PsykInfo Region Sjælland

PsykInfo Region Sjælland PsykInfo er Kompetencecenter for Recovery i Region Sjælland. Vi tilbyder rådgivning, arrangementer og viden om psykisk lidelse, psykiatri og recovery.

VILKÅR FOR AKTIVITET PÅ SIDEN

Denne side administreres af PsykInfo Region Sjælland. Kontakt os på psykinfo@regionsjaelland.dk. For at denne Facebook-side skal være et godt sted at være for alle, har vi udarbejdet nogle få retningslinjer for siden. Retningslinjerne er udformet med udgangspunkt i Facebooks egne retningslinjer. Vi er glade for alle opslag, som vi får på vores væg. Men opslagene skal

holdes i en god tone. Opslag, der indeholder chikane, mobning, nedladende kommentarer eller links til kommercielle sider, vil blive slettet. Vi sletter også nedladende indlæg, som er direkte møntet på navngivne ansatte eller personalegrupper i PsykInfo Region Sjælland. PsykInfo i Region Sjælland sletter indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer. Hold dig til emnet
Kommentarer i debattråde, der ikke er knyttet til emnet, vil blive fjernet. Vi ønsker en konstruktiv debat
Brugere, der forsøger at poste indhold for at spamme, for at genere andre på siden eller som gentagne gange overtræder retningslinjerne, bliver blokeret fra PsykInfo Region Sjællands Facebook-side uden varsel. Personfølsomme oplysninger
Vi fraråder, at du slår personlige oplysninger eller information om personsager op på væggen eller skriver dem i Messenger. Opslag og beskeder af denne karakter vil af hensyn til din egen sikkerhed blive slettet fra siden og indbakken inden for 30 dage. Om nødvendigt kan opslag og beskeder med personfølsomt indhold blive gemt i vores lukkede journalsystem til fremtidig reference. I så fald giver vi dig besked herom. Region Sjælland er dataansvarlig for oplysningerne på denne side. Har du spørgsmål til sidens indhold kan du kontakte psykinfo@regionsjaelland.dk. Hvis du har generelle spørgsmål til regionens behandling af personoplysninger, kan du kontakte regionens databeskyttelsesrådgiver (DPO) på dpo-funktion@regionsjaelland.dk

Spam
Gentagelser af identiske kommentarer slettes. Enslydende tekster, som optræder på flere steder, slettes. Links til eksempelvis artikler og YouTube-videoer, som postes uden yderligere kommentar om, hvorfor linket er relevant i relation til PsykInfo, slettes. Reklame eller indlæg, som fungerer som henvisning for at skabe trafik til andre platforme eller andre sider på Facebook, slettes. Ligeledes fjernes links til underskriftsindsamlinger m.m. Kommentarer kan blive skjult automatisk, hvis Facebooks eget spam-filter opfanger dem. Kun faktiske personer
Indlæg fra falske profiler, grupper eller sider slettes, ligesom vi ikke accepterer dobbeltprofiler i henhold til Facebooks retningslinjer. Du er velkommen til at kontakte PsykInfo direkte på tlf. 70 25 02 60 eller psykinfo@regionsjaelland.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer af personlig karakter.

ALLE ØNSKES GOD PINSE  🌿På mandag den 25/5 holder PsykInfos rådgivning lukket på grund af Pinsen. Vi åbner igen tirsdag ...
22/05/2026

ALLE ØNSKES GOD PINSE 🌿

På mandag den 25/5 holder PsykInfos rådgivning lukket på grund af Pinsen. Vi åbner igen tirsdag den 26/5 kl. 9.00.

❗️️ Husk: Hvis du har brug for akut psykiatrisk hjælp uden for PsykInfos åbningstid, kan du henvende dig til en af regionens tre psykiatriske akutmodtagelser, der alle har døgnåbent. Ring på akutnummer 1818 - tast 3.
👇 Du kan finde mere info om akuthjælp på dette link 👇
https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/akuthjaelp/psykiatriske-akutmodtagelser

HØR HVORDAN DET KAN GAVNE MENTALT, NÅR DU SKABER MED DINE HÆNDER 🫱🖍️✂️🪡🧶Uanset om vi strikker sweatre, maler rollespilsf...
18/05/2026

HØR HVORDAN DET KAN GAVNE MENTALT, NÅR DU SKABER MED DINE HÆNDER 🫱🖍️✂️🪡🧶

Uanset om vi strikker sweatre, maler rollespilsfigurer eller bygger med LEGO, kan fordybelsen med hænderne give en oplevelse af meningsfuldhed, formål og retning. Dette kan gøre, at vi glemmer bekymringer, og i stedet er nærværende i nuet og får ny energi.

👐Kom med til PsykInfo-arrangement på onsdag 20/5 og hør ergoterapeut Charlotte Tigermann Lindhardtsen fortælle om, hvorfor fordybelse i aktiviteter med hænderne kan lindre psykisk lidelse. Mød også EN AF OS-ambassadørerne Kenneth og Mathilde, som sætter ord på, hvordan deres forskellige hobbyer hjælper dem, når de har det svært. Det sker på Næstved Bibliotek kl. 19.00-21.30 - og vi har stadig nogle ledige pladser tilbage.
👉 Tilmeld dig på hjemmesiden her:
https://www.mvhospital.dk/arrangementer/2026/brug-haenderne-til-at-fremme-recovery

PSYKINFOS RÅDGIVNING ER ÅBEN FREDAG 15/5PsykInfos rådgivning holder Kristi Himmelfarts-lukket torsdag den 14/5, men er å...
13/05/2026

PSYKINFOS RÅDGIVNING ER ÅBEN FREDAG 15/5

PsykInfos rådgivning holder Kristi Himmelfarts-lukket torsdag den 14/5, men er åben fredag den 15/5 kl. 9-15.
📲 Dvs. du kan ringe til PsykInfo fredag på tlf. 70 25 02 60, hvis du har brug for at tale med nogen om noget, der fylder hos dig.

❗Husk: Hvis du har brug for akut hjælp, kan psykiatrisk akutmodtagelse kontaktes hele døgnet, hele året rundt. Ring 1818.
Du kan finde mere info om psykiatrisk akuthjælp her:
https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/akuthjaelp/psykiatriske-akutmodtagelser

NYE ’EN AF OS’-AMBASSADØRER PÅ HOLDET 🎈Hurra, vi har drysset (digital 😉) konfetti ud over denne skønne lille flok for at...
08/05/2026

NYE ’EN AF OS’-AMBASSADØRER PÅ HOLDET 🎈

Hurra, vi har drysset (digital 😉) konfetti ud over denne skønne lille flok for at ønske dem hjertelig velkommen på EN AF OS-holdet. 🎉

Jesper, Kim, Mette, Tina, Michelle, Ditte, Sus og Louisa er nyudsprungne EN AF OS-ambassadører, der tidligere på ugen blev overrakt diplomer for gennemført introkursus i det frivillige arbejde som ambassadør. 👏

Siden midten af marts har det lille nye hold løbende mødt ind til kursusdage hos PsykInfo for at modtage træning i at formidle deres personlige erfaringer til forskellige målgrupper. Godt gået af alle - vi glæder os til at samarbejde med jer fremover! 🤗
__
EN AF OS er en landsdækkende indsats, der arbejder for at nedbryde tabuer og fordomme forbundet med psykisk lidelse. Hele året rundt tager ambassadører for indsatsen ud på opgaver, hvor de deler deres personlige erfaringer for at skabe åbenhed og nuancere samtalerne om psykisk lidelse, psykiatri og recovery.
👉 Du kan finde mere info om EN AF OS i Region Sjælland på PsykInfos hjemmeside her: www.mvhospital.dk/psykinfo

07/05/2026

For mennesker med ADHD eller ADD kan basale gøremål i hverdagslivet opleves som uoverkommelige. Det er dog muligt at forebygge og mindske udfordringerne i hverdagen. Se den nye PsykInfo Talk og bliv klogere på hvordan: https://www.mvhospital.dk/raadgivning/psykinfo/psykinfo-talk. Husk at du også kan lytte til PsykInfo Talk som podcast i din fortrukne podcastapp.

🌸 PSYKINFO-ARRANGEMENTER I MAJ 🌸Kalenderen siger maj - det betyder nye arrangementer:🔶TIPS TIL HVERDAGSLIVET MED ADHD OG...
01/05/2026

🌸 PSYKINFO-ARRANGEMENTER I MAJ 🌸

Kalenderen siger maj - det betyder nye arrangementer:

🔶TIPS TIL HVERDAGSLIVET MED ADHD OG ADD
I denne online talk får du tips til planlægning og struktur, som kan være hjælpsomme til at håndtere hverdagens gøremål for dig, der har ADHD eller ADD.
📍Talken kan ses på PsykInfos hjemmeside fra torsdag den 7. maj.
👉 Læs mere her: https://www.mvhospital.dk/arrangementer/2026/tips-til-hverdagslivet-med-adhd-og-add

🔶 BRUG HÆNDERNE TIL AT FREMME RECOVERY
Når vi fordyber os i aktiviteter, hvor vi skaber med vores hænder, kan det gavne os mentalt. Denne aften sætter vi fokus på, hvorfor det hænger sådan sammen.
📍 Arrangementet foregår på Næstved Bibliotek onsdag den 20. maj kl. 19.00-21.30.
Deltagelse er gratis - men tilmelding nødvendig.
👉 Tilmeld dig her: https://tilmeld.events/fremmerecovery

Har du spørgsmål om arrangementerne, er du altid velkommen til at kontakte PsykInfo på tlf. 70 25 02 60.

’EN AF OS’-AMBASSADØRER GAV RÅD TIL SOCIALRÅDGIVER-SPIRER 💡Da Jef og Jacob i sidste uge besøgte Absalon i Nykøbing Falst...
30/04/2026

’EN AF OS’-AMBASSADØRER GAV RÅD TIL SOCIALRÅDGIVER-SPIRER 💡

Da Jef og Jacob i sidste uge besøgte Absalon i Nykøbing Falster, var det et hold af kommende socialrådgivere, der sad på tilhørerrækkerne.

Jef og Jacob er EN AF OS-ambassadører og var blevet indbudt af Absalon til at komme og dele deres erfaringer med at være borgere i et system, der skal hjælpe mennesker på vej i livet.

De studerende lyttede nysgerrigt og opmærksomt til Jef og Jacobs råd og erfaringer – også de kritiske. Begge understregede de med deres oplæg, at det kan gøre en kæmpe forskel for den enkelte borgers motivation og handlekraft, når man bliver taget alvorligt som menneske og mødes af oprigtig interesse for de håb og drømme for livet, man går med. 🌱💫

Som Jacob fortalte de kommende socialrådgivere: ”Den eneste forskel på mig og jer er hvilken side af bordet, vi sidder på”.

Tak for jeres vigtige refleksioner og input, Jef og Jacob! 🙏
___
ℹ️ EN AF OS er en landsdækkende indsats, der arbejder for at nedbryde fordomme og forskelsbehandling forbundet med psykisk lidelse.

EN AF OS-ambassadørerne er frivillige, der selv er kommet sig fra psykisk lidelse og deler ud af deres erfaringer og perspektiver. Hele året rundt tager de ud på opgaver, hvor de holder oplæg og spiller en vigtig rolle i arbejdet med at gøre os alle sammen klogere på, hvordan vi kan møde andre mennesker uden fordomme.

💡Du kan også booke en ambassadør til et oplæg på din skole, uddannelse eller arbejdsplads – kontakt PsykInfo for at høre mere om mulighederne på tlf. 70 25 02 60 eller email: psykinfo@regionsjaelland.dk.

🐣 PSYKINFOS ÅBNINGSTIDER OP TIL PÅSKE I denne uge er PsykInfos rådgivning åben mandag, tirsdag og onsdag kl. 9-15.Ring p...
30/03/2026

🐣 PSYKINFOS ÅBNINGSTIDER OP TIL PÅSKE

I denne uge er PsykInfos rådgivning åben mandag, tirsdag og onsdag kl. 9-15.
Ring på 70 25 02 60, hvis du har spørgsmål om psykisk lidelse, psykiatri og recovery. Alle er velkomne – og det er helt anonymt. Ingen spørgsmål er for store eller små.

I påske-helligdagene fra torsdag den 2. april til og med mandag den 6. april holder PsykInfo lukket. Vi ønsker alle en god påske. 💛

❗️HUSK: Hvis du på PsykInfos lukkedage har brug for akut psykiatrisk hjælp, kan du kontakte Region Sjællands Psykiatriske Akutmodtagelse. Ring på 1818 – og tast 3.
Læs mere om akut hjælp her:
https://www.psykiatrienregsj.dk/raadgivning/akut-hjaelp

27/03/2026

KUNSTEN AT VÆRE TIL STEDE

🎧 Nu kan du høre 2. del af PsykInfos podcast-serie om skærmafhængighed og mental sundhed. Find afsnittet ”Kunsten at være til stede” i din foretrukne podcast-app eller via linket her:
https://ladostale.podbean.com/

Afsnittet er en del af PsykInfos podcast ”Lad os tale om psykisk sygdom” som laves af PsykInfo Region Syddanmark og PsykInfo Region Sjælland i samarbejde med fagpersoner og brugere af psykiatrien.

Adresse

Farimagsvej 40
Næstved
4700

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 14:00 - 18:00
Fredag 09:00 - 15:00

Telefon

+4570250260

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når PsykInfo Region Sjælland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til PsykInfo Region Sjælland:

Del