke automatisk fører til resultater. De skal næres gennem passende udfordringer, støtte og mulighed for fordybelse. Her har omgivelserne stor betydning, både i familien og i skolen. Når barnet oplever, at det ikke står alene med ansvaret for at få sine evner i spil, kan presset mindskes, og nysgerrigheden få mere plads.

Afslutningsvis bør samtalen om høj begavelse være en proces snarere end en engangssamtale. Barnets forståelse vil ændre sig med alderen, og nye spørgsmål vil opstå. Ved løbende at tale åbent og nuanceret om både muligheder og begrænsninger kan man skabes et fælles sprog, som kan være givende og afklarende.

Læs mere her: https://www.deafranck.dk/publikation-om-samtalen-om-at-vaere-hoejtbegavet/