24/09/2025
Vi går nye kraftfulde tider i møde. Dette år kaldes i Kina for "Slangens År" 🐍 - som indebærer et meget intenst år med store transformationer. Død-, og genfødselsprocesser på meget store planer. Slangens år handler især om det at skifte ham. Men det kan gøre ondt.
Det gør ondt fordi en lille del af ens tidligere 'jeg' må dø, for at gøre plads til det nye. Men man må indse med glæde, at det der dør, er hvad der ikke længere gavner os. Når larver bliver til sommerfugle, bliver deres "knogler" blødere, så de kan "fødes" på ny. Nøjagtig ligesom med menneskebabyer.
Men der er en tidsbegrænsning på denne transformationsproces.
Hvis ikke man når igennem i tide, kan man sidde fast og have brug for hjælp.
Derfor, når der kommer tider i dit liv som kalder på at du skal skifte ham, så bare få det gjort og kom igennem, så bliver det kun nemmere. Dette lærte jeg af en fantastisk medicinmand, Kailash Kokopelli d. 5. september i år. Præcis 11 år siden min fatale ulykke, hvor det ikke var sikkert jeg ville vende tilbage.
Hamskiftet sker både i mig som menneske, i mit liv, i mine relationer. Men det samme sker også i min virksomhed Spirit nu.
Jeg kan derfor med stor glæde præsentere mit nye logo med Den Sorte Puma!
I sommers var jeg sammen med en utrolig intelligent ven, Thor Ivan, som bærer på store shamanistiske gaver. Han er healernes healer. En ceremoniel mester, med et kæmpe hjerte. Da jeg besøgte ham, spurgte han mig, om Den Sorte Puma var et af mine kraftdyr. "Ikke hvad jeg ved af" svarede jeg. "Jeg er i kontakt med 3 andre kraftdyr, men ikke pumaen".
Til det responderede han: "Der er noget puma energi over dig".
Dertil viste han mig følgende video: https://fb.watch/CiqUYFdxmi/?mibextid=rS40aB7S9Ucbxw6v (som jeg anbefaler kraftigt at du ser efter du har læst dette opslag)
Thor blev draget hen mod ovenstående video, da vi snakkede om min virksomhed. Han viste mig den, og da gik det op for mig, at min virksomhed - Spirits oprindelige energi, har at gøre med Sort Puma energi. Det var en kæmpe åbenbaring og det sitrer i min krop hver gang jeg tænker på det.
Så nu skifter Spirit ham i dette Slangens År. I mange år har Spirit været præget af pastelfarver. Især blå, lilla og lyserød. Spirit har mest af alt været præget af krystaller og krystalhealing, med en meget feminin og eventyrlig energi. Men energien i mig er skiftet.
Der er kommet mere og mere shamanisme ind i mit liv og i mit virke. Jeg er i kontakt med mere urkraft. Måske mere end nogensinde før. Så jeg resonerer ikke længere så meget med pastelfarver og den meget fine fe-agtige himmelske energi. Jeg er mere på jorden nu.
Derfor vil du også se flere jordiske farver i min virksomhed fremadrettet. Spirit vil altid indeholde sine tre kerneelementer: Krystaller, Shamanisme og Urtemedicin. Det er blot mest den shamanistiske del, der begynder at arbejde som fundamentet for det hele.
Det betyder også, at jeg tager en pris for shamanistisk healing nu. I næsten 1,5 år, har jeg givet shamanistisk healing for donationer, fordi jeg havde brug for at træne mine nye evner først. Nu er tiden inde til at disse sessioner har en pris, da jeg er mere velbevandret i shamanisme, samt mine evner og min styrke er vokset betydeligt indenfor healing.
For at give et større indblik i hvad Den Sorte Puma Energi indeholder, så læs videre her:
Den Sorte Puma – er et stærkt kraftdyr i mange kulturer.
Den forbindes især med:
• Mørket & det skjulte → repræsenterer evnen til at bevæge sig i mørket, både bogstaveligt og symbolsk (intuition, drømme, skyggearbejde, det ukendte).
• Kraft & beskyttelse → ses som en beskytter mod usynlige farer, en stærk guide, når man går igennem svære eller farlige overgange i livet.
• Genfødsel & transformation → panteren viser sig ofte, når man er i en periode, hvor man må give slip på gamle mønstre og træde ind i en ny fase.
• Feminine, mystiske kræfter → ofte forbundet med månen, natten og det dybt intuitive.
Shamanistisk betydning:
I shamanismen optræder sorte katte, pantere og jaguarer som kraftdyr, der hjælper sjælen med at rejse mellem verdener. Panteren symboliserer:
• At kunne rejse i mørke dimensioner uden frygt.
• At have kontakt med "det usete" – forfædre, ånder, drømme.
• At være en vogter af hemmeligheder og skjult viden.
Så fremadrettet, når du kommer til Spirit for at få healing, kan du vide dig sikker på, at du får healing som også indeholder energien fra Den Sorte Puma. Det betyder, at du er endnu mere beskyttet nu, og du får endnu lettere ved at arbejde igennem hvad end der måtte være svært i dit liv -
Fordi pumaens energi er en stærk guide, der med større lethed kan bære dig igennem hvad end der måtte fylde i dit liv.
Glædelig Nymåne Energi = Nye Begyndelser 🌑✨
I lys & Kærlighed,
Spirit / Nathalia 🕯️❤️