Psykomotorisk Terapi v/ Kevin F S Petersen

17/04/2026

Vi har netop afsluttet vores vagtmodul. Det er et forløb uden formelle kompetencer, men med et skarpt fokus på den praktiske virkelighed, en vagt navigerer i.

Eleverne har haft de juridiske rammer omkring nødværge (§13) og nødret (§14) mellem hænderne, genopfrisket førstehjælpen og arbejdet med konflikthåndtering, både gennem de verbale greb og bevidstheden om egen rolle i en eskalering.

Det centrale har dog ikke været den teoretiske viden alene, men nærmere hvad der sker med handleevnen, når rammerne bliver skarpe.

Vi har arbejdet med scenarier præget af pres, tempo og samtidige inputs. Det er situationer, hvor det kølige overblik kan blive udfordret, og hvor nervesystemets instinktive reaktioner træder i forgrunden.

Her opstår der forskellige mønstre:
• Nogle øger tempoet.
• Nogle mister strukturen.
• Nogle mærker systemet lukke ned.
Dette er ikke fejl, men naturlige kropslige reaktioner under pres. En del af forløbet har derfor været at undersøge, hvad der sker i kroppen, når intensiteten stiger, og hvordan man navigerer i de tilstande frem for at modarbejde dem.

Vi har set, at udfordringen ofte ikke kun ligger i selve presset, men i overgangen bagefter. Når tempoet falder, mens kroppen stadig er i alarmberedskab, kan roen paradoksalt nok mærkes som uro.

Her har vi introduceret simple kropslige greb, som vejrtrækning og opmærksomhed i bevægelse, som redskaber til at håndtere de skift, der opstår i systemet.

Læringen ser ud til at ligge i de øjeblikke, hvor eleverne opdager, hvad der fungerer for netop dem, både når presset stiger, og når det aftager igen.
Det handler om at afprøve evnen til at stå i regler, procedurer og konflikter, samtidig med at man bevarer forbindelsen til sig selv.

03/04/2026

For noget tid siden blev der afholdt en debat på valgdagen på FGU Høje Taastrup.

Debatten var for eleverne, så de kunne få et indblik i, hvordan politik foregår i praksis. Der deltog kandidater fra flere partier, og der blev sagt mange fornuftige ting.

Ventetider i psykiatrien.
Mangel på psykologer.
Behov for flere ressourcer.

Alt sammen rigtigt.

Men jeg må være ærlig:

Jeg synes, der mangler noget i den måde, politikere taler om mistrivsel på.

Det, jeg oplevede, var et meget ensidigt fokus.

Der blev talt om psykologer og psykiatere.
Om udredning og behandling.
Om samtaler og diagnoser.

Men når det kom til forebyggelse, blev det meget diffust.

Og det undrer mig.

For vi ved godt, at mistrivsel ikke kun er noget, der foregår i hovedet.

Vi ved, at stress er en belastningstilstand i kroppen.

Og vi ved også, at når belastningen stiger, så forstærker det de udfordringer, mennesker i forvejen har.

Det gælder for eksempel ved ADHD, hvor øget stress kan gøre koncentration sværere, øge impulsivitet og skabe mere uro.

Så det er ikke fordi stress er årsagen til det hele.

Men det er ofte det, der får symptomerne til at fylde mere i hverdagen.

Alligevel bliver løsningerne næsten altid tænkt kognitivt.

Samtale.
Udredning.
Diagnose.

Men hvad med kroppen?

For samtidig findes der en faglighed, der arbejder direkte med sammenhængen mellem krop og psyke.

Psykomotoriske terapeuter.

I Danmark er der omkring 1.100–1.200 erhvervsaktive psykomotoriske terapeuter.
Omkring 580 arbejder i kommunerne, primært med forebyggelse og sundhedsfremme.

I psykiatrien er tallet markant lavere.
Omkring 130 på landsplan.

Så vi har en faggruppe, der i høj grad arbejder med forebyggelse
men som fylder relativt lidt i den del af systemet, hvor mistrivsel behandles mest intensivt.

Det er ikke fordi fagligheden ikke findes.
Den gør.

Den er bare ikke tænkt ind som en central del af løsningen.

Og det er her, jeg mener, vi rammer en blind vinkel.

For hvis vi ved, at mistrivsel også handler om regulering, krop og nervesystem
hvorfor afspejler det sig så ikke tydeligere i den måde, vi organiserer vores indsats på?

Ikke i viljen til at hjælpe
men i måden vi forstår problemet på.

19/03/2026

Når ro ikke føles tryg og hvorfor dosering er afgørende

I mit arbejde som kropsterapeut og jobkonsulent har jeg mødt mennesker, hvor ro ikke opleves som noget rart.

Ikke fordi ro er farlig i sig selv.
Men fordi noget begynder at ske i kroppen.

Når nervesystemet falder ned, slipper spændinger.
Vejrtrækningen ændrer sig.
Opmærksomheden flytter sig fra hovedet og ned i kroppen.

Og så begynder man at mærke noget.

Noget der måske har været der længe, men som først bliver tydeligt, når tempoet falder.

For nogle bliver det for meget.

Det, der udefra ligner regulering, kan indefra opleves som utryghed.

Den erfaring har jeg taget med ind i min undervisning på FGU.

Da jeg startede i januar, bestod vores morgener primært af fysisk træning.
Det gav mening for eleverne. Det kendte de.

Men i takt med at relationerne blev tryggere, og strukturen i undervisningen satte sig, begyndte vi gradvist at ændre på det.

Vi lagde stadig pres på kroppen.
Men begyndte bagefter at arbejde med at falde ned.

Ikke i store spring.
Men lidt ad gangen.

Først simple øvelser.
Så mere kropsligt fokus.
Og for nogle rolige bevægelser i stedet for at ligge stille.

En elev sagde for nylig, at vedkommende havde det bedre med at bevæge sig roligt end at ligge i guidet afspænding.

Det var ikke modstand.
Det var information.

Eleven var ikke klar til stilhed.
Der var stadig brug for bevægelse for at kunne være i kroppen.

Og det er netop her, doseringen ligger.

Jeg går ikke direkte i ro med dem.
Jeg bygger vejen derhen.

Jeg kigger efter deres reaktioner.
Hvem falder til ro, og hvem bliver urolig?

Og så justerer jeg.

Ikke målet, men formen.

For nogle giver det mening at ligge stille.
For andre starter roen i bevægelse.

Og noget, som fri bevægelse, er måske slet ikke relevant endnu.

Det er ikke alt, der passer til alle.
Og det er ikke alt, der passer til en målgruppe som denne.

Derfor handler det ikke om at finde én rigtig metode.

Det handler om at kunne mærke:

Hvornår er det for meget?
Hvornår er det for lidt?
Og hvad er næste skridt for netop den gruppe, jeg står med?

Kroppen husker.

Den husker belastning.
Den husker mønstre.
Den husker, hvad der har været nødvendigt for at komme igennem.

Og derfor reagerer den ikke på, hvad der er bedst.

Den reagerer på det, den kender.

Måske er det ikke roen, der er farlig.
Måske er den bare uvant.

Og måske er målet ikke, at de unge finder ro.

Måske er målet, at de langsomt lærer at kunne være i den.

11/03/2026

Mit didaktiske udgangspunkt for undervisningen på Forsvar og Beredskab SOS

Min indgang til undervisningen på Forsvar og Beredskab SOS tager udgangspunkt i den didaktiske relationsmodel. Modellen hjælper med at skabe overblik over de forhold, der har betydning for undervisningen, og tydeliggør sammenhængen mellem elevernes forudsætninger, de rammer undervisningen foregår i, målene for undervisningen, det faglige indhold, de læreprocesser der sættes i gang, samt den løbende evaluering.

Med udgangspunkt i denne forståelse arbejder vi med at skabe et læringsrum, hvor relationer, krop, faglighed og fællesskab hænger tæt sammen. Vores klasselokale fungerer derfor ikke blot som et rum til undervisning, men som et klasseværksted, hvor teori, praksis og erfaringer fra virkeligheden mødes.

Deltagerforudsætninger

Eleverne, der starter hos os, kommer med meget forskellige erfaringer fra tidligere skoleforløb. Nogle har haft udfordringer med trivsel, motivation eller troen på egne evner. Derfor er relationen mellem elever og undervisere et vigtigt udgangspunkt for undervisningen.

Hver morgen starter vi dagen med at give hinanden hånden, se hinanden i øjnene og sige godmorgen. Det er en enkel måde at møde hinanden på og skabe en fælles start på dagen. Samtidig giver det mulighed for at fornemme hinandens dagsform. Man kan godt have en dårlig dag, og i det korte møde kan man nonverbalt signalere, hvordan man har det.

Det stiller krav til os undervisere, fordi vi skal være opmærksomme på elevernes tilstand og kunne møde dem der, hvor de er.

Rammefaktorer

Undervisningen foregår i et klasseværksted, hvor lokalet er indrettet fleksibelt. En stor del af gulvet er frit, så der er plads til fysisk træning, øvelser og praktiske aktiviteter. Samtidig er der borde til mere traditionel undervisning.

Gulvet bruges aktivt i undervisningen. Når eleverne arbejder på gulvet, bliver de naturligt nødt til at skifte stilling. Det giver mere bevægelse i kroppen og bryder med den statiske siddestilling, som præger meget skole- og arbejdsliv. Vi arbejder ud fra et ergonomisk princip om, at den bedste stilling er den næste stilling.

Indretningen gør det muligt hurtigt at skifte mellem teori og praksis i undervisningen.

Mål

Målet med undervisningen er både fagligt, personligt og erhvervsafklarende.

Eleverne skal opnå konkrete kompetencer inden for blandt andet beredskab, radiokommunikation, samarbejde og fysisk træning. Samtidig arbejder vi med at udvikle ansvarlighed, stabilitet og evnen til at indgå i et forpligtende fællesskab.

En vigtig del af undervisningen er også at hjælpe eleverne med at arbejde med deres vaner. Mange af eleverne har tidligere haft udfordringer med struktur, fremmøde eller troen på egne evner. Gennem klare rammer, gentagelser og fælles ansvar arbejder vi med at udvikle nye og mere hensigtsmæssige vaner.

Samtidig får eleverne mulighed for at afprøve og mærke efter, om arbejde inden for sikkerheds- og beredskabssektoren kan være en mulig vej for dem i fremtiden.

Indhold

Undervisningen veksler mellem teori og praksis. Når eleverne eksempelvis arbejder med radiokommunikation, lærer de først de grundlæggende principper i klasselokalet og træner derefter praktisk med radioerne.

Det samme gælder ved undervisning i elementær brandbekæmpelse, hvor teori og praktiske øvelser hænger tæt sammen.

Ved at arbejde både teoretisk og praktisk oplever vi, at eleverne bliver mere motiverede og får en bedre forståelse af det faglige indhold.

Læreprocesser

Vi arbejder ud fra en forståelse af, at læring sker gennem handling, gentagelse og refleksion.

Hvis en opgave ikke lykkes første gang, gentager vi den, indtil den sidder der. Fejl bliver derfor ikke mødt med skældud, men med mulighed for at lære og forbedre sig.

Vi arbejder også med kropsbevidsthed i undervisningen. I forbindelse med fysisk træning og psykomotoriske øvelser kan eleverne blive bedt om at sætte ord på, hvad de mærker i kroppen. For nogle elever er det nyt og uvant, men det giver mulighed for at udvikle større opmærksomhed på sig selv og sine reaktioner.

Evaluering

Evalueringen foregår løbende i undervisningen. I de praktiske øvelser bliver det hurtigt tydeligt, om en opgave lykkes, eller om den skal gentages. Eleverne får både konkrete anvisninger på, hvad de kan justere, og anerkendelse, når noget lykkes.

Vi arbejder også med ansvar i fællesskabet. Hvis man kommer for sent, koster hvert minut en gentagelse i træningen. Reglen gælder både elever og undervisere og understøtter oplevelsen af, at alle er en del af det samme fællesskab.

På den måde bliver klasselokalet ikke blot et sted for undervisning, men et læringsrum hvor relation, krop, faglighed og fællesskab hænger tæt sammen.

03/03/2026

Kan man træne sig til ro?
På linjen Forsvar og Beredskab SOS (Sammen Om Sikkerhed) på FGU Skolen Øst ruster vi de unge til en fremtid i sikkerhedssektoren. Det er en branche, hvor evnen til at bevare overblikket under pres er en helt central kernekompetence.

Derfor starter vi hver dag med 45 minutter "ned i kroppen". Strukturen er fast og målrettet:
20-25 minutters kalisthenisk styrketræning: Vi starter med at opbygge fysisk belastning, puls og muskelspænding.
Den efterfølgende tid: Her bruger vi forskellige metoder til at teste og træne evnen til at genfinde roen og balancen igen.

Fokus i dag: Labans BESS-model
I dag brugte vi den anden halvdel af modulet på Rudolph Labans BESS-model, specifikt faktoren Effort (Indsats). Eleverne eksperimenterede med at regulere deres nervesystem ved at lege med:

Tyngde (Weight): At mærke kontakten til underlaget og bruge muskelkraften til at stå fast.
Lethed (Lightness): At bevæge sig svævende og ubesværet.

Ved aktivt at skifte mellem det tunge og det lette lige efter en fysisk anstrengelse, får de en konkret erfaring med, at de selv kan "skrue" på deres indre energi og nervesystem.

Ro er ikke "one-size-fits-all"
Årsagen til, at vi varierer metoderne – fra bevægelseslære til åndedrætsarbejde og afspænding – er, at vejen til ro er dybt individuel. En af dagens vigtigste tilbagemeldinger fra en elev var: "Jeg har normalt rigtig svært ved at ligge stille og følge en guidet afspænding, men her følte jeg, at det var lettere at finde ro i kroppen."

Hvorfor gør vi det?
Som psykomotorisk terapeut er mit mål at gøre de unge nysgerrige på deres egen evne til selvregulering. Når de opdager, at de kan gå fra høj fysisk stress til balance ved hjælp af de rette værktøjer, opbygger de den robusthed, der kræves i et professionelt arbejdsliv i sikkerhedssektoren.

Læring og professionalisme starter med et nervesystem, man selv kan mestre.

01/03/2026

I forbindelse med et interview i vores fagblad, hvor min kollega og jeg fortalte om arbejdet i Udviklingshuset Brain & Body, blev jeg mindet om, hvor komplekst beskæftigelsesområdet er. Det har sat gang i nogle faglige og systemiske refleksioner.

Efter min tid i beskæftigelsesindsatsen sidder jeg tilbage med en dobbelt erkendelse.

På den ene side forstår jeg fuldt ud, at et samfund er nødt til at stille krav. Det koster at have mennesker på offentlig forsørgelse, og der skal være en retning mod deltagelse og bidrag. Krav i sig selv er ikke problemet.

På den anden side har jeg oplevet, hvordan systemets struktur til tider kan blive så rigid, at mennesket forsvinder bag paragraffer og proceskrav.

Det er ikke, fordi medarbejdere i jobcentrene mangler vilje eller empati. Tværtimod møder jeg mange dygtige og engagerede fagpersoner, som arbejder under lovgivning og styringslogikker, der kan være svære at forene med det menneskelige tempo, som reelt forandrer mennesker.

Når progression måles ensidigt i tid, aktivering og dokumentation, risikerer vi at overse det fundamentale spørgsmål: Er borgeren reguleret nok til overhovedet at kunne profitere af indsatsen?

Jeg har arbejdet med mennesker, der ikke manglede motivation, men som manglede ro i nervesystemet. Mennesker, der blev mødt med flere krav, når det, de i virkeligheden havde brug for, var en relationel stabilitet og en oplevelse af at blive set som mere end en sag.

Systemet kan komme til at reagere på symptomer med yderligere pres. Men pres uden regulering skaber sjældent bæredygtig udvikling.

Jeg agiterer ikke for færre krav. Jeg agiterer for klogere krav.
Krav, der stilles i en relation.
Krav, der tager højde for menneskets biologiske og psykologiske forudsætninger.
Krav, der har progression som mål, ikke blot bevægelse i systemet.

Mit håb er, at vi i højere grad tør tale om, hvordan vi forener samfundets legitime behov for ansvarlighed med en praksis, der opleves værdig for den enkelte borger.

Mennesker er ikke sager. De er mennesker, før de er målgrupper.

Den erkendelse tager jeg med mig videre.

Psykomotorik gør en forskel – også for dem, der er længst fra arbejdsmarkedet

"Det er helt fantastisk at se folk vokse og for første gang i lang tid finde ro i deres krop. Så kan jeg virkelig mærke, hvor kraftfuld en metode psykomotorik er." – Freja Witt, psykomotorisk terapeut

I Udviklingshuset Brain & Body arbejder de psykomotoriske terapeuter Freja og Kevin med ledige, der har komplekse udfordringer – fra stress og smerter til ADHD og traumer. Med en kombination af kropsorienterede metoder, relationsarbejde og mestringsværktøjer hjælper de borgerne med at genfinde ressourcer, håndtere udfordringer og komme tættere på arbejdsmarkedet.

Det er psykomotorisk faglighed i praksis:
✅ Guidede afspændinger og selvregulering
✅ Relationsarbejde og empatisk tilgang
✅ Mestringsinterventioner og kropslig ro

Resultatet? Borgere, der finder ro, styrke og tro på sig selv – og til at kunne mestre arbejdslivet igen.

👉 Læs hele artiklen her: https://dap.dk/relationel-og-empatisk-tilgang-hjaelper-ledige-taettere-paa-arbejdsmarkedet/

06/08/2024

Morgens arbejdsplads.

29/03/2024

Dette er en virkelig god informativ artikel om forsøget med kropsterapi for veteraner.
Selv om populationen ikke er særligt stor var der i interventionsgruppen nogle virkeligt gode fremskridt!
Ærligt så da jeg startede i dette forsøg havde jeg ikke regnet med at effekten af krops- og samtale terapi ville have så god effekt. Hvis jeg skulle tilføje en enkelt kommentar ville det være at vekselvirkningen ved at bruge disse to terapiformer skulle have været mere fremtræden i artiklen.

Kropsterapi er omdiskuteret, men det lader til at kunne hjælpe soldater med PTSD, viser forskning. Er potentialet endnu større?

15/06/2023

På vej hjem med Færgen fra Rønne, hvor jeg har deltaget i en debat arrangeret af Dakoba. En interessant debat om hvordan alternativ/komplimentær behandlingsformer, kan understøttet behandlinger i det traditionelle sundhedssystem.
Min deltagelse var fra et brugerperspektiv.
Fed oplevelse at med hjemme fra folkemødet!

04/05/2023

Sidste dag i praktik. Snart bliver der åbnet for egen klinik i Vedbæk. Følge med på facebook for opdateringer =)