14/11/2021
Lidt om mig:
Til dem der ikke kender mig, så er mit navn Maria.
Jeg er uddannet socialpædagog og arbejder til daglig på et botilbud for mennesker, der har en sindslidelse og et aktivt misbrug. Pr. 1. nov er jeg gået på deltid som fast nattevagt. Det er jeg bl.a for at kunne frigive tid til min anden passion. Jeg har gennem flere år, on and off, styrketrænet. Det har med tiden vækket interessen for kroppens muskulatur. Oplagt var det derfor at læse til fysiurgisk massør og sportsbehandler.
Jeg bor i Strib i et hyggeligt lille parcelhus, med min mand og vores to hunde, de er dog lukket af fra del af huset, hvor klinikken befinder sig, når den er åben. De har en tendens til at give lyd, når der kommer mennesker i huset (kun når i ankommer), men vi træner aktivt med at få de to banditter til at tie stille, så er i advaret 🙂
Min lille klinik har jeg valgt at have på adressen herhjemme. Jeg synes selv, jeg har fået skabt et lille hyggeligt rum, hvor klienten kan være i centrum. Det vigtigste for mig er, at mine klienter føler sig trygge og godt tilpas på min briks.
Jeg har oprettet et online booking system, så det er nemt at booke en tid hos mig. Hvis man ikke er til booking systemer eller ikke kan finde en tid, der passer, så send mig en sms, så kontakter jeg dig hurtigst muligt herefter, så finder vi helt sikkert en løsning. Bær over med mig, de dage hvor jeg sover, kan det varer lidt, men jeg skal nok vende tilbage.
Link til online booking samt mobil nr findes under fanen OM.
På siden her vil jeg gøre mit bedste for løbende at komme med lidt tips, tricks og viden omkring massage.
Til sidst er der vist kun at sige, velkommen i mit lille univers, jeg håber i vil følge lidt med :)