18/12/2025
Det er morgen, og den mørke decemberkulde hviler udenfor. Aviaja ligger vågen et øjeblik og mærker dagen, før hun står op. Hun er 10 år gammel, og juleferien nærmer sig. Det kan mærkes. Ikke kun i kalenderen og på de små kalendergaver, hun vågner op til, men i stemningen. Som om skolen allerede er begyndt at give slip, lidt efter lidt. Hun står op og gør sig klar, mens hun tænker på dagen, der ligger for hendes fødder. Skole først. Rytmisk gymnastik senere. Skolen er ord og mennesker og relationer. Gymnastik er krop, musik og bevægelse. Begge dele kræver noget af hende, men på forskellige måder.
På vej mod skolen bemærker hun kulden i luften og tænker på, hvordan årstider påvirker mennesker forskelligt. Nogle bliver mere stille i december. Andre bliver mere højlydte. I hendes klasse kan hun allerede mærke, at noget er ved at ændre sig. Der bliver talt mere om gaver, om ferier, om hvem der skal hvorhen. Små samtaler opstår og forsvinder hurtigt igen, som forbindelser i et netværk, der hele tiden justerer sig. Da hun træder ind i klasselokalet, ser hun det samme mønster, som hun kender så godt. Små grupper, der samler sig. Stemmer, der flyder sammen. Latter, der nogle gange betyder noget, og andre gange bare fylder rummet. Aviaja lytter og observerer. Hun er med, men på sin egen måde. Hun lægger mærke til, hvem der taler mest, hvem der bestemmer, hvornår et emne er sjovt, og hvornår det ikke er mere - eller hvornår de andre synes det.
Hun ved godt, at hun er anderledes end mange af de andre i klassen. Hvor andre bare er i de sociale relationer, ser Aviaja strukturerne bag. Hun ser systemerne i relationerne, de usagte regler, de små signaler, der afgør, hvem der hører til hvor. Nogle gange føles det som en fordel. Andre gange som noget, der skubber hende en smule ud til siden. I timerne arbejder hun fint. Hun forstår opgaverne hurtigt, men hendes tanker tager ofte små omveje. Hun kan kigge ud ad vinduet og få øje på, hvordan sneen smelter forskelligt alt efter, hvor solen rammer og det underlag, den ligger på, og pludselig tænker hun på, hvordan små forskelle kan få store konsekvenser. Læreren stiller et spørgsmål, og Aviaja svarer, efter lige at have mærket rummet. Hun har lært, at timing betyder noget. Svaret er rigtigt, men det er også vigtigt, hvordan det bliver sagt.
I frikvarteret bevæger hun sig mellem de andre. Hun er ikke alene, men hun er heller ikke helt inde i midten. Hun kan høre snakken om jul og gaver, men hæfter sig ved, at det bliver overfladisk - det er som om de andre har glemt, at julen handler om nærvær, og nu bliver det reduceret til gavefest. Det stikker lidt i maven på hende...
Hun sætter sig et øjeblik og observerer. Ser på, hvordan én persons humør kan ændre stemningen, hvordan små ord kan skabe afstand eller nærhed. Og hun kan ikke lade være med at spekulere på, hvor hun selv passer ind i det hele.
Da skoledagen slutter, mærker hun lettelsen i kroppen. Nu venter rytmisk gymnastik. I gymnastiksalen er reglerne tydeligere. Musikken starter, og kroppen ved, hvad den skal. Hun bevæger sig sammen med de andre piger, mærker rytmen og samspillet. Her behøver hun ikke analysere, om hun er med. Det kan hun mærke. Hun er en del af helheden, og hendes bevægelser giver mening i sammenhæng med de andres. Hjemme bliver hun spurgt, hvordan dagen har været. Aviaja tænker kort og svarer, at den har været fin. Det er ikke hele sandheden, men det er heller ikke forkert. Da hun ligger i sengen om aftenen, fortsætter tankerne. Om skolen. Om ferien. Om mennesker. Hun ved, at hun nogle gange kan føle sig forkert, selv når hun ikke er det. Hun ved også, at hendes måde at tænke på er en del af hende. Noget, der kan gøre verden mere kompleks, men også mere interessant.
Aviaja falder i søvn med tanken om, at der er plads til mange måder at være barn på. Også hendes. Aviaja er højtbegavet, og hun er i en alder af 10 år bevidst om det. Det har givet hende mulighed for at lære sig selv bedre at kende, og det er en stor hjælp. Nu føler hun sig ikke forkert, men bare anderledes, og det er okay, synes hun.
Bor der også en "Aviaja" hjemme hos dig?