30/09/2025
Det er ugen, hvor vi markerer “Ugen for Ordblindhed.” Det er en anledning til at skabe opmærksomhed, men også til at give en styrkende stemme til dem, der lever med ordblindhed - børn, unge og voksne.
Jeg er ikke selv ordblind, men jeg står tæt på mennesker, der er. Og jeg har mærket lidt af, hvordan det kan være - set det tæt på, gået ved siden af på den sti.
Jeg har set, hvordan det kan føles, når bogstaverne danser, når læsningen tager dobbelt så lang tid, og når verden omkring ikke altid har tålmodigheden til at vente. Jeg har set, hvordan man kan føle sig forkert, langsom, måske endda mindre klog - selvom det slet ikke er sandheden. Det gør ondt at se, at det kan gå så dybt ind under huden.
Men jeg har også set noget andet.
Jeg har set styrken i at rejse sig igen og igen. Jeg har set opfindsomheden, når løsninger findes på tværs af det, der er svært. Jeg har set en kreativitet og en vilje, som er helt unik. Og jeg har set glæden, når man lykkes på sine egne måder.
Ordblindhed kan føles som en mur, men jeg ser mennesker, der bygger døre og vinduer i den mur. Som viser, at der altid er andre veje.
Og det er netop det, jeg gerne vil sige højt: Ordblindhed er ikke en fejl i et menneske. Det er en del af den mangfoldighed, der gør vores samfund rigere. Når vi giver plads til forskellige måder at lære, tænke og udtrykke sig på, bliver vi alle sammen klogere og stærkere.
Vi vinder, når vi rummer hinanden.
Og jeg håber, at dem, der er ordblinde, også kan finde hjem i sig selv og se det, vi andre ser: at de er stærke, kreative og fulde af værdi - uanset hvad bogstaverne gør. 🫶🏼