Psykoterapeut Nikolaj Knub

09/03/2026

Så kom del 2 af min og Emils samtale om "Svar til Job" - og temaet om "apokalypsens arketype" er mildest talt ikke blevet mindre relevant siden sidst🫣💥

Tak til Emil Grinder-Hansen og Sjælekammeret for endnu berigende og (forudroligende) aktuel og relevant samtale om Jung.

Del gerne, hvis i får lyst❤️🙏

"Alt afhænger nu af mennesket: En enorm ødelæggelseskraft er givet i dets hænder, og spørgsmålet er, om det kan modstå viljen til at bruge den, og om det kan afbalancere sin vilje med kærlighedens og visdommens ånd."

I dette afsnit af Sjælekammeret fortsætter jeg serien om Jungs sene værk ”Svar til Job” sammen med filosof og og jungiansk Psykoterapeut Nikolaj Knub. I afsnittet gennemgår vi sidste del af bogen, hvor Jung skriver om Johannes’ Åbenbaring eller ”Apokalypsen".

Ingen anden bibeltekst behandler temaet om kulturel overgang lige så grundigt som Johannes Åbenbaringen. Teksten beskriver symbolsk de afsluttende begivenheder af den judæo-kristne myte, der har været livmoderen for den vestlige civilisation, som vi kender den i dag. Ved at forstå det i en moderne kontekst som et psykologisk dokument, vil vi kunne forstå de ubevidste strømme, der bevæger sig i vores tid, hvilket vil hjælpe med at forudsige, hvad der er på vej. Ved at gøre os den erfaring og forstå, hvad der foregår, vil vi måske kunne blødgøre det, der skal til at ske.

Det er nogle stærke sager, Jung beskæftiger sig med her, og som blandt andet handler om, hvordan menneskets fremtid er kædet sammen med vores moralske ansvar for ikke at bruge de altødelæggende våben, som vi nu har fået i vores hænder. Og det er i den forbindelse, at han skriver: "Alt afhænger nu af mennesket".

Vi taler i afsnittet om, hvordan det amerikanske angreb på Iran (marts 26) er et aktuelt eksempel på, at apokalypsen udspiller sig i den kollektive psyke på en ubevidst og derfor destruktiv måde. Der er en stor fare ved at glemme den symbolske indstilling, at tage tingene for konkret og bogstaveligt frem for metaforisk. En manglende symbolsk indstilling til livet hænger tæt sammen med at projicere fjendebilleder ud på andre, så vi pludseligt ender med at bekæmpe anti-krist i for eksempel Iran. Dette faktum stemmer overens med den psykologiske lov, at et aktiveret psykisk indhold, som ikke bliver bevidstgjort, manifesterer sig eksternt i den ydre verden. Hvis vi i stedet trækker projektionerne hjem og arbejder terapeutisk med vores egen kapacitet til ondskab, vil vi kollektivt kunne bevæge os mod en større helhed.

Det er en udbredt antagelse, at vi står på tærsklen til en krisetid af enormt omfang. Ifølge Jung er udfaldet af den katastrofe, som menneskeheden går i møde, afhængigt af hvor mange individer der har opnået et tilstrækkeligt niveau af individuation til at forstå, hvad der foregår. I denne sammenhæng er den centrale pointe i Jungs svar til Job et muligt bud på en del af løsningen. Her præsenterer Jung den "forklarende myte, der langsomt har taget form i ham gennem årtierne", og som han i sine sene år følte sig forpligtet til at dele med verden . . .

Rigtig god fornøjelse med afsnittet!

LINKS:
Spotify: https://open.spotify.com/episode/5YAC3bFRp99pZoAyXLaDDH
Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/18-jungs-svar-til-job-del-2-samtale-med-nikolaj-knub/id1855884676?i=1000753952247&l=da

05/03/2026

De seneste år har jeg været dybt optaget af “Jungs myte for vores tid” og i særdeleshed det såkaldte “apokalyptiske” element…

Jung advarer flere steder, og i skarpe vendinger, om at vi går en særdeles mørk og destruktiv tid i møde, hvis ikke vi formår at holde spændingen mellem modsætninger. Kollapser vi ind i polariserede narrativer, så kommer de arketypiske kræfter til at udspille sig blindt og destruktivt bag vores ryg, og det symbolske, der burde “bygge bro”, bliver istedet diabolsk og dermed dualistisk, splittende og fundamentalistisk.

Det sker f.eks. når vi kommer til at fortolke ubevidst og arketypisk materiale - en drøm/en vision/en psykedelisk erfaring ect. - bogstaveligt og konkretistisk. Ala. drømmen sagde dette, derfor må jeg handle på den og den og den måde. Det sker når vi læser religiøse tekster bogstaveligt. Ala. Biblen siger dette, derfor må vi gøre x, z og y. Det skete f.eks. under korstogene (og utallige andre krige). Og det sker igen igen i dag…

Det er ikke kun et præstestyre i Iran, der er religiøse fundamentalister . Det er også et ultrakonservativt kristen højrefløj, der er dybt inflitret i Trump-administrationen, som er støttet af forsvarsminister Hegseth, og som på skræmmende vis er fuldstændig grebet af apokalyptisk og arketypisk materiale; bl.a ideen om Jesu genkomst og nødvendighed af massiv ødelæggelse for at nedkæmpe “antikrist” - aka. iran.

Det lyder jo vanvittigt, men det er virkeligt og det udspiller sig i det konkrete. I den seneste uges tid har der været adskillige (over 100) klager internt i den Amerikanske militær fra menige, der rapporterer, at deres befalingsmænd prædiker apokalypsens budskab; at krigen mod Iran er Guds plan og at Trump var udpeget af Jesus til at affyre bomberne, begynde armageddon og derved Jesus genkomst på jorden.

https://jonathanlarsen.substack.com/p/us-troops-were-told-iran-war-is-for?fbclid=IwY2xjawQWHSxleHRuA2FlbQIxMABicmlkETBlMzB2bklEQWRLbmtJdUVuc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHnW3z1Kf9nVJGG5sY6IXx_J_hK03EjC0wA3pFJNMKnUh8QjnRdjH9cPlGYOB_aem_QOnfoRHyV8z168itcHV1fg

Se i øvrigt også dokumentaren “Venter på Dommedag”:

https://www.dr.dk/drtv/program/venter-paa-dommedag_464103

“Sh*t is real!” som man siger

Jeg siger ikke, at den arketypiske/apokalyptiske dimension er den eneste grund til, at der er (stor)krig i Mellemøsten. Jeg mener heller ikke, at man bare skal ryste på hovedet af disse religiøse fundamentalistiske tosser. Istedet må vi prøve at forstå, hvad det er for nogle kræfter og narrativer, som de er grebet af. Vi må tage det apokalyptiske element i alt dette her dybt alvorligt og seriøst, og dermed undgå at forfalde ind i enten bogstavelighed/fundamentalisme på den ene side eller komplet afvisning af det apokalyptiske som religiøst nonsens på den anden side.

Og her undrer, og ærgrer, jeg mig over, at denne “vinkel” fylder så lidt i “mediebilledet” - og i vores forståelse af, hvad der udspiller sig. Hvad der mangler - her som så mange andre steder i vores tid og kultur - er den symbolske dimension og forståelse. Sjælens virkelighed!! Kun ved at forholde os symbolsk - dvs. deltagende og relationelt - med de arketypiske kræfter, kan de blive set, engageret og transformeret. Og ligeledes med de apokalyptiske ideer og deres arketypiske grundlag.

“The apocalypse is like a dream state in urgent need of interpretation”, som Catherine Keller skriver i sin bog “Facing Apocalypse; Climate, Democracy and other Last Chances:

“Despite garish religious outbreaks, the metaphors of apocalypse circulate mostly below the surface. So surfacing its effects, making and keeping them conscious, will be necessary to the work of ecological and social response (...). Mindfulness of the apocalypse can keep us from acting it out in private despair or collective inevitability”

Etymologisk betyder apokalypsen egentlig blot “åbenbaring”; at noget bliver synligt eller blotlagt. Og hvad der bliver synligt for tiden er jo en hel masse! Men især mørket; de destruktive kræfter som vi lige siden 2. verdenskrig har forsøgt at inddæmme i den såkaldte “regelbaserede verdensorden”; kræfter som ikke blot er i mennesket, men som også lever i guddommen - eller det “det kollektivt ubevidste” om man vil - og som aldrig lader sig indordne en udelukkende rationel orden.

Disse kræfter har brug for andre beholdere end hvad internationale love og reglementer kan tilbyde. Og de kræver noget af os. De kalder på vores aktive, bevidste, imaginale og kreative deltagelse, hvis ikke de skal blive destruktive og udspille sig blindt bag vores ryg.

Det er hvad “individuation” i bund og grund fordrer af os… Ikke blot et personligt selvudviklingsprojekt, men et forsøg på alkymistisk at forvandle og forædle materiens rå, arkaiske kræfter til guld, og forene kræfter der ved første øjekast er modsætninger; lys/mørke, bevidst/ubevidst, maskulin/feminin, ånd og materie, himmel og jord, yin/yang, os og dem, ect.

Egentlig har det græske apokalypsis også en dybere betydning. Det refererer nemlig ikke blot til åbenbaring, men mere specifikt til det erotisk ladede øjeblik, hvor bruden løfter sit slør, blotlægger sig og foreningen kan fuldbyrdes. Måske er der også et potentiale i alt dette her kaos? (det tror og håber jeg i hvert fald); navnlig muligheden for at forene modsætninger der hidtil, i kristendommen og i den vestlige civilisation i det hele taget, har været holdt adskilt - med polarisering og dæmonisering til følge.

Norsk dokumentar fra 2023. (Praying for Armageddon) De forbereder sig på den hellige krig. Amerikanske fundamentalistiske kristne gør sig klar til dommedag. Den dag, hvor Jesus viser sig og slår de vantro ihjel. Dagen, hvor de selv bliver frelst. Men hvis profetierne skal holde stik, må staten I...

20/11/2025

Næste torsdag (27/11) holder jeg foredrag i Jung Foreningen i København om alkymi, og i særdeleshed Mercurius - alkymiens flertydige, forunderlige og flygtige guddom.

Det bliver et forsøg på ikke kun at spore os ind på Mercurius, men også på "alkymiens myte" i sin helhed. Vi skal udforske hvordan alkymien er relevant - for ikke at sige afgørende - idag, idet den adresserer nogle af de helt centrale udfordringer, som vi står med lige nu og her - klimakrisen og vores forhold til naturen/materien, teknologiudviklingen, spørgsmålet om "det onde/dæmoniske" og relation til det (mørke) feminine.

I klippet her opsummerer Marie Louise Von Franz, hvorfor alkymien er så vigtig en tradition - ikke kun historisk, men aktuelt - hvis altså blot vi får blik for det historiske øje-blik og den sjælelige (ud)fordring, som vi står med idag:

https://www.youtube.com/watch?v=4a41AvX8RLk

Jeg håber at give en introduktion til alkymi, hvor alle kan være med, men hvor vi samtidig får mulighed for at berøre nogle af de dybereliggende indsigter og implikationer, som ligger i denne guldmine

Hvis du er interesseret i at deltage, så tjek Jung foreningens program her:
https://cg-jung.dk/wp-content/uploads/Program-2025-web.pdf

Marie-Louise von Franz explains how the alchemical myth contains what Western civilization needs to survive in the void left by the collapsing of our shared ...

23/10/2025

✨ Lidt nyt fra podcast-værkstedet! ✨.. Mere specifikt fra Den Forbudte Skole og min og Alexander Grigats samtalerække om “Jungs myte for vores tid.”

https://open.spotify.com/episode/63tsPVG7zmoENi6rOSFzio?si=a9ed0f253b5546e2

Dette afsnit er i princippet del 2 af en lille mini-serie – men kan sagtens høres som et selvstændigt afsnit.

Hvor første del gik i dybden med Jungs diagnose af den vestlige kultur og vores manglende sans for det mytiske,
handler anden del om Jungs kur – eller medicin, om man vil.

Med udgangspunkt i et af Jungs mest berygtede (og måske mest “esoteriske”) værker, Aion, forsøger vi at nærme os Jungs myte for vores tid – og dens røde (Ariadne)tråd, der spinder sig omkring den astrologiske iagttagelse, at vi står midt i overgangen mellem Fiskenes og Vandbærerens tidsalder.

✨ Hvad ligger der i den overgang?.. Hvordan navigerer vi i den?.. Hvad kalder den på?.. Hvorfor brugte Jung overhovedet tid på det astrologiske perspektiv.. Og hvilken rolle spiller alkymien, og især deres guddom Mercurius, i det hele?

Det er nogle af de spørgsmål, vi kredser om i samtalen.

💥 Jeg må hellere allerede nu sige: NERD ALERT! 💥
Men hvis du kan holde tungen lige i munden – og hjertet åbent – så er der også rig mulighed for at fiske nogle guldklumper op her og der (eller i det mindste et godt spor at følge😉).

Med dette afsnit føles det som om, et kapitel rundes af.
Så jeg får lyst til at sige et stort TAK!

Tak for snakkene, Alex!
Tak til Den Forbudte Skole for det helt igennem fantastiske (klasse)rum, som det har været!
Tak til smukke og skønne Sophia for at lede os på vej,
og til den fyrige og fabelagtige Mercurius for at holde gryden i kog!
Og tak til alle jer, der har lyttet, lytter – og vil lytte – med i fremtiden!

Må samtalen være næring – ikke kun til intellektet, men også til sjælen og hjertet❤️🙏

15/10/2025

I morgen aften skal jeg afholde en workshop for Synthesis institute om et (synes jeg selv😄) virkelig vigtigt emne: jungiansk drømmearbejde og psykedelisk assisteret terapi.

Der er efterhånden ingen tvivl om, at vi står midt i en psykedelisk renæssance — en tid med opblomstring og fornyet videnskabelig såvel som samfundsmæssig interesse for psykedelikas terapeutiske potentiale.
I sidste uge lykkedes det endda, med god hjælp fra Center for Psykedelisk Dannelse, at få emnet helt op på den politiske dagsorden på Christiansborg 🙌

Men i takt med at interessen og udbredelsen af psykedelisk assisteret terapi vokser, melder spørgsmålene og udfordringerne sig naturligt også.

Kulturelt set er vi stadig, tror jeg, ret “analfabeter” når det kommer til psykedelika – og måske endnu mere til det, Jung kaldte “sjælens virkelighed.”

Psykedelika åbner for den samme psykiske verden, som vi også møder i vores drømme og gennem (aktiv) imagination.
Men der er "en verden til forskel" på måden døren åbnes:
Hvor drømmen måske blidt banker på, kan psykedelika have en tendens til at sparke døren ind – om vi er klar eller ej💥

Hvis vi ikke er vant til at være i dialog med det ubevidste og dets kræfter, kan det blive en voldsom og overvældende oplevelse.
Men hvis vi – fx som forberedelse til en psykedelisk rejse – lærer at lytte til og arbejde med det ubevidste, står vi langt stærkere.
Det giver mulighed for en mere helende og meningsfuld rejse – og bedre integration bagefter.

Alt det blot for at sige, at jeg tror, jungiansk terapi (med bl.a. drømmearbejde og aktiv imagination) har noget helt essentielt at bidrage med i den psykedeliske renæssance.

I morgen aften bliver et lille forsøg på at give en smagsprøve på, hvad jungiansk terapi kan i denne sammenhæng.
Med udgangspunkt i en case vil jeg vise, hvordan vi kan arbejde med klientens drømmeverden som led i forberedelsen til, hvad der for hende, var den første psykedeliske erfaring med psilocybin-svampe.

Workshoppen er for medlemmer af Synthesis-fællesskabet, men hvis der er interesse, afholder jeg meget gerne en online udgave i en anden sammenhæng.

Skriv endelig en besked eller læg en kommentar, hvis du kunne tænke dig at være med 🌱

06/10/2025

Efter en fuldstændig forrygende weekend i blæst og regn ved Tystrup sø kan jeg nu kalde mig "systemisk naturcoach"🍀 - med certifikat og hele molevitten.

Det er jeg sgu lidt stolt over og samtidig meget taknemlig for et helt igennem fantastisk forløb med skønne medkursister og utroligt inspirerende lærere. Og for min partner Hannah - ikke mindst - som tog sig af børnene derhjemme, mens jeg var ude og lege i naturen. TAK!! ❤️

Og så er jeg selvfølgelig også bare utroligt spændt og glæder mig til at komme ud og bruge det endnu mere i min praksis.

Hvis du er nysgerring kan du læse mere på min hjemmeside her: https://nikolajknub.dk/naturterapi/

Og hvis du er nysgerrig på uddannelsen (kan varmt anbefales) kan du læse mere her: https://www.temene.dk/

25/09/2025

At nærme sig den alkymiske kolbe - nyhedsbrev for Efterår 2025 🍂🔥

Som nogle af jer måske ved, arrangerede jeg før i tiden kakaoceremonier og andre events i regi af - det nu forhenværende - "Ship of Fools", som vi sagde farvel ved nytår.

Jeg går dog stadig med tanker og ønsker om et kreativt, imaginalt jungiansk fællesskab, men hvad formen skal være er endnu lidt i det uvisse. Det peger bestemt mod den alkymistiske tradition, men indtil videre er det stadig dunkelt, hvordan det vil forme sig. Så i mellem-tiden har jeg skrevet et nyhedsbrev om mellem-rummet, min egen rejse og de forskellige tilbud og muligheder, der er for at holde forbindelsen - bl.a.

🌞🌖- Studiekreds i Jung Foreningen i København om Jungs 'Mysterium Coniunctionis' og "foreningen af modsætninger"
💥- Oplæg om den alkymistiske trickster-arketype "Mercurius"
🌿- Og muligheder for at komme i teraputisk forløb og arbejde med bl.a. drømme, aktiv imagination, sandplay og natur-coaching

✨ Du kan finde nyhedsbrevet her:

I hope this find you well here in the slipstream of the fall equinox. As you may know, the Ship of Fools was put to rest last winter, after several years of voyaging across the vast sea of the unconscious. Rumors whisper that new vessels for creative and imaginal Jungian work are quietly taking shap...

08/09/2025

Hej derude

Jeg har det sidste halve års tid nydt at være under uddannelse som naturcoach hos Temene. Nu er jeg ved at færdiggøre forløbet og tilbyder derfor sessioner til reduceret pris (400kr for en time). Måske noget for dig? Eller nogle af dine kære?

I så fald er du velkommen til at række ud på 26705189 eller nikolajknub@hotmail.com

Du kan også læse mere på www.nikolajknub.dk

Personligt oplever jeg det som utroligt berigende og meningsfuldt at tage de dybere samtaler i naturen. Først og fremmest skaber det ofte en anden ro, rummelighed og nærvær omkring samtalen, hvilket i sig selv er skønt. Men måske endnu mere vigtigt i dag - i vores “affortryllede” rationalistiske samfund - så åbner det rum for magi, en mulighed for (gen)opdage verden (og os selv) som et besjælet, levende, forbundet væv af dyb intelligens.

Når først vi åbner os, er lydhøre og nærværende overfor denne dimension, så begynder vi at kunne op-fatte og “læse” naturens symbolske sprog: Den måde grenene ligger på, den måde vinden hvisker i bladene, eller at solen lige oplyser det bestemte punkt i skovbunden. Og pludselig er det ikke kun dig og mig, der har en samtale, men os som er i levende dialog med naturen som tredje samtalepartner.

Spørgsmålet, som denne type samtaler stiller, er som udgangspunkt: “hvad er dit forhold til dig selv, dit liv, dine nærmeste ect.”, men ofte sniger der sig et andet spørgsmål med ind af bagdøren, nemlig; “hvad er dit forhold til materien?, til naturen? til verden”. Hvad er din rolle i denne forbindelse? Og hvad har den at vise dig?

Billederne er fra Karoline Hjorths & Riitta Ikonens fantastiske udstilling "Eyes as Big as Plates", og er ikke noget, som jeg nødvendigvis udsætter mine fokuspersoner for - jo mindre lysten er stor:-). Men de skulle gerne illustrere min pointe: At vi er natur; at vi er dybt forbundet og at vi, med Donna Haraways famøse bogtitel, er nødt til “at blive med besværet”.

25/08/2025

Hej derude!

Der har været gang i podcast-produktionen hos Virkelig, der netop har fejret deres års-jubilæum🥳 Jeppe og jeg har bidraget med en lille serie som vi har kaldt henholdvis "Jung.101" og "Jung til folket". Det er et forsøg på at give en praktisk og nede på jorden introduktion til jungiansk teori og dets grundbegreber på en måde så alle kan være med.

Det har været en sjov og givende udforskning - men på ingen måde nem. For nogle gange er det grundlæggende faktisk det sværeste; at gøre noget ret komplekst og kompliceret let forståeligt, praktisk og vedkommende. Om det lykkes eller ej, må i vurdere:-)

I er i øvrigt velkommen til at skrive med kommentarer eller spørgsmål, hvis der er noget, som skurer eller er dunkelt.

Indtil videre er det blevet til tre afsnit, der dækker "Jungs kort over psyken"...

God fornøjelse🤗❤️

Introduktion:
1. https://podcasts.apple.com/dk/podcast/jeps-niks-og-jung/id1764536933?i=1000706896419

Jeg, persona og skygge
2. https://podcasts.apple.com/dk/podcast/jeg-persona-og-skygge/id1764536933?i=1000714718799

Anima/Animus og Selvet
3. https://podcasts.apple.com/dk/podcast/anima-animus-og-selvet/id1764536933?i=1000723011832

Podcast Episode · det VIRKELIGE liv · 21/08/2025 · 57m

23/06/2025

Min skønne og seje eks-nabo, Anders Palm Olesen, har lavet en lille kortfilm om min tilgang til det jungianske og min måde at arbejde med sandplay og naturterapi🌿🦄 Tusind tak Anders - og til Frederik Fuda for at være med som deltager❤️....

A short film about the praxis of Jungian psychotherapy. With Nikolaj Knub, a Danish Jungian therapist

16/06/2025

The pillars that held up the usual are trembling under its weight.

As the fires rage, we will not just need to fetch water, we will have to become water. We will not merely claim sanctuary, we will make sanctuary. We will braid with the threads of temporalities that do not travel forward; we will tell stories in the Dionysian spaces between mushroom clouds.

We will host grief as an ally, our tears as regal emissaries of a world that exceeds clarity, and our falling to the ground as an invitation to listen to its forlorn music.

Our raft-making won't stop the fires from flaring up, but it may teach us how to sit with the heat without burning away. Only then, at the threshold that Esu and Osun nourish with their cosmic intimacy, will we realize that the world was never ours to fix, only to feel. That the trembling was not a sign of failure, but of fermentation. That the end of the usual is not catastrophe, but a stranger choreography where every collapse composes a new rhythm, a fugitive score for those willing to dance offbeat.

At that threshold, where Esu laughs and Osun weeps honey, we might re-member how to dwell in undoing. How to speak without anchoring in mastery. How to love without arriving. And how to co-compose with the broken, the spored, the singed, and the strange.

There, we won’t rebuild what was lost. We’ll compost it. We'll make meals with the confetti once reserved to decorate the victories we imagined were exclusively important.

We won’t find the future. We’ll feel for it, barefoot, with stories for soles.

And maybe, just maybe, in the midst of smoke and myth, we’ll learn that sanctuary is not a place, but a practice, a way to become-with a world that is never not broken.

Báyò Akomolafe