06/11/2025
Neoception – kroppens første sansning og forbindelsen mellem generationer
Noget jeg har stødt på igen og igen – både i litteraturen og på kurser og workshops – er, hvordan kroppen bærer minder og mønstre helt tilbage fra de tidligste lag af livet. Det har gjort mig nysgerrig på at forstå det endnu dybere.
Neoception handler om kroppens allerførste sansning – den måde nervesystemet registrerer verden på, længe før tanker og ord findes. Allerede i fosterlivet mærker barnet mors rytme, puls, åndedræt, bevægelse og følelsesmæssige tilstand. Mors nervesystem bliver barnets første miljø. Det er her, grundfølelsen af tryghed eller utryghed begynder.
Omkring uge 9 i graviditeten, hvis barnet er en pige, dannes hendes æg. Det betyder, at en gravid kvinde bærer både sig selv, sit barn og de kimceller, som en dag kan blive hendes børnebørn. Tre generationer eksisterer på samme tid. Et vidnesbyrd om, at oplevelser – både de stille og de stærke – kan videreføres gennem generationer.
I den perinatale fase – omkring fødslen – forlader barnet den rytmiske, beskyttede verden og møder lys, lyd og tyngdekraft. Hvordan denne overgang opleves, sætter sig dybt i nervesystemet. En nænsom og tryg fødsel støtter ro, kontakt og tillid. En stresset, smertefuld eller abrupt fødsel kan skabe et mønster af alarm eller tilbagetrækning.
Hos nogle mødre kan fødslen vække gamle lag – en aktivering af deres egen fødsel, da de selv kom til verden. Kroppen genkender stemningen, rytmen, følelsen. Det kan være en del af forklaringen på en fødselsdepression – ikke blot som et hormonelt udsving, men som en reaktivering af noget, der engang blev oplevet, men aldrig helt mødt. Når vi forstår det, kan vi begynde at møde det med ro og omsorg i stedet for skyld.
I den postnatale fase fortsætter det fælles kredsløb mellem mor og barn. De regulerer hinanden. Når mor trækker vejret dybt, falder babyens puls. Når baby spænder, mærker mor det straks i sin egen krop. De bliver ved med at have så stor indflydelse på hinanden.
Jeg bliver ved med at vende tilbage til det her emne – for hver gang jeg fordyber mig, bliver det tydeligere, hvor dybt vores begyndelse former vores måde at være i verden på. 🌿
