13/03/2026
✨NY BEHANDLER HOS KIROPRAKTIK & SUNDHED✨
Vi er glade og stolte over at kunne fortælle, at psykolog Lisette Rasmussen nu tilbyder psykologsamtaler hos Kiropraktik & Sundhed Lolland-Falster i Maribo.
Lisette er cand.psych. fra Københavns Universitet og har derudover mange års erfaring som coach, procesfacilitator og konsulent. Hun kombinerer sin psykologfaglige viden med en bred livs- og arbejdserfaring i arbejdet med mennesker.
I samtalerne lægger Lisette vægt på det værdige og ligeværdige menneskemøde, hvor en tryg og tillidsfuld relation danner grundlag for refleksion, forståelse og udvikling.
Hun har særligt fokus på de følelsesmæssige reaktioner, der kan opstå ved:
• Livsforandringer
• Længerevarende belastninger
• Gentagende mønstre i tanker, følelser og kropslige reaktioner
Lisette er oprindeligt fra Maribo, har boet flere år i København og er nu vendt hjem til Lolland.
Hun glæder sig til at tage imod jer i Det Lyserøde Hus.
Tider hos Lisette kan bookes via mail@lisetterasmussen.dk eller på telefon 61 39 97 64
Hjertelig velkommen til Lisette ♥️
Kærligst,
Kiropraktik & Sundhed Lolland-Falster