03/02/2021
En hilsen fra Lene, som har fået healing til sin hest LacorHH 😊:
Hej. Jeg hedder Lene og har en vallak Lacor HH, som jeg rider i dressur og lidt spring. På et tidspunkt begyndte det at gå skævt for os i ridningen, det fungerede ikke rigtig. Han var svær at få til at gå fremad, han gik i stå og blev tvær, småstejlede og bukkede, lagde ørene tilbage og kneb øjnene sammen. Han virkede ikke tilpas.
Jeg fik ham tjekket af dyrlægen og kiropraktor. Han var fin fysisk. Han har tidligere haft mavesår, som var behandlet og helet.
Det var en svær situation. Jeg var meget glad for ham, men hvis ridningen ikke kom til at fungere, blev jeg nødt til at sælge ham.
Så prøvede jeg healing for at se om der var en psykisk årsag til ride-problemet. Jeg fik Ann-Britt fra Puruphelse ud for at heale ham.
Lacor var skeptisk overfor fremmede personer og ville ikke have at hun lagde hænderne på ham. Så han blev healet gennem mig. Ann-Britt fortalte hvor jeg skulle lægge hænderne på ham og hun lagde hænderne på mig. Det var vildt mærkeligt, men det virkede.
Efter 1. healing gik det bedre i ridningen. Lacor havde bedre fremaddrift og stoppede med at småstejle. Han var dog stadig ikke helt tilpas og lukkede af en gang imellem.
Under 2. healing var han mere tryg og Ann-Britt kunne lægge hænderne på ham. Efterfølgende har han fået 2 gange mere og status på ridningen er nu følgende:
- Jeg rider på en total overskudshest
- Han har glimt i øjet og ørene fremme
- Han har let ved fremaddriften
- Han vil meget gerne lave noget
- Han er fyldt med glædes energi så han helt kan have svært ved at koncentrere sig
- Han bliver ikke tvær og stopper op når han udsættes for noget nyt
- Han fanger hurtigt måden nye øvelser skal udføres
- Han vil gerne springe og ”trækker” selv hen mod springet
Jeg er meget glad for at ridningen fungerer nu efter healingen. Min selvtillid er styrket og jeg har tillid til at jeg kan ride ham. Vores sammenarbejde fungerer godt. Han har tillid til mig, at jeg kan ride ham og hjælpe ham. Han stoler på mig som sin rytter.
Det er som om, at vi opbygger en selvtillid sammen. Vi er fælles om at finde ud af at ridningen kan fungere og mærker glæden ved det.
Med venlig hilsen Lene Rasmussen og Lacor HH.