Hvis du ønsker forandring i dit liv? Hvis du drømmer om at leve et liv med mere venlighed overfor dig selv, mere medfølelse, større accept og kærlighed? Hvis du er i en LIVS krise eller sorg og har behov for en "at følges med"? Hvis Stressen, Angsten eller Vreden fylder for meget i dit liv? Hvis du ønsker mere frihed i dit liv? Hvis livet bøvler, og du kommer til at spænde ben for dig selv eller d
ine relationer? Hvis du er NYSGERRIG på nye fortællinger om dig, som kan åbne op for mere livsglæde, livsmod & "helle-steder" (trygge steder)? Hvem er jeg? Jeg er bl.a. uddannet Familie- og Psykoterapeut, Mindfulness baseret kognitiv terapi instruktør, Socialrådgiver og NADA terapeut (øre akupunktur),
Kort om min erhvervserfaring:
Jeg har mange års erfaring med arbejde indenfor børne, unge og familie området, siden jeg blev uddannet som socialrådgiver i 2013. Jeg har erfaringer med børn og unge, som er vokset op i familier med alkohol, psykisk sygdom, selvmord, misbrug og overgreb. Mine erfaringer er, at vi som mennesker prøver at "overleve" med de forudsætninger, som vi har, og at fortidens bagage nogle gange kan komme til at veje for tungt. Privat:
Jeg bor sammen med min mand Patrick, som jeg har været gift med siden 1999. Vi bor på landet i et gammelt bindingsværkshus med stråtag, som vi deler med 2 hunde og 1 kat. Jeg er taknemmelig for livet og lader op i naturen især ved havet, ved at lave noget kreativt, læse, praktisere yoga, meditere og være sammen med andre mennesker i nærende fællesskaber.