Psykologi for Alle

Psykologi for Alle Jeg har som formål med Psykologi for Alle at gøre kompliceret psykologisk stof nemt at forstå.

05/05/2025

I weekenden har jeg afholdt workshop med en kollega i Ålborg om temaet SKAM. Der var ingen, der gik derfra uden at have været i kontakt med indre tilstande af smerte og nedlukning, for det er det, skamfølelsen skaber i os. Skammen kan være så voldsom, at bladene krøller sig sammen og blomster visner.
Livskraft, handlekraft og kreativitet svinder ind.
Men når vi i fællesskab hiver skammen frem under gulvtæppet og ud af skabet, kan den opløses. "Det er kun mig, der har det så forfærdeligt med at have fejlet, kikset, ikke været god nok i utallige situationer, tror jeg". I virkeligheden er det os alle, der krymper og bøjer nakken af skam på forskellige tidspunkter i livet. Det har vi til fælles, men det at dele oplevelserne og følelserne, styrker os helt utroligt. Så alle gik hjem søndag eftermiddag med ny glæde og livskraft brusende i årerne. Det var fantastisk!

02/03/2025

Folk taler om, hvor fantastisk det er at afslutte et toksisk, narcisssistisk, dysfunktionel forhold.

Men meget få taler om, hvor svært det er at aflære de giftige, negative adfærdsmønstre, der opstod hos den krænkede, som overlevelsesstrategier – som mestring, forsvar og flugtmekanismer – og hvor svært det er igen at stole på og overbevise sig selv om, at man er på sikker grund igen.

At ændre og styrke sin selvtillid – og sit selvværd - er en dybt forankret og kan for mange, være en smertefuld proces, fordi vores tillidsmønstre formes af tidligere erfaringer – især dem, der har påvirket os følelsesmæssigt.

Når vi har oplevet svigt, manipulation eller misbrug i nære relationer, gennem længere tid, skaber hjernen og kroppen beskyttelsesmekanismer for at forhindre, at vi bliver såret igen.

Disse mekanismer kan være mistillid, alarmberedskab og følelsesmæssig afstandstagen.
Udfordringen er, at de ikke kun beskytter os mod potentielle farer, men også kan blokere for sunde og kærlige relationer.

Aflæring af disse mønstre kræver en bevidst, og ofte længere indsats, samt en kombination af refleksion, evidensbaseret coaching og gradvise, trygge eksponeringer for nye relationer.

Det er de små skridt.

Det handler om at identificere de overlevelsesstrategier, man har udviklet, forstå hvorfor de opstod, og bevidst vælge nye måder at reagere på.

Selvmedfølelse, kognitiv omstrukturering og coaching er hjælpsomme værktøjer til at udfordre fastlåste overbevisninger om sig selv og om andre.

Det er heldigvis langt fra alle, der vil os det dårligt.
At genopbygge tillid til andre – og sig selv – starter, som skrevet, med små skridt.

Det indebærer at vælge at tro på, at ikke alle vil såre én, at tillid kan være en proces frem for en absolut størrelse, og at man selv har evnen til at håndtere eventuelle svigt.

I en ny kærlighedsrelation betyder det at turde åbne sig langsomt, kommunikere TYDELIGT sine grænser og, ikke mindst, sine behov lige så tydeligt og tillade sig selv at mærke forskellen mellem en sund og en usund relation.

Slå du selv med at komme videre, så hjælper jeg.
Book tid til en uforpligtende samtale over telefonen:

📧 Niels@andtalk.dk
☎️ sms: 40409547

Du kan læse mere meget mere om narcissisme og overgreb:
https://www.andtalk.dk/overgreb-gaslighting/

Det er i aften😉
26/02/2025

Det er i aften😉

Kom og hør om et meget aktuelt emne onsdag den 26. februar kl. 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse.

16/02/2025

Adresse

Nyhavn

Telefon

+4529896487

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykologi for Alle sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Psykologi for Alle:

Del