
16/02/2025
Her handler det kun om dig..........
Her er der ingen forventninger, krav om at præstere eller leve op til noget.
Du behøver ikke sige noget, gøre noget eller være noget for nogen.
Her skal du blot tage imod.
Trænger du til mere energi?
Er du øm i nakke, skuldre, læn?
Stresset, forvirret eller har mistet overblikket?
Er du til tider for meget oppe i hovedet og for lidt nede i kroppen?
Har du lyst til at slappe af, slippe tanker og bekymringer?
Vil du bare gerne gøre noget godt for dig selv?
Jeg arbejder både på din muskler og energibaner, mens jeg typisk anvender en kombination af forskellige behandlingsformer f.eks. zoneterapi, pulserende massage, Reiki healing, kranio- sakral-terapi, Bars, bindevævsmassage og øreakupunktur.
Lige nu tilbyder jeg 3 forskellige kropsbehandlinger, tilpasset dit behov.
Zonebehandling- komi behandling.
Japansk Facelifting- Delux
Healingmassage- ren wellness.
Zonebehandling på 50 min.
Lider du af f.eks. spændingshovedpine, kæbe, nakke- eller rygsmerter, så er denne behandling lige noget for dig.
Behandlingen inkluderer: zoneterapi på fødderne, akupressurtryk, pulserende massage, healing, samt evt. øreakupunktur. Behandlingen styrker dit immunforsvar, afhjælper smerter og fordøjelsesproblemer, løsner generelle spændinger i kroppen, øger blodcirkulationen, virker afstressende, giver dig jordforbindelse og en behagelig afslappethed i krop og sind.
Du skal blot trække vejret og slappe af, så sørger jeg for, at bliver sat gang i dit indre flow så din krop selv begynder at bringe dig i balance.
Japansk Facelifting-Deluxbehandling på 90 min.
Denne behandling er til dig, der ønsker en helt unik forkælelse af krop & sind.
Behandlingen er en 100% naturlig ansigtsbehandling, som giver ansigtet et naturligt løft, friskhed, fornyet ansigtsglød og udstråling og du opnår en afstressende og nærmest meditativ følelse af indre ro og velvære i hele kroppen.
Behandlingen: består af 2 masker, hovedbundsmassage, let massage af øre, hals, nakke, skuldre, arme og hænder, samt fodmassage på relevante zoneterapipunkter, som øger udrensning af affaldsstoffer og giver dig jordforbindelsen tilbage.
Det eneste du behøver, er at lukke øjnene, trække vejret, lytte til roligt afstemt musik og synke dybt ned i briksen, så sørger jeg for at musklerne i dit ansigt masseres blidt, afspændes og efterlader dig med en fantastisk følelse af indre ro & velvære.
Hvis du har lyst, kan du afslutningsvis trække et englekort og få et ”Her og nu” budskab fra engleverden.
Healingsmassage- ren wellness på 90 min.
Denne behandling er til dig, der trænger til en velfortjent pause fra hverdagens travlhed, mange tanker og gøremål, og ønsker fornyet energi, klarhed og livskvalitet.
Healingsmassage er en blid, nænsom og omsorgsfuld form for massage med lange rolige og bløde strøg, som løsner generelle spændinger i kroppen, øger blodcirkulationen, virker afstressende og efterlader dig med en fantastisk meditativ ro i krop og sind.
Behandlingen inkluderer: helkropsmassage med olie, hvor også dine hænder, fødder, ansigt og hovedbund masseret blidt og grundigt.
Det eneste du behøver, er at lukke øjnene, trække vejret og synke dybt ned i den varme brik.
Massagen tilpasses dine behov, så tryk og hastighed bliver efter dine ønsker, så du både får løsnet spændinger, men også oplever den afstressende effekt.
Hvis du har lyst, kan du afslutningsvis trække et englekort og få et ”Her og nu” budskab fra engleverden.
Skriv en besked på Messenger, så finder vi en tid der passer os begge.
Jeg har klinik i Nivå.
Du kan betale kontant eller på MobilePay.
Generelle afbudsregler: Skulle du mod forventning blive forhindret i at møde op til den aftalte tid, bedes du melde afbud dagen før.
Ved udeblivelse eller afbud i ”sidste øjeblik”, koster det fuld pris.
De kærligste hilsner Mille/ Vendepunktet.