07/06/2024
I går modtog jeg prisen "Den Skarpe Kniv", som hvert år uddeles af Dansk Fødevare Forum til en dansk innnovationsvirksomhed. Det er naturligvis en stor ære og et kærkomment økonomisk tilskud i en svær tid, og det varmer altid at blive anerkendt af kolleger.
Jeg holdt i den forbindelse med overrækkelsen en lille takketale:
Den Skarpe Kniv skulle måske gå til en start-up fødevarevirksomhed. Agrologica startede i 1984, så det er ikke ligefrem en start-up, og er slet ikke nogen fødevarevirksomhed, så jeg håber ikke, at jeg falder alt for meget uden for målgruppen.
Der er nok ikke så mange af jer, der kommer til at møde Agrologica ude på hylderne, og det er sådan set slet ikke meningen, at I skal lære Agrologica at kende. Vi står i baggrunden, så dem I kommer til at møde er eksempelvis Mariagertoba-hveden, som produceres af Aurion, Bornholms Valsemølle eller Quartz Mølle for det er dem, der laver melet til bagerierne, og de har fået det gennem Landsorten som står for såsæden til Landmændene. Agrologica står allerbagerst og leverer kornsorter ind i fødekæden.
Når jeg står her i dag, og ikke for 5 eller 10 eller 20 år siden, så er det jo fordi de ting, som vi har arbejdet på, pludseligt er kommet i fokus. Det var det ikke, den gang vi begyndte at arbejde med Ølandshvede. Og der er ikke så mange andre, der kan gøre det, for nogle af de ting vi laver er svære og tager meget lang tid. Årtier faktisk. Derfor er der ikke meget konkurrence i denne branche.
Især under corona begyndte danskerne at interessere sig for surdej og mærkelige kornsorter. Folk tager til nu til Tír Bakery, som ligger langt ude på Sjællands Odde for at stå 1½ time i kø, og for at få lov at betale en formue for at få fat i Danmarks bedste tebirkes, naturligvis bagt på vores kornsorter.
Folk snakker om tarmbakterier, og det er kun os, der har kornsorter, som er specielt udviklet til at fodre tarmbakterierne. Det er kun os, der har konsorter, som er specielt udviklet til folk med hvede-allergi. Biodiversitet handler om andet end bare junglens tigere. Det handler også om den genetiske diversitet i kulturplanterne og om bevarelse af gamle sorter. Klimatilpasning i landbruget handler om om at modstå uforudsigeligt vejr, og her er genetisk diversitet indenfor afgrøderne centralt, men det er kun os, der har korn med genetisk diversitet.
For at forstå, hvem Agrologica er og hvad vi laver, så bliver jeg lige nød til at beskrive den ramme, som vi agerer i. Med den helt store pensel, så har Danmark valgt en strategi om ensartede produkter af høj kvalitet. Kvalitetsstandarder fordrer ensartethed. Lur-mærkestrategien kunne man kalde den. Grøn Tuborg strategien kunne man også kalde den. Ét mejeri med én smørtype. Ét bryggeri med én pilsnertype. Det kan vi finde ud af, og det er vi gode til.
Indenfor korn er det gået samme vej. Bryggerierne vil helst kun have én maltbygsort, så alle grønne Tuborg smager ens. Og møllerne vil helst kun have én sort af brødhvede, så bagerne ved, hvordan franskbrødet kommer til at se ud. Danske landmænd vil kun dyrke de højst ydende sorter, så derfor dyrker de alle sammen den sort, som i Landsforsøgene har givet det højeste udbytte. Alle er derfor enige om at fastsætte stramme regler for, hvilke sorter, der kan udbydes til salg, og hele industrien er indrettet efter Lurmærke-strategien. Regler, love og markedsstrukturer er alt sammen indrettet efter strategien. Jo flere love og regler vi får, jo mere understøtter det strategien og strukturudviklingen. Det er godt for udbytterne og det er godt for fødevareindustrien.
Det har været en meget succesfuld strategi, ingen tvivl om det, men der er naturligvis ikke noget, der er så godt, at det ikke også er skidt for noget. Og det ved vi godt. Det er svært at lave råmælks-ost på et gårdmejeri, eller æg fra racehøns ved staldøren, for det passer ikke ind i de regler og systemer, der er opbygget.
Jeg har en baggrund indenfor økologisk landbrug, og vi oplever også problemer med at være lidt anderledes end mainstream landbruget. Økologerne har lidt andre dyrkningsvilkår end de andre landmænd, så den sort, der er bedst til konventionel dyrkning er ikke den bedste til økologisk dyrkning. Men når der kun er ganske få kornsorter, som passer til gennemsnitslandbruget, så står økologerne med det problem, at de bliver nød til at dyrke sorter, som ikke er højtydende og ikke giver den kvalitet, som de ønsker. Det er prisen for at leve i et effektivt system, der forsøger at være ensartet. Hvis en mølle vil have et specialprodukt af mel, så kan han ikke få et dansk produceret korn, for regler og love forhindrer, at vi har kornsorter, der strider imod Lurmærke-strategien.
Agrologica har gjort det til vor mision af forsøge at løse nogle af de problemer, som økologiske landbrugs- og fødevarevirksomheder indenfor kornbranchen står med, når vi skal agere indenfor Lurmærke-strategien.
Det væsentligste problem er, at protein-indholdet i økologisk brødkorn ofte er for lavt. Reglerne for sortsgodkendelse er, at kornet skal give højt udbytte, og man kan ikke både have højt udbytte og højt protein-indhold, og selv om man kan finde en egnet kornsort, så er der ikke nogen såsædsfirmaer, der gider levere såsæd, fordi markedet for økologisk såsæd er så lille.
Derfor har vor udfordring været at finde løsninger til at servicere nicher med kornsorter, som ikke passer ind i det almindelige såsædssystem.
Så vi er startet helt fra bunden. Først skulle vi udvikle helt nye kornsorter med helt nye egenskaber, som løser nogle af de udfordringer, som økologerne står med. Resistens imod sygdomme. God bagekvalitet i hvede, som er dyrket ved lavt gødningsniveau. Sådan noget tager 10 år, men det er lykkedes. Vi har faktisk lavet en række helt nye kornsorter, som fungerer godt i både marken og i møllen.
Så skal der produceres såsæd. Det er i udgangspunktet ikke lovligt, så vi skulle finde juridiske smuthuller og laves aftaler med både myndigheder og andre såsædsfirmaer, så vi ikke kom til at træde nogen over tæerne. Sådan noget tager også 10 år, men det er lykkedes. Det er lovligt, det vi gør, og vi er ikke rigtig uvenner med nogen, for vi tager ikke markedsandele fra andre. Vi laver bare noget, som er for småt til, at de andre synes det er kommercielt interessant.
Så skulle vi forklare landmænd og møllerier om, at det nu er muligt at producere nye produkter, men så skal der laves helt ny afsætningsstrategier for de nye kornsorter i en branche, der slet ikke er vant til at markedsføre produkter med sortsnavn. Og det hele skal gøres i et miljø, der grundlæggende ikke bryder sig om, at nogen ikke arbejder indenfor den overordnede strategi. Det er også lykkedes. 90% af de økologiske møller har i dag taget vore kornsorter ind i deres program, og produktionen er stigende.
Det vi så har fundet ud af, det er, at det jo ikke bare handler om økologisk bagehvede. Det handler sådan set om alt, som er nyt og anderledes i korn- og frøbranchen. Allergivenligt brød. Mel med forskellige farver, eller med flere sundhedsfremmende indholdsstoffer. Gamle historiske sorter. Spelt, durum, kikærter, linser…… og meget meget mere. Det står alt sammen med den samme udfordring som økologisk landbrug: Det er nicher, som har vanskeligt ved at få etableret en såsædsproduktion, og det er forudsætningen for at etablere en fødevareproduktion.
Vi står nu måske overfor en omstilling i fødevarebranchen, hvor det efterspørges flere dansk producerede plantebaserede fødevarer, og gerne økologisk. Det vil alt sammen komme til at stå med de samme udfordringer, som vi har været igennem. Derfor har vi måske nogle modeller, som vil kunne bruges af andre.
Så selvom det har været op ad bakke at forsøge af lave en business case på noget, som andre ikke mener er profitabelt, så håber jeg, at vi trods alt kan bidrage til den videre udvikling.
