31/12/2023
Lidt reflektioner her på årets sidste dag.
Iflg.PFA er antallet af stressede kunder steget med 12%, - skræmmende udvikling.
Men hvad er årsagen? - Jeg tænker….
Præstationskultur?
Vi får ikke sagt fra, måske er vi bange for at blive fyret, eller er bange for ikke at blive tildelt de mest spændende opgaver.
Forventningerne og kravene til os selv og hvad andre har brug er (for) stort – forventningsafstemning mangler.
Vi er vaccineret med en ansvarsfuldhed, vi i sidste ende brækker nakken på.
Nogle søger måske anerkendelse ved at præstere.
Faglig stolthed – store krav til os selv og andre - vil præstere helst 100 - 120%.
Dårlig samvittighed ift. familie, opgaveløsning, kolleger mv.
Listen er lang og vi kan sagtens udpege lederne som skurke, og nogle af dem bærer helt sikkert også deres andel af ansvaret.
MEN vi må også kigge indad og lære at kende egne grænser for, hvad vi kan og vil holde til. Vi skal blive bedre til at sige fra, når vi mærker noget er usundt for os. Og helst inden vi ”ligger ned”. Jeg ved godt det ikke er bare lige, når toget kører, men………..
Godt nytår!!