29/03/2025
Skal du være Støtteforeningen for Hospice Vangens nye frivilligkoordinator og få chancen for at arbejde sammen med flere end 60 engagerede frivillige, så søg denne stilling:
Vores nuværende frivilligkoordinator vil gerne være fuldtidspensionist og stillingen som
koordinator for det frivillige arbejde ved Hospice Vangen - Center for Lindrende Behandling,
opslås hermed til besættelse 1. juni 2025
Støtteforeningen ved Hospice Vangen organiserer det frivillige arbejde på Hospice Vangen i
samarbejde med hospice og teamet for lindrende behandling. Vi søger en ny frivilligkoordinator til en
spændende stilling på 15 timer om ugen, fordelt på 3 hverdage.
Så har du lyst til at være med til at rekruttere, koordinere, udvikle og fastholde et korps på ca. 60
motiverede og engagerede frivillige, så er denne stilling noget for dig.
Vi forventer, at du som frivilligkoordinator kan fungere som bindeled mellem de frivillige og de
professionelle. Det er derfor vigtigt, at du har gode organisatoriske evner, gode samarbejdsevner,
er god til at kommunikere og du må meget gerne have ledererfaring.
Vi har brug for en person, der er moden, fleksibel, selvstændig og handlingsorienteret, og som er
vant til at tage ansvar og samarbejde med både frivillige og faguddannet personale. Du skal være
indlevende, opmærksom og besidde gode pædagogiske evner og sidst men ikke mindst have
forståelse for de helt særlige krav, der stilles til at arbejde i et hus, hvor pleje af alvorligt syge og
døende og omsorg for dem og deres pårørende er i centrum.
Som koordinator planlægger og afvikler du frivilligmøder i tæt samarbejde med Frivilligrådet.
Du arbejder tæt sammen med Hospice og de forskellige udvalg om de aktiviteter, der er på
hospice og som skal understøttes af de frivillige.
I
samarbejde med bestyrelsen for Støtteforeningen ved Hospice Vangen skal koordinatoren
indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder og desuden arbejde med bl.a. medlemspleje og
fundraising, samt formidle kendskab til de frivilliges arbejde på hospice - bl.a. via oplæg til
besøgende, infomøder ude af huset, hjemmesiden www.stoetteforeningen@hospice-aalborg.dk" rel="ugc" target="_blank">www.stoetteforeningen@hospice-aalborg.dk
og sociale medier samt diverse pjecemateriale.
Vi forestiller os, at du har en uddannelse eller en erhvervserfaring, hvor mennesket er i fokus – en
social-/sundhedsfaglig, humanistisk eller pædagogisk uddannelse. Erfaring med frivilligt arbejde vil
være en fordel. IT-kendskab på brugerniveau forudsættes.
Løn og ansættelsesvilkår aftales ved ansættelsen.
Ansøgningsfrist er mandag, den 21. april 2025. Ansættelsessamtaler finder sted den 28. april
2025. Forventet tiltrædelse er den 1. juni 2025 eller efter aftale.
Motiveret ansøgning sendes elektronisk til: Bestyrelsen for Støtteforeningen for Hospice Vangen,
ved formand Birte Rasmussen, bra@70151000.dk – telefon 21418540/70151000.
Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske til formanden Birte Rasmussen
Tryghed og rummelighed På hospice byder vi patienter og pårørende velkommen i hjemlige rammer. Hos os skal livet leves til det sidste. Vi er et hus for dig