25/01/2026
Måske er du syndebuk og det kan virkelig også skabe spændinger i kroppen hvor massage ikke er nok og der skal en viden til.
Værsgo’
Når familien beskytter den, der skader
– Om narcissisme, loyalitet og den der siger sandheden
Denne tekst er skrevet, fordi jeg igen og igen møder barndomskrigere – voksne børn fra narcissistiske og følelsesmæssigt umodne familier – som står alene med ét ubærligt spørgsmål:
Hvordan kunne de vælge den, der skadede mig? 💔
Jeg skriver denne tekst for at validere og realitetsorientere dem, der har sagt fra over for psykisk og relationel vold, manipulation og giftige familiemønstre – og som i stedet selv blev udpeget som problemet. For det, der føles personligt og meningsløst, følger i virkeligheden nogle gennemgående og veldokumenterede mønstre. Du er ikke forkert. Det, du oplevede, er en kendt dynamik.
🎭 Narcissisten som familiens omdrejningspunkt og dukkefører
I narcissistiske familiesystemer bliver én person centrum for alle relationer. Det er narcissisten. Narcissisten fungerer både som familiens omdrejningspunkt og som dukkefører. Det er denne person, der – ofte meget bevidst – styrer stemningen i familien, igangsætter konflikter og former fortællingen om, hvem der er den gode, og hvem der er problemet.
Narcissisten trækker i trådene ved at bruge skyld, frygt, manipulation og splittelse. Over tid lærer familiemedlemmerne, hvilke signaler de skal reagere på, og hvordan de skal tilpasse sig for at undgå konflikter, vrede eller afvisning. Det er ikke familien, der skaber denne dynamik – de reagerer på den.
Familien tilpasser sig gradvist denne struktur for at beskytte sig selv og mindske risikoen for at blive ramt af narcissistens vrede, straf eller afvisning. Narcissisten ved ofte præcist, hvem der reagerer på kritik, hvem der reagerer på skyld, og hvem der reagerer på frygten for at blive afvist eller udstødt. På den måde kommer familien til at fungere som marionetter i et marionetteater, hvor narcissisten står i kulissen og trækker i trådene, mens familiemedlemmernes handlinger styres af frygt for konsekvenserne snarere end af ligeværdighed og fri vilje.
Forskning i narcissistisk personlighedsstruktur, herunder beskrivelser i DSM-5, viser, at narcissister har et udtalt behov for kontrol, bekræftelse og magt over relationer. Når deres position udfordres, reagerer de ofte med vrede, offerfortællinger eller ved aktivt at splitte familiemedlemmer mod hinanden. Over tid lærer familien, at det føles mindre risikabelt at beskytte narcissisten end at stå imod de reaktioner, der opstår, når kontrollen trues.
🧠 Hvorfor familien ofte beskytter dukkeføreren
For mange familiemedlemmer handler det ikke om at støtte vold eller manipulation bevidst. Det handler om at beskytte sig selv. Narcissisten er ofte den person i familien, der reagerer stærkest, hvis noget går imod deres vilje. Det kan være med vrede, tavshed, drama eller ved at vende andre imod hinanden. Familien lærer derfor, at det føles tryggest at gøre det, der holder narcissisten i ro.
Set udefra kan det virke uforståeligt, at familien vælger den, der skader. Men indefra opleves det ofte som den mindst farlige løsning. Den, der siger fra, skaber uro i systemet. Narcissisten skaber uro, hvis systemet udfordres. Derfor bliver rollerne vendt på hovedet.
Det er også vigtigt at forstå, at hvis nogle familiemedlemmer selv er følelsesmæssigt umodne eller har narcissistiske træk, vil det for dem være naturligt at vælge det samme som narcissisten. De deler ofte de samme mekanismer: benægtelse, fordrejning af sandheden og fralæggelse af ansvar. At anerkende vold eller overgreb ville kræve en selvrefleksion, de ikke har adgang til – og derfor opleves sandheden som noget, der skal afvises, ikke undersøges eller støttes.
(Systemisk familieteori; forskning i konfliktundgåelse i dysfunktionelle familier)
🚨 Når én siger sandheden, bliver hele systemet truet
Når et familiemedlem begynder at sætte ord på psykisk vold, manipulation eller overgreb, sker der noget afgørende. Familien kan ikke længere fastholde forestillingen om, at “alt er normalt”. For følelsesmæssigt umodne og narcissistiske mennesker, som ikke er i stand til at reflektere over egen adfærd eller tage ansvar for den, opleves dette som en alvorlig trussel. Sandheden udfordrer både deres selvbillede og den måde, familien hidtil har fungeret på.
Ofte er det netop den person i familien, som begynder at udvikle sig følelsesmæssigt, blive mere bevidst og sætte sunde grænser, der mødes med mest modstand. Når et familiemedlem opnår større følelsesmæssig intelligens, bliver i stand til at mærke egne behov og sige fra over for det, der er skadeligt, udfordrer det direkte de eksisterende magtforhold. For narcissistiske og følelsesmæssigt umodne mennesker opleves denne udvikling ikke som noget positivt, men som en trussel mod kontrollen ⚠️.
I stedet for at møde udviklingen med respekt eller nysgerrighed reagerer systemet ofte med nedbrydning. Kritik, latterliggørelse, bagtalelse, isolation eller direkte angreb bliver måder at forsøge at få den udviklende person tilbage i den gamle rolle. Det handler ikke om uenighed, men om at stoppe en bevægelse, der afslører de skadelige mønstre og gør dem synlige.
Derfor bliver den, der udvikler sig, ofte udpeget som problemet. Ikke fordi vedkommende gør noget forkert, men fordi følelsesmæssig modenhed, selvindsigt og grænsesætning truer et system, der er bygget på manglende ansvar, benægtelse og kontrol. At holde den person nede bliver en måde at bevare det velkendte på — også selv om det sker på bekostning af relationen og mennesket.
(Bowen; DSM-5; forskning i narcissistiske familiesystemer og psykisk vold)
🔗 Traumebinding: Når loyalitet forveksles med kærlighed
Mange familiemedlemmer er følelsesmæssigt bundet til narcissisten gennem det, man kalder traumebinding. Det betyder, at relationen skifter mellem frygt, skyld, håb og korte perioder med forsoning. Disse skift skaber stærke følelsesmæssige bånd, selv om relationen er skadelig.
Psykolog Patrick Carnes beskriver, hvordan mennesker i traumebinding ofte forsvarer den, der gør dem ondt, fordi relationen føles livsnødvendig. Når du siger fra, truer du ikke bare narcissisten – du truer også den binding, andre familiemedlemmer ubevidst klamrer sig til.
(Carnes; traumebinding og relationel afhængighed)
Benægtelse som en måde at beskytte sig selv på
At anerkende vold og overgreb betyder også at skulle erkende ansvar. For nogle familiemedlemmer ville det kræve, at de ser deres egen passivitet eller medvirken i øjnene. Det kan være psykisk overvældende.
Psykolog Jennifer Freyd viser i sin forskning, at mennesker ofte benægter overgreb begået af nære relationer, fordi sandheden truer deres grundlæggende følelse af tryghed og selvforståelse. Når erkendelsen bliver for smertefuld, bliver det psykologisk lettere at fordreje virkeligheden end at forholde sig til den. I stedet for at ændre relationen vælger man derfor at ændre fortællingen.
I denne proces bliver den, der siger sandheden, ofte gjort til syndebuk. Vedkommende fremstilles som den forkerte, den svære, den onde eller den, der “ødelægger familien”. På den måde kan volden og overgrebene forblive uerkendte, mens ansvaret flyttes væk fra den, der udøver dem, og over på den, der har peget på dem.
(Betrayal Trauma Theory; Freyd; forskning i syndebuk-dynamikker)
💥 Hvad det gør ved den, der siger fra
For den, der siger sandheden, kan konsekvenserne være dybt traumatiserende. At blive gjort forkert, udskammet eller udelukket af sin egen familie skaber ofte en grundlæggende tvivl på sig selv.
Ifølge tilknytningsteori, beskrevet af John Bowlby, er brud med nære relationer blandt de mest belastende oplevelser et menneske kan gennemgå. Når et menneske mister sin familie eller bliver skubbet ud af fællesskabet, rammes ikke kun relationen, men også den grundlæggende følelse af tilhørsforhold og identitet. Når bruddet samtidig ledsages af skyld- og skamplacering, forstærkes traumet markant.
I mange tilfælde stopper belastningen ikke ved selve bruddet. Den, der har sagt fra, bliver ofte mødt med smædekampagner, fordrejede fortællinger og rygter, hvor vedkommende fremstilles som problematisk, ustabil eller ond. Disse fortællinger spreder sig ofte også uden for familien, og omgivelserne – venner, udvidet familie og nogle gange fagpersoner – kommer til at tro på familiens version. Det skaber en situation, hvor den udsatte ikke blot mister sin familie, men også mister troværdighed, støtte og vidner til sin egen virkelighed.
På den måde opstår der flere traumer oven i hinanden. Først traumet fra den psykiske og relationelle vold, derefter traumet ved at blive udstødt, og til sidst traumet ved at blive gjort forkert og mistroet af omverdenen. Dette lagdelte traume kan have dybe og langvarige konsekvenser for selvværd, relationsdannelse og oplevelsen af sikkerhed i verden.
(Bowlby; tilknytning og relationsbrud; forskning i kompleks traumatisering og psykisk vold)
Til dig der har oplevet dette
Når din familie valgte narcissisten, valgte de ikke sandheden fra, fordi du tog fejl. De gjorde det, fordi sandheden truede et system, der var bygget på frygt, benægtelse og kontrol. Narcissisten trak i trådene. Familien fulgte dem. Og du var den, der nægtede at lade dig styre.
Det, du har oplevet, følger veldokumenterede og gennemgående mønstre i narcissistiske og følelsesmæssigt umodne familiesystemer. Det betyder, at din oplevelse ikke er et enkeltstående tilfælde – og at det ikke handler om, at du var for følsom, vanskelig eller forkert.
Denne viden er en validering. Den viser, at det, du reagerede på, var reelt, og at din smerte giver mening i den sammenhæng, du stod i. Du fortjente at blive set, hørt og taget alvorligt dengang – og du fortjener det stadig 🤍
Mille Dalsgård
Barndomskriger
