Anna Bak Terapi

28/04/2025

09/04/2025

Hvordan skal jeg kunne stole på nogen, sådan rigtigt?
Det er et spørgsmål som går igen i mine samtaler.
Det er et essentielt spørgsmål, som der skal tages hånd om.
At overgive sig tillidsfuldt til et venskab eller en kærlighedsrelation kan føles decideret farligt.
At turde dette, kan kalde på behovet for terapi.
For vi kan genfinde tilliden.
Vi er født med den, den er blevet brudt, men den er ikke ødelagt.

21/03/2025

I denne podcast deler jeg ud om mine erfaringer med stress. Jeg har selv prøvet på egen krop at blive rigtig syg med stress. Her bliver jeg interviewet af psykolog Allan Holmgren på min gamle psykoloterapeut skole
https://open.spotify.com/episode/1eATGCAoRUovNvxzctZ6VU?si=Ny7Nn07VRY-fNWrT94PN_g

24/02/2025

Jagten på anerkendelse,- er du fanget i et uheldigt mønster?
Livet bliver hurtigt drænende hvis vi bruger uforholdsvist meget energi på at jage anerkendelse, især gennem præstationer.
Det er her selvværd bliver relevant.
Hvis vi er opvokset med at være noget værd kun i form af at være os selv. At vi ikke behøvede underholder præstere, være dygtige, søde, nemme, gode, for at få ros og anerkendelse, så er chancerne gode for at have et sundt selvværd.
Har du derimod skulle bevise dit værd. Undertrykke sider af dig selv for at modtage kærlighed, så kan vi som voksne være fanget lidt i en ond spiral af forsat at tro på narrativet om at vi skal være noget for andre, for at være værd at elske.
At vi ikke er elskværdige blot i egen ret.
Det er ikke sandt.
Vi er alle elskværdige, vi behøver ikke gøre eller sige noget bestemt. Og at bruge tons af energi på at overbevise kollegaer om at man er den dygtigste på jobbet, eller overbevise veninder om at man altid er til at regne med, eller overbevise kæresten om at man altid er sød og forstående, eller overbevise sine forældre om at man er deres dydsmønster barn.
Det er hårdt arbejde. Alt for hårdt arbejde. Og det er en misforståelse. En misforståelse som blev skabt som barn, men som heldigvis kan nåes at blive ændret nu.

31/01/2025

En drøm er ved at gå i opfyldelse.
Dans har en terapeutisk kraft.
Du kan ikke være trist og danse.
Du kan ikke være stresset og danse.
Dansen kræver dit fokus og nærvær.
Kom og dans med.
Du skal ikke lære at danse du skal bare danse og give slip.
Give slip på alle tankerne og forestillingen om hvad andre tænker, om hvad det vil sige at danse godt.
Jeg glæder mig!
At danse er noget af det dejligste jeg ved.
Jeg vil gerne dele et frirum hvor alle kan være med, uanset alder, erfaring mm.
Skriv for at høre mere: annabakterapi@gmail.com

29/01/2025

Lider du også af tilbagevendende mareridt?
Mareridt er belastende, de sidder i kroppen, de kan påvirke ens humør op ad dagen, men i mareridtet ligger der også noget information.
Mareridtet fortæller dig flere ting:
1) tillykke du kan huske din drøm, det er første skridt til at komme tættere på hvad der fylder under overfladen. Mange døjer med ikke at kunne huske drømme, og det er ikke et godt tegn.
2) Drømme og mareridt er en slags lille magisk port ind til at blive klogere på dig selv og din psyke. Det kræver at du forholder dig åbent, nysgerrigt og undersøgende til dine drømme.
3) Prøv at opdag om der er nogle temaer der går igen. Nogle personer, de samme scener som udspiller sig. Her ligger en nøgle begravet til at få set på det i vågen tilstand.
4) Nej drømme var ikke kun noget Freud var interesseret i, der er massere af guf at hente omend det ikke altid føles rart.
5) Du kan faktisk lære at styre dine drømme, sætte en intention for nattens drøm, bede om at vågne.

Så vores drømme og i særdeleshed vores mareridt er en evig kilde til at blive klogere på vores nuværende mentale tilstand. Det er en slags temperaturmåler.
Det er da smart. Hilsner fra hende der har de mest vilde drømme, og som brugte mange år på at ignorere dem ❤️

13/01/2025

Vi skal forsøge at have tillid, for uden tillid titter alverdens dårligdomme op.
Angst - den gødes og gror i mistilliden.
Den får os til at tænke at verden er et ondt og farligt sted.
At vi ikke kan stole på nogen, at det ikke vil gå os godt.
Den påvirker os fysisk, så vi er nødt til at stoppe op.

Det samme gør stress.
Stressen fodres af mistilliden, af oplevelsen af ikke at kunne regne med andre end sig selv. Idéen om at kun en selv kan gøre x,y,c.
Både angst og stress har et stærkt fysisk udtryk som vi er nødt til at lytte til og reagere på.
Det er ikke vores fjende, men vores ven.
Den viser os vej, den prøver at råbe os op.
Den siger stop!
Træk vejret, sæt tempoet ned, ræk ud til en ven, gå en tur, sæt en kæp i det hjul.
Men hvilket hjul?
Måske det er mistillidshjulet?
Som naturligt blev en effekt af et liv hvor det at have tillid blev udfordret.
Hvor din tillid blev brudt. Hvor du måske faktisk ikke kunne stole på nogen. Hvor du måske kun havde dig selv?
At få brudt sin tillid, betyder ikke at den er ødelagt for altid. Den kan genopbygges. Den er der, den er intakt, den skal genfindes.

08/01/2025

Hvordan er man tro overfor sig selv?
Hvordan husker man at putte sig selv i første række?
Jeg tror de fleste af os ved at vi “bør” pleje os selv, relationen til os selv, gøre det som fylder os op.
Men én ting er at vide det, en anden er at kunne praktisere det.
Det at få børn, tror jeg for de fleste, sætter dette issue endnu mere på spidsen. For nu er der pludselig nogen som vitterligt komme før en selv. Som har tusinde behov, som er livs afhængige af en, og så kræver ens nærvær, tid og energi.
Så her bliver øvelsen endnu sværere.
Hvis man så kommer fra en opvækst, hvor det at stå ved sig selv, ved sine egne behov og få det opfyldt, ikke just altid har været tilfældet, så er man endnu mere prøvet.
Det falder simpelthen en for “let” bare at sætte egne behov til siden.
Næsten udslette sig selv helt, og slet ikke mærke der overhovedet er nogle umødte behov.
Kan du genkende det?
Måske ikke nødvendigvis ifht. børn, det kan også være ifht. arbejdsgiveren som sætter urealistiske krav. Kæresten som er grænseoverskridende, eller vennen som kun tager og aldrig giver.
I min terapeutiske praksis med klienterne, arbejder vi på at omsætte det vi ved i teorien, til noget som virker i praksis. Det skal ud at gå, ud at arbejde, det skal tales op, det skal bevidnes, det skal øves, det skal virke.

06/01/2025

Har du hørt denne lydbog?
Jeg er helt oppe at køre over den.
Hvis du er optaget af sammenhængene mellem din opvækst og dine fysiske skavanker, psykiske lidelser, diagnoser mm, så er denne her bog et must.
Så mange vilde pointer. Så dejligt at få forskning forklaret på en måde, hvor det er helt tydeligt at vores psyke og vores fysik hænger så uløseligt sammen. Det ved mange af os sikkert allerede.
Det giver på mange måder håb, at vores mentale tilstand kan påvirke vores fysik, for så kan vi også her påvirke resultatet. Naturligvis ikke med alt, men hvor er jeg blæst bagover af alle de vilde sammenhænge der er.
Mange af pointerne er faktisk så kontroversielle at jeg ikke helt tør bevæge mig ud i at gengive dem her. For der skal nuancer, forskningsresultater mm med, for at de kan tages seriøst.

14/12/2024

Kan vi undslippe vores historie?
Kan vi gøre op med vores fortid, og slippe de fortællinger som er sande, men fastlåsende?
Det er noget af det jeg oplever vi meget ofte kommer omkring i mine samtaler med mine klienter.
Jeg møder personer med diagnoser, årelange symptomer på depression, angst, adhd, stress mm.
Ofte fylder diagnosen en del for den jeg taler med. Idéen om at det depressive aldrig kan slippe sit tag. At den altid har været og altid vil være en følgesvend.
Vi starter altid med historicere mødet med eksempelvis det depressive.
Hvornår stødte du første gang på den?
Var der et Iiv inden?
Hvordan så det ud?
Hvad ville man kunne se dig gøre?
Så taler vi det frem som var med til at give det depressive ammunition. Dvs de bagvedliggende årsager til at det depressive overhovedet dukkede op.
Og så taler vi effekterne af det depressive frem.
Hvordan påvirker det dit liv?
Hvad står det i vejen for?
Hvilke konsekvenser har det?
Hvad træder det på som er vigtigt for dig?
Og så skal vi undersøge om der momenter, selv små splitsekunder hvor det depressive ikke er fremtrædende?
For som narrativ psykoterapeut som er inspireret af ‘De Tre Principper’ så tror jeg på at diagnosen ikke har det fulde tag over dig. Din mentale sundhed er nedenunder, bagved, indenunder, hvordan man end vil forklare det.
Og der vil være glimt, glimt af den du måske var engang.
Og det skal forstørres, de skal fortykkes, gives lys, gødning, vand.
For det er helende at få øje på at mentale udfordringer ikke er totaliserende.
De er ikke fastlåste, de er foranderlige, de er elastiske. Heldigvis.
Det skal vi turde tro på. Eller turde håbe på.

29/11/2024

Har du også melankolien med dig?
Så længe jeg kan huske, har jeg haft en melankolsk grundtone, tiltrækning eller underliggende stemning. I perioder mærkes den næsten ikke, men på særlige dage, så som min søns fødselsdag i går, så titter den frem. Den fylder og den fylder mere end jeg ønsker.
Når man er opvokset i et hjem med meget blandede stemninger, usikkerhed, utilregnelighed og ensomhed, så vil melankolien kalde på en.
Jeg forsøger at gøre mig venner med den. Ikke se den som min modstander, men som en følgesvend som også gør at jeg fx mærker musik meget rent. Så at sætte det her nummer på og bare mærke følelsen rent og dybt, kan være en måde at lade følelsen overtage, for en stund. Dernæst slipper den og livet kan fortsætte.
De store følelser vil mærkes.
De store følelser skal have opmærksomhed.
Og de må gerne være der.
Vi skal skabe plads til dem.
Hvad fungerer mon for dig?
Hvad hjælper forløsningen på vej?
Hvad lokker følelserne helt frem, så de kan blive mærket?