Jeg er uddannet klinisk fysiurgisk massør ved massørskolen Fyn med over 100 timers klinikpraktik og 250 lektioner i anatomi og fysiologi, muskelterapi, triggerpunkt, MET (udstrækning) og klinikdrift. Hvad er fysiurgisk massage?
’Fysiurgisk’ betyder, at massagen tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning af muskler, knogler, sener og ledbånd. Fysiurgisk massage er en udbredt og anerkendt behandling af kroppens muskler og led, hvor formålet er at få bevægeapparatet til at fungere optimalt. Ved fysiurgisk massage øges blodgennemstrømningen i musklerne, kroppens produktion af endorfiner øges, og den dybdegående massage forbedrer muskelvævets evne til at udskille affaldsstoffer.
10 ting fysiurgisk massage kan afhjælpe:
- Spændingshovedpine
- Ryg-, skulder-, nakke- og bensmerter
- Sportsskader
- Musearm
- Muskelspændinger
- Træthed
- Spændte, stive og ømme muskler
- Overbelastningsskader
- Graviditetsgener
- Tennis- og golfalbue
Behandlingen aktiverer kroppens eget immunforsvar, og langt de fleste oplever også, at deres psykiske velbefindende forbedres. Mange kan desuden mærke en effekt allerede efter første behandling, men vil du have længerevarende effekter, anbefaler jeg, at du får fysiurgisk massage regelmæssigt. Ud over massagen har jeg diplomer på muskulær zoneterapi og Cupping (dette kursus er inkl. Gua Cha scraping)
Cupping er en behandlingsform, som stammer fra Kina. Behandlingen fremmer blodtilførslen til musklerne, og kan ud over at styrke immunforsvaret, også hjælpe dine muskler med at slappe af. Ved hjælp af kopperne, skaber man et vakuum, som virker ligesom dybdegående massage og det løsner op i stift bindevæv. Skriv til mig, så finder vi et tidspunkt og vi får sammensat den helt rigtige behandling for dig.