10/11/2025
Sidste modul på traumeterapeutuddannelsen er fuldført 🌟 En vild rejse ind i arbejdet med klienter og deres sår og traumer. En skælsættende rejse ind i egne sår og de dybe rødder, der har begrænset min livskraft
Uddannelsen har vist mig den vej, jeg ønsker at gå som terapeut. Ønsket om at arbejde med de dybeste lag, hvor det er muligt at forløse det, der har syntes umuligt at forløse, og hvor håbet på det kunne blive bedre måske er opgivet. Jeg elsker det dybe arbejde ind i kroppen, med åndedrættet, i det relationelle og med kreative processer, hvor det intuitive får plads. Et arbejde der kræver mod både af terapeuten og klienten. Jeg har stadig meget at lære, og meget der skal gentages et utal af gange. Men jeg føler mig godt på vej, og mærker en retning der giver så meget mening for mig ❤️
Personligt er jeg endnu ikke landet helt. Jeg mærker hvor vigtige, de skælv, jeg har oplevet, har været, som om der sker en forandring helt nede på celleplan. Forståelsen af det fulde omgang og integrationen tager tid. Og det må den gerne, jeg har endnu 2 års uddannelse foran mig, til fuldt ud at folde mig ud 💖
Jeg mærker taknemmeligheden for dem, der har været en del af rejsen. De dybe og tætte møder jeg har haft med medstuderende, assistenterne der kærligt har støttet rummet og de processer der har udfoldet sig. Lene Ince der ambitiøst har overøst os med faglig læring og har skubbet og har støttet mig enormt igennem året - TAK ❤️
I morgen rejser jeg igen til Sjælland, denne gang for at afslutte mit 2. år på Tobiasskolen, endnu en cirkel der forbindes 💖