20/09/2025
Bindevævsmassage er massage af bindevævet mellem hud og muskler.
Når de fleste mennesker tænker på massage, tænker de oftest på at løsne spændte, stive, ømme muskler – nogle mennesker forbinder det også med at løsne leddene for at forbedre bevægelser.
Ved bindevævsmassage laver behandleren korte og lange strøg på klientens hud i bestemte retninger og i en bestemt rækkefølge. Man bruger én finger eller to oven på hinanden. Man kan også løfte huden op og rulle den med fingrene, eller man kan løfte den op med sugekopper (Cupping).
Behandleren mener, at disse greb gør bindevævet mellem hud og muskler elastisk og løsner spændinger i det. Ideen er at strække det og skille det ad, hvis det er klistret sammen. Derved skulle hudlag og muskler igen kunne bevæge sig frit og blod og lymfe strømme raskere, så det lettere kan tilføre næring og fjerne affaldsstoffer. Man mener også, at massagen afbalancerer nervesystemet og kan forløse følelsesmæssige spændinger. Formålet kan både være at lindre fysiske gener, der stammer fra spændt bindevæv og spænding i musklerne og at afspænde krop og sind. Det kan også være at pleje huden. Nogle bruger bindevævsmassage til at undersøge og stimulere de indre organer
Hvad er myofascia?
Kombinationen af muskelceller og bindevæv kaldes myofascie.
(myo = muskel, fascie= bindevæv).
Næste gang du står i køkkenet og tilbereder et stykke kød, så giv dig selv et minut eller to til at undersøge det nærmere.
Du vil finde røde muskelceller, men du vil også se det hvide bindevæv, der er rundt om selve musklen (muskelhinden). Ser du nøjere efter, finder du hvide cirkler i hele musklen.
De deler musklen op i mindre klumper – og ser du endnu nøjere, vil du se endnu mindre hvide cirkler og hvis du ser tæt nok (med et forstørrelsesglas), vil du se, at der faktisk er en hvid cirkel rundt om hver eneste røde muskelfiber. Hele dette hvide dække er bindevæv.
Også senerne, som forbinder selve musklen med knoglerne, består af bindevæv.
Bindevævsmassage påvirker myofascia. I en traditionel massageuddannelse lærer folk at tro på, at de arbejder på musklerne. Men når vi berører en ”muskel”, kan vi ikke undgå samtidig at arbejde på bindevævet.
Med udgangspunkt i bindevævsmassage, forstår terapeuterne, at de faktisk påvirker både muskelceller og bindevæv. En “muskel” er en bindevævssæk (muskelhinde) med muskelfibrene lejret heri.
Tænker man på massage på denne nye måde, åbner det muligheder for at udvikle et helt anderledes sæt af teknikker.
Men myofascia er kun én del af bindevævs-systemet. Bindevævet inkluderer de mellemste og dybe lag i huden (læderhud og underhud), ligamenterne og den levende hinde, der dækker knoglerne (periost). Det at tænke på at give massage på disse områder af bindevævet, forøger de områder af kroppen, som vi kan arbejde på. Terapeuten er ikke længere begrænset til at massere musklerne.
Det løse bindevæv, der udgør de dybere lag af huden, kan “lime” huden til musklen eller huden til knoglernes overflade nedenunder. Ideelt skulle muskler og skelet bevæge sig frit inde under huden. For eksempel kan du tage fat i pelsen på en kat og løfte den nogle centimeter ud fra kroppen. Vi kan ikke gøre det samme på et menneske. Hvis du selv prøver at løfte huden på din underarm, vil du hurtigt opdage, at der er nogle områder, hvor det nemt lykkes, og andre steder, hvor huden sidder fast.
Hvor der er spænding mellem huden og musklerne eller knoglerne under huden, er der manglende bevægelsesfrihed mellem huden og disse underliggende dele af kroppen. Forestil dig, at du har en skjorte på og klistrer nogle store arealer ned til din hud med almindelig lim. Det vil gøre det svært for dig og muligvis smertefuldt, hvis du prøver at bøje og dreje overkroppen.
Så i stedet for at kroppen er i stand til at spænde og slappe af frit under huden, må den tage huden med sig, hvilket får den til at arbejde imod ekstra modstand. Det er ligesom at køre bil med håndbremsen trukket.
Der er også løst bindevæv mellem selve musklerne. To muskler, som ligger lige op ad hinanden, burde være separate enheder, der kan trække i hver deres retning. Men hvis bindevævet mellem dem, “limer” 2 muskler sammen, opstår der ofte smerter, når den ene muskel er nødt til at trække den anden med.
Det samme er tilfældet med knoglerne – muskler hæfter til knogler, men der er også steder, hvor muskel og hud burde kunne glide frit på overfladen på en del af knoglen. Og igen kan musklen blive “limet” – i dette tilfælde til en knogle.
Når vi siger, at en muskel er “limet” til en anden muskel, huden eller til en knogle, lyder det meget billedsprogsagtigt, men der eksisterer også grundige videnskabelige, dvs. biokemiske og biofysiske, forklaringer.
Bindevævsmassage tillader terapeuten at frigøre denne “lim” og giver de forskellige dele lov til at bevæge sig mere frit i forhold til hinanden.
Neuro-myofascial afspænding
Når vi arbejder med bindevæv, skaber vi også påvirkninger i en vigtig del af nervesystemet: det autonome nervesystem.
Det autonome nervesystem er ansvarligt for reguleringen af forandringer i tilstanden mellem spænding og afslapning i hele kroppen – dette omfatter både spænding i muskelsystemet og reguleringen af de indre organers funktion. Spænding (stress) kaldes kæmp/flygt refleksen. Modsat stress er afspændingsresponsen.
Der er områder med spændinger i enhver krop. Disse spændinger kan stamme fra traumer eller fra vaner fra gentagne bevægelsesmønstre.
Hos mennesker, der har fået meget massage, mediteret eller har lavet øvelser, som f.eks. yoga, stretching og tai chi, finder man færre områder med spænding. Terapeuter finder generelt også færre spændingsområder hos folk, der har deltaget i krævende fysiske aktiviteter med varierede bevægelser (som f.eks. aerobic, gymnastik, vandring etc.). Al bevægelse er godt for bindevævet.
Når terapeuten ved massage berører det yderste lag af et spændt område i bindevævet, svarer hele kroppen ved at komme i en stresstilstand.
Hvis terapeuten ikke gør noget – ikke går dybere eller letter på trykket, hvis terapeuten ikke ændrer sit kontaktpunkt, vil klienten selv løsne spændingen i løbet af 8-15 sekunder.
På den måde fremkalder terapeuten klientens egen afspændingsrespons. Den giver en positiv effekt både i det lokale område og i hele kroppen. Afspænding af det lokale bindevævsområde er vedvarende, fordi klienten har “gjort det selv” – ikke bare i bindevævet, men også ved at om-programmere nervesystemet.
I vores uddannelse er det vigtigt for terapeuterne at kende disse tegn på spænding såvel som tegnene på afspænding. Så kan de ikke blot finde områder, der behøver at blive arbejdet på, men de kan også afpasse deres arbejde til klientens proces.
Dette betyder også, at healingsprocessen ikke er noget terapeuten gør aktivt for klienten.
Terapeuten sætter blot klienten i kontakt med det område, der trænger til at blive afspændt.
Så er det op til klienten, bevidst eller ubevidst, at afspænde både fysiske og psykiske spændinger.
Disse spændte områder i bindevævet er dér, hvor kroppen oplagrer minder fra alle fysiske eller følelsesmæssige traumer. At rense kroppen fra fysisk spænding tillader også klienten at slippe de psykiske problemer relateret til den fysiske spænding. I denne psykofysiske proces får klienten sin psykologiske fleksibilitet tilbage.
Aldring
Bindevævet er også en del af kroppen, som ældes.
Vi kan ikke blive yngre end vores biologiske alder, men de fleste mennesker ældes hurtigere end nødvendigt.
Vi har alle mødt ældre mennesker, som har en forbavsende rank kropsholdning, er fleksible i deres bevægelser og har stærke kroppe. Ligeledes har vi også mødt unge mennesker, som er helt stive og har en elendig kropsholdning.
Hvad sker der når mennesker ældes?
Bindevævet består af celler, fibre og en substans mellem cellerne og fibrene. Denne substans kaldes grundsubstansen.
Grundsubstansen – i det midterste og det dybe lag i huden, i muskler og i løst bindevæv mellem musklerne – er ligesom æggehvide. Grundsubstansen kan være blød og fugtig ligesom rå æggehvide – eller den kan være hård og mere tør ligesom kogt æggehvide.
Hos babyer og mindre børn kan den meget let skifte fra hård til blød over hele kroppen. Dette kaldes trixotropic effekt.
Bindevævet har forskellige funktioner, når det er hårdt, og når det er blødt. Det kan hjælpe muskler med at holde kroppen i faste stillinger, når det er hårdt, f.eks. når vi står stille og holder noget i udstrakt arm. Når bindevævet slapper af og er blødt, kan kroppen slippe og smelte til en ny form, f.eks. når vi sidder i en sofa eller ligger ned.
Bindevævet kan også hurtigt skifte fra en tilstand til en anden, hvilket giver det en elastisk evne, der hjælper os, når vi laver hurtige, gentagne øvelser f.eks. når vi løber eller svømmer.
Evnen i bindevævet til at skifte fra en tilstand til en anden er en kvalitet, der er maksimal, når vi er babyer og bliver mindre i løbet af livet.
Hvis der har været et fysisk chok, arvæv eller mangel på bevægelse over en længere periode, bliver grundsubstansen hård og mister evnen til at optage vand og vende tilbage til en fugtig, blød tilstand. Stress og negative følelser, som f.eks. irritation, bekymringer og tristhed frigør hormoner i blodet, som påvirker bindevævet på en negativ måde. Som et resultat af alle disse påvirkninger, bliver vi stadig mere stive.
Hvis terapeuten tilfører det rette tryk på bindevævet i den rigtige retning, kan klienten få genoprettet den trixotropiske evne i bindevævet i vidt omfang.
Mennesker kan ikke blive yngre end de faktisk er, men ved at overvinde effekten af for tidlig aldring, er det som om, man kan sætte viserne på uret tilbage. Mennesker bliver yngre kropsligt, samtidig med, at de bevæger sig fra at have været for tidligt gamle tilbage mod deres aktuelle fysiske alder.
Virkningen bliver bedst beskrevet i biofysikkens teorier. Bindevævet har egenskaber ligesom en krystal i de gammeldags grammofonnåle. Et let pres er nok til at producere et elektrisk signal.
Bindevæv har også egenskaber, som en elektrisk halvleder. (En el-ledning fører el uden modstand. Isolering fører ingen el). En halvleder fører en del af strømmen, men ikke det hele. En halvleder kan ændre mængden af strøm, f.eks. hvis temperatur eller andre fysiske omstændigheder ændres.
Når terapeuten lægger et let tryk på et spændt område i bindevævet, dannes der en elektrisk strøm i bindevævet. Den mængde strøm, som kører igennem bindevævet, forandres afhængig af vandindholdet i bindevævet. Når der er trauma, aldringsproces eller manglende bevægelse, bliver bindevævet udtørret.
Hvis terapeuten anvender det rigtige tryk, skaber han/hun et elektrisk signal, som bevæger sig langs baner i bindevævet til det sted, hvor vævet er tørt. Den elektriske energi tillader vævet dér at optage vandmolekyler og således genoprette vævets trixotropiske evne.
Vi har gennem årene erfaret, at et ganske let tryk på overfladen ved spændingen er optimalt. Skønt terapeuten måske må skubbe hårdt gennem lagene af afspændt bindevæv, behøver han/hun ikke – når han/hun møder en spænding – påføre mere end et 5 grams tryk (vægten af en A4-side).
HISTORIE
Tyskeren, Elisabeth Dicke, opdagede omkring 1930, at hudlagene, forskellige steder på kroppen, ofte forandrede sig, hvis en person havde interne sygdomme, f.eks. i organerne. Ved at massere disse områder kunne hun lindre symptomerne herfra. Siden da har bindevævsmassage udviklet sig ud fra forskellige teorier om bindevæv, nervesystem og følelser.
Bliv klogere på Bindevæv og MFR her https://www.youtube.com/watch?v=3ejOQ4UfH5k&list=PLurS_JHP1BPIeT5Gnrd67MR-tN6AaGRUf&index=32
Kilder: Gunna Højgaard og internettet.
