31/01/2024
Velkommen til min side♥️
Har du noget i dit liv, der ikke er som det skal være og gør ondt. Oplever du eller en du kender, tankemylder, søvnløshed, stress symptomer eller lignende, så læs med her.
Mit navn er Louise og jeg studerer til krops-og psykoterapeut på andet år ved Tobias Skolen. I den forbindelse, skal jeg i gang med at træne mine færdigheder som terapeut. Derfor mangler jeg, fra januar klienter, som har lyst til at være med på en del af min rejse.
Som terapeut er en af mine ressourcer, at jeg selv har prøvet at sidde i klientstolen. Jeg var for tre år siden alvorligt ramt af stress, hvilket på mange måder var udløst af min afhængighedsstruktur og gamle uforløste mønstre. Derfor kender, jeg fra egen krop, alt til at føle sig utilstrækkelig, magtesløs og være fyldt med tankemylder. På min rejse tilbage til mig selv, har jeg gjort mange uvurderlige erfaringer, som er med til at forme mig som terapeut.
Uforløste og fortrængte traumer, har det med at udvikle sig til fysiske og psykiske ubalancer, som blandt andet kan vise sig som smerter, følelsen af stress, afhængighed og misbrug, tankemylder, søvnløshed, behov for kontrol og meget andet. Derfor ønsker jeg som terapeut at arbejde med det hele menneske, hvor jeg arbejder med forskellige metoder. Ud over samtale, kunne det blandt andet være kropsarbejde på briks, energiarbejde og tegne-/maleterapi, for på den måde at komme hele vejen rundt om det, der har brug for at blive set.
Hos mig vil du blive mødt med stor ydmyghed omsorg og empati, for alt hvad vælger du at dele med mig. Jeg har som menneske den største respekt, for den tillid, du som klient viser mig, ved at invitere mig med på din rejse, for jeg ved, hvor svært det kan være at mærke sig selv og blive set på med kærlige øjne, når man er allermest sårbar i sin proces. I forbindelse med terapien, har jeg naturligvis fuld tavshedspligt, så alt hvad du lægger frem hos mig, kan du trygt stole på bliver hos mig. Jeg modtager løbende supervision og vejledning, hos en uddannet terapeut, som er godkendt af skolen. dig selv i trygge rammer, så tøv ikke med at kontakte mig. Vores rejse sammen, vil starte med en afklarende samtale, hvor vi forventningsafstemmer og sammen finder ud af om vores kemi passer sammen, da det vigtigste er at du kan føle dig tryg.
Jeg tilbyder sessioner af 90 minutters varighed i Nørresundby. Da jeg er under uddannelse, vil prisen være 450 kr. pr. gang.
Med kærlig hilsen
Louise Bach Stokholm