UGG - RV Fashion Women's

UGG - RV Fashion Women's Velkommen til vores Facebook! Vi er glade for at se dig her på siden, hvor du får du et spændende indblik i relevante nyheder og spændende projekter.

Vi håber, at du har lyst til at følge med i vores verden af teknisk gummi, plast og skum. Som en full-service produktionsvirksomhed med egne in-house produktionsfaciliteter, er vi i stand til at udvikle og producere utallige løsninger i teknisk gummi, plast eller skum. Vores mange års kendskab til materialer og produktionsmetoder sikrer jer et effektivt forløb fra udvikling og produktion. Uanset om jeres behov er at starte fra bunden med et udviklingsprojekt, eller om kravsspecifikationerne allerede er på plads, er vores tilgang at levere den mest fornuftige og bedste løsning der lever op til jeres krav. En af vores kernekompetencer er at levere hurtigt. Vi ved, at tiden ofte koster dig dyrt. Derfor har vi et fleksibelt produktionsapparat. Og når opgaven kræver det, arbejder vi gerne både i dag- og nathold. Det kan hurtigt spare dig for mange timers nedetid.

Det var allerede de første 1.000 stk.! 💪🏻Det er nu ca. 3 måneder siden vi gik i gang med det store amerikanske offshore ...
17/10/2023

Det var allerede de første 1.000 stk.! 💪🏻

Det er nu ca. 3 måneder siden vi gik i gang med det store amerikanske offshore projekt, Coastal Virginia Offshore Wind, og kan i denne uge fejre, at de første 1.000 stk. stålelementer med vores velkendte varmvulkaniseret gummiløsning er afsendt fra Lemvig.

Og der er heldigvis masser af arbejde tilbage i projektet. Vi skal nemlig i alt levere 4.928 stk. af disse stålelementer med vores gummiløsning.👏🏼

Stålelementerne skal efterfølgende integreres i havmølle-fundamenternes såkaldte boat landings, som er det område, hvor serviceskibene lægger til, når der skal overføres mandskab til og fra havvindmøllen. Vores gummiløsning beskytter stålkonstruktionens svejsninger, som udsættes for en enorm belastning når skibene lægger til. Det er efterhånden et krav fra branchen, at gummiet varmvulkaniseres på stålelementerne, da den metode er langt mere holdbar og slidstærk end limning.

Så er vi klar til endnu en messe!I sidste uge stod vi på HI-messen i Herning, og i dag samt i morgen og på torsdag står ...
10/10/2023

Så er vi klar til endnu en messe!

I sidste uge stod vi på HI-messen i Herning, og i dag samt i morgen og på torsdag står vi igen på DanFish International 2023 i Aalborg, også kendt som Fiskerimessen.

Du finder os på stand A119, hvor vi står klar til en snak om vores mange varmvulkaniserede gummiløsninger til bl.a. trawlere, not- og garnfartøjer, der siden 1983 har været førende i holdbarhed og slidstyrke.

Vi deler igen vores stand med Østbornholms Kutterservice, der med sin store smedeafdeling, producerer egne serier af nethalere og garnklarere.

Endelig er tiden kommet!Om præcis en uge, vil RG ROM GUMMI igen være at finde på årets Hi Tech & Industry Scandinavia og...
26/09/2023

Endelig er tiden kommet!

Om præcis en uge, vil RG ROM GUMMI igen være at finde på årets Hi Tech & Industry Scandinavia også kendt som HI-messen. Du finder os i Hal J - Stand 7226, og der er god grund til at besøge os i år.

Du vil nemlig blive mødt af vores tre flinke og kompetente specialister Dorthe, Martin og Per, som glæder sig til at byde jer velkommen. De har taget nogle af vores nyeste gummi-, plast og skumløsninger med, som vi har produceret til bl.a. fødevareindustrien, maskinindustrien og healthcare-industrien.

De står selvfølgelig også klar til en kort eller lang snak, om alt fra jeres tanker og ideer, til vores kompetencer og muligheder indenfor kundespecifikke løsninger i gummi, plast og skum.

Vi glæder os til at se dig!

Vores begejstring er stor i øjeblikket! 👏🏻Det er den fordi vi kan fortælle, at RG ROM GUMMI har vundet endnu et historis...
19/09/2023

Vores begejstring er stor i øjeblikket! 👏🏻

Det er den fordi vi kan fortælle, at RG ROM GUMMI har vundet endnu et historisk stort offshore-projekt til den amerikanske havmøllepark, Coastal Virginia Offshore Wind. 🌊

Denne gang er der tale om den hidtil største ordre af teknisk plast i vores historie, og vi glæder os til at levere intet mindre end ca. 150 tons teknisk plast, der skal bearbejdes til 30.286 stk. komponenter. Komponenterne skal avendes til de 176 havmøllefundamenters sliding guides og external platforme.

Vi er på nuværende tidspunkt i fuld gang med projektet vedr. varmvulkanisering af gummi til havmøllefundamenternes boatlandings som vi vandt i maj. Dette projekt er med sin størrelse også historisk og vores største varmvulkaniserings-projekt til dato.

Sådan tilføjes en ekstra og smart feature til en almindelig D-fender. 🛠D-fenderen er en af de mest anvendte standard-gum...
06/09/2023

Sådan tilføjes en ekstra og smart feature til en almindelig D-fender. 🛠

D-fenderen er en af de mest anvendte standard-gummifendere til bl.a. skibe, havne og industrielle områder, hvor den beskytter mod stød og slid. Men hvis D-fenderen ikke må lave afsmitningsmærker og streger, kræver det en mindre modificering, og sådan en fremstillede vi i sidste uge.

Vi har givet D-fenderne et ekstra lag slidgummi, som udover at være slidstærkt også er afsmitningsfri. 💡Det gule afsmitningsfrie slidgummi er selvfølgelig varmvulkaniseret på D-fenderne, da det giver den absolut bedste vedhæftning.

Den stærke vedhæftning sikrer, at slidgummiet ikke løsner sig pga. hård belastning, og D-fenderne er dermed mere modstandsdygtige overfor stød og slid, end hvis slidgummiet var limet på.

I år er det 40 år siden, at RG ROM GUMMI begyndte rejsen som gummiproducent og de allerførste gummiprodukter, til de lok...
30/08/2023

I år er det 40 år siden, at RG ROM GUMMI begyndte rejsen som gummiproducent og de allerførste gummiprodukter, til de lokale fiskere i Lemvig og omegn, så dagens lys.

Mediet Fiskeri Tidende har været forbi for at høre hvordan det hele startede, og nogle af forklaringerne på, hvordan RG ROM GUMIMI er endt hvor vi er i dag.

Du kan læse det hele i artiklen her.

Hvis du har beskæftiget dig med fiskeri, har du med stor sandsynlighed stødt på et af RG ROM GUMMIs mange gummiprodukter - Fiskeri Tidende

RG ROM GUMMI støtter Stafet for Livet Lemvig 2023 ❤🤝🏻Stafet For Livet Lemvig 2023 er en dag, hvor livet og fællesskabet ...
28/08/2023

RG ROM GUMMI støtter Stafet for Livet Lemvig 2023 ❤🤝🏻

Stafet For Livet Lemvig 2023 er en dag, hvor livet og fællesskabet fejres samtidig med, at der samles ind til kræftsagen.

Stafet For Livet er også en anledning til at mindes dem, vi har mistet til kræft – og give håb, til dem der kæmper💪🏻

De fleste forbinder nok keramik med vaser eller porcelæn. Men faktisk kan materialet også anvendes til industrielle gumm...
24/08/2023

De fleste forbinder nok keramik med vaser eller porcelæn. Men faktisk kan materialet også anvendes til industrielle gummiløsninger, og sådan en løsning producerede vi forleden. 🛠

Og det var en af de helt tunge løsninger - med en vægt på ca. 4 tons, var denne træktromle i en liga for sig selv rent vægtmæssigt. Udover sin enorme vægt var træktromlens belægning også ret spektakulær.

Belægningen er nemlig en kombination af gummi og keramik. Og hvorfor er det så det, tænker du måske? Det er det, da kombinationen af keramik og gummi giver træktromlen ekstrem høj friktion og slidstyrke, hvilket giver den en langt bedre performance og holdbarhed. 💪🏻

VELKOMMEN TIL HENRIK 👋🏻Juli måned startede godt – vi kunne nemlig byde velkommen til Henrik Andersen. Henrik er blevet a...
16/08/2023

VELKOMMEN TIL HENRIK 👋🏻

Juli måned startede godt – vi kunne nemlig byde velkommen til Henrik Andersen. Henrik er blevet ansat som Supply Chain Manager, og skal bl.a. være med til at strukturere og optimere vores produktion, samt implementere vores helt nye ERP-system.

Henrik er et velkendt ansigt for os, da han tidligere har været ansat i fire år i RG ROM GUMMI. Med hans kendskab til virksomhedens værdikæde og sin brede profil og erfaring indenfor processer, drift og strukturering, er han den perfekte kandidat til stillingen. Vi er derfor utroligt glade for at have fået Henrik tilbage i RG-familien.

Vi er for alvor tilbage fra sommerferie, og vores produktion kører igen for fuld damp. 🛠Lige inden vi gik vi på sommerfe...
08/08/2023

Vi er for alvor tilbage fra sommerferie, og vores produktion kører igen for fuld damp. 🛠

Lige inden vi gik vi på sommerferie afsluttede vi en stor og speciel renoveringsopgave i det nordjyske for Aalborg Forsyning. Her var der, foruden vores kompetencer, brug for et par lommelygter, da vi renoverede ca. 80 m² slidgummi indeni i et 15 meter langt rør hos Nordjyllandsværket.

Røret er en vigtig del af deres anlæg, hvor der bliver pumpet store mængder såkaldt ”slurry” igennem, der i dette tilfælde er en blanding af vand og kridt. Væsken danner et enormt slid, og uden et slidlag ville røret skulle udskiftes efter kort tid.

Efter fjernelse af det gamle gummi monterede vi et nyt lag slidgummi, selvfølgelig med den helt rigtige gummikvalitet og teknik, for at sikre den bedste opnåelige holdbarhed og driftstid.

Vi værdsætter vores dygtige medarbejdere, og tilbød derfor alle lidt lækkerier fra den lokale slagters pølsevogn i freda...
05/07/2023

Vi værdsætter vores dygtige medarbejdere, og tilbød derfor alle lidt lækkerier fra den lokale slagters pølsevogn i fredags. 😎

Vi synes nemlig, at alle har fortjent lidt ekstra hygge og energi, så vi er klar til at give den gas op til en travl periode, inden produktionen lukkes ned på sommerferie i uge 29 og 30.

Vi ønsker alle en glad og skøn sommer! ☀

RG ROM GUMMI støtter Stafet for Livet Lemvig 2023 ❤🤝🏻Stafet For Livet Lemvig 2023 er en dag, hvor livet og fællesskabet ...
29/06/2023

RG ROM GUMMI støtter Stafet for Livet Lemvig 2023 ❤🤝🏻

Stafet For Livet Lemvig 2023 er en dag, hvor livet og fællesskabet fejres samtidig med, at der samles ind til kræftsagen. Stafet For Livet er også en anledning til at mindes dem, vi har mistet til kræft – og give håb, til dem der kæmper 💪🏻

RG ROM GUMMI ønsker alle en rigtig god sommer. ☀⛱Vores produktion holder ferielukket i uge 29 & 30, så vores dygtige pro...
28/06/2023

RG ROM GUMMI ønsker alle en rigtig god sommer. ☀⛱

Vores produktion holder ferielukket i uge 29 & 30, så vores dygtige produktionsmedarbejdere kan holde en velfortjent sommerferie, og lade op til et travlt og spændende efterår.

Et større puslespil af tætningsløsninger i produktion! 🧩I disse dage knokler vores digitale cuttere og splitter med bear...
21/06/2023

Et større puslespil af tætningsløsninger i produktion! 🧩

I disse dage knokler vores digitale cuttere og splitter med bearbejdning af i alt 12.160 stk. emner til et stort offshore projekt til Smulders.

De 12.160 stk. består af 190 sæt, hvor der til hvert sæt skal udskæres 64 stk. emner i forskellige dimensioner og materialer. Emnerne skal installeres og anvendes i 190 havmølle-fundamenter, hvor de er med til at skabe effektive tætningsløsninger forskellige steder i fundamentet.

❗ 2x NYE JOBOPSLAG ❗Vi har travlt og søger derfor 2 nye medarbejdere til forskellige afdelinger i vores produktion. Vi s...
20/06/2023

❗ 2x NYE JOBOPSLAG ❗

Vi har travlt og søger derfor 2 nye medarbejdere til forskellige afdelinger i vores produktion.

Vi søger produktionsmedarbejdere til vores:

🟡 Sprøjtestøbningsafdeling (dag & natarbejde)
🟡 RG-afdeling

Alle stillingerne er på 37 timer/ugen på adressen Jupitervej 26-30, 7620 Lemvig. Skulle en af stillingerne være noget for dig, så skynd dig at sende os en ansøgning inden 30. juni 2023.

Læs mere om de pågældende jobopslag og hvordan du ansøger her: https://www.romgummi.dk/om-os/jobs

Hvad anvendes til at trække et 3 meter bredt transportbånd? Det kunne være to enorme træktromler som disse, som vi netop...
15/06/2023

Hvad anvendes til at trække et 3 meter bredt transportbånd? Det kunne være to enorme træktromler som disse, som vi netop har produceret og sendt afsted.

Træktromlerne udsættes for hård belastning, og derfor har vi selvfølgelig varmvulkaniseret vores gummi på stålkernen. Varmvulkaniseringen sikrer, at gummiet opnår en uovertruffen stærk vedhæftning til stålkernen, der er langt stærkere end limning. Det giver træktromlerne den absolut bedste ydeevne og længst mulig levetid.

Vi har til sidst CNC-bearbejdet træktromlerne for både at give dem høj præcision og det helt rigtige design, hvor især høj friktion har været i fokus.

Adresse

Jupitervej 26-30
Lemvig
7620

Åbningstider

Mandag 07:00 - 16:00
Tirsdag 07:00 - 16:00
Onsdag 07:00 - 16:00
Torsdag 07:00 - 16:00
Fredag 07:00 - 14:00

Telefon

+45 9782 2033

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når UGG - RV Fashion Women's sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til UGG - RV Fashion Women's:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram