Pårørende Netværket - Misbrugsportalen

Pårørende Netværket - Misbrugsportalen Frivillig rådgivningsorganisation til familier berørt af misbrug og afhængighed træffes på 70909080

Pårørende Netværket - Misbrugsportalen er en landsdækkende rådgivningsorganisation, som mandag til fredag i dagtimer tilbyder gratis og anonym rådgivning og støttende samtaler til misbrugsramte og deres pårørende. Yderligere inddrager foreningen pårørende i ligesindede fællesskaber gennem enkeltstående projekter, arrangementer og løbende pårørendegrupper.

Kom med ind bag vores forening: hvordan foregår det egentlig, når alle vores rådgivere sidder spredt rundt i hele landet...
22/07/2025

Kom med ind bag vores forening: hvordan foregår det egentlig, når alle vores rådgivere sidder spredt rundt i hele landet?

Sådan her 𝘬𝘢𝘯 det se ud, når vores kollegaer Kirsten og Ruth møder ind – de møder ind på vagt i Pårørende Netværket, men de sidder i deres eget hjem. Kirsten sætter sig med en kop te i sofaen, mens Ruth sidder klar ved skrivebordet.
De har ro omkring sig og venter på, at nogen ringer op.

”Kan jeg også blive rådgiver?” tænker du måske – og svaret er JA, hvis du har interesse for området og ønsker at gøre en positiv forskel.

Resten hjælper vi dig med: læs mere på https://www.misbrugsportalen.dk/bliv-frivillig.aspx

Ofte stillede spørgsmål om, hvad det kræver at være rådgiver hos os:𝗛𝘃𝗼𝗿 𝗺𝗲𝗴𝗲𝘁 𝘁𝗶𝗱 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗷𝗲𝗴 𝗯𝗿𝘂𝗴𝗲 𝘀𝗼𝗺 𝗳𝗿𝗶𝘃𝗶𝗹𝗹𝗶𝗴?Arbejd n...
14/07/2025

Ofte stillede spørgsmål om, hvad det kræver at være rådgiver hos os:

𝗛𝘃𝗼𝗿 𝗺𝗲𝗴𝗲𝘁 𝘁𝗶𝗱 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗷𝗲𝗴 𝗯𝗿𝘂𝗴𝗲 𝘀𝗼𝗺 𝗳𝗿𝗶𝘃𝗶𝗹𝗹𝗶𝗴?
Arbejd når det passer dig. Som rådgiver har du et fleksibelt skema, du selv er med til at tilrettelægge. Det giver dig mulighed for at tilpasse din indsats efter din hverdag og behov.
Som udgangspunkt forventer vi, at du vil bidrage med 6-12 timer om måneden i en periode på mindst et halvt år, da vi ønsker at skabe stabilitet for dem, vi hjælper.​

𝗛𝘃𝗼𝗿 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗷𝗲𝗴 𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲 𝗵𝗲𝗻𝗻𝗲?
Arbejd hjemmefra, uanset hvor du bor. Vores tilbud er landsdækkende, og vores interne kommunikation foregår online.
Du skal blot have tilgang til rolige omgivelser, når du tager samtalerne.
Vi arbejder aktivt på at sikre et nærværende og støttende fællesskab blandt kollegaer med digitalt, socialt samvær og masser af relevant fagligt input.

𝗛𝘃𝗶𝗹𝗸𝗲𝗻 𝗲𝗿𝗳𝗮𝗿𝗶𝗻𝗴 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗷𝗲𝗴 𝗵𝗮𝘃𝗲?
Alle kan blive frivillige rådgivere, da vi sørger for grundig oplæring og opkvalificering. Det er dog en fordel, hvis du har en relevant faglig baggrund inden for social- og sundhedsområdet eller har personlig erfaring med misbrug inde på livet – men at det nu er på afstand, så du har overskud til at støtte andre.

𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗲𝗿 𝗳𝗼𝗿𝗱𝗲𝗹𝗲𝗻𝗲 𝗳𝗼𝗿 𝗺𝗶𝗴?
Som del af vores team får du mulighed for at skabe forbindelser og indgå i et varmt, fagligt fællesskab. Du får et meningsfuldt frivilligjob, hvor du på nært hold kan følge den forandring, du bidrager til for den enkelte familie.
Derudover modtager du supervision, faglig sparring og muligheden for at udvikle dine empatiske og faglige færdigheder.

✅ Sådan kommer du i gang 𝗶 𝟯 𝘁𝗿𝗶𝗻:
1. Læs mere om rollen på www.misbrugsportalen.dk/bliv-frivillig.aspx
2. Tag vores gratis e-læringsforløb – det er uforpligtende
3. Tilmeld dig et infomøde eller send dit CV og bliv kontaktet

🏠 𝗥𝗮̊𝗱𝗴𝗶𝘃 𝗵𝗷𝗲𝗺𝗺𝗲𝗳𝗿𝗮, 𝗻𝗮̊𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗽𝗮𝘀𝘀𝗲𝗿 𝗱𝗶𝗴Sådan ser det ud, når vores rådgivere Anne-Dorte og Astrid sidder klar til at ly...
08/07/2025

🏠 𝗥𝗮̊𝗱𝗴𝗶𝘃 𝗵𝗷𝗲𝗺𝗺𝗲𝗳𝗿𝗮, 𝗻𝗮̊𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗽𝗮𝘀𝘀𝗲𝗿 𝗱𝗶𝗴

Sådan ser det ud, når vores rådgivere Anne-Dorte og Astrid sidder klar til at lytte og vejlede dem, der ringer ind med spørgsmål og bekymringer om misbrug:

Vores frivillige arbejder hjemmefra fra alle hjørner af landet i trygge, rolige omgivelser – og de bestemmer selv, hvornår de tager vagter på akutrådgivningen eller i samtaleforløb. Alle har de hverdage med børn, job, studie eller andre frivilligaktiviteter.

Vi tager højde for de vidt forskellige skemaer – du skal bare bruge:

✔️ Et roligt rum
✔️ En telefon
✔️ Din tilstedeværelse
✔️ Dit engagement i vores fællesskab

Oplæring og opstart hjælper vi med! Kom med på holdet:

🔗 www.misbrugsportalen.dk/bliv-frivillig.aspx

𝗩𝗶𝗹 𝗱𝘂 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲 𝗯𝗲𝗱𝗿𝗲 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝗸𝘁𝗶𝘃 𝗹𝘆𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴 𝗼𝗴 𝘃𝗲𝗷𝗹𝗲𝗱𝗲 𝘂𝗱𝘀𝗮𝘁𝘁𝗲 𝗺𝗲𝗻𝗻𝗲𝘀𝗸𝗲𝗿 med misbrug tæt inde på livet?Hos Pårørende Netværket ...
01/07/2025

𝗩𝗶𝗹 𝗱𝘂 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲 𝗯𝗲𝗱𝗿𝗲 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝗸𝘁𝗶𝘃 𝗹𝘆𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴 𝗼𝗴 𝘃𝗲𝗷𝗹𝗲𝗱𝗲 𝘂𝗱𝘀𝗮𝘁𝘁𝗲 𝗺𝗲𝗻𝗻𝗲𝘀𝗸𝗲𝗿 med misbrug tæt inde på livet?

Hos Pårørende Netværket får du mere end et meningsfuldt frivilligjob – du får vigtig erfaring i samtalestøtte, en faglig rygsæk og et stærkt, omsorgsfuldt netværk med kollegaer i hele landet.

𝗩𝗶 𝘁𝗶𝗹𝗯𝘆𝗱𝗲𝗿:

• Vidensdelingsmøder 3 gange om måneden

• 1 fysisk heldagsarrangement med samvær og oplæg 13. september

• Opstart af supervision

• Et aktivt intranet til faglig sparring, erfaringsudveksling og anerkendelse af den fælles indsats

🔗 Start med vores introduktionskursus – det er gratis og uforpligtende:

www.misbrugsportalen.dk/bliv-frivillig.aspx

𝙑𝙞 𝙫𝙤𝙠𝙨𝙚𝙧 𝙤𝙜 𝙝𝙖𝙧 𝙗𝙧𝙪𝙜 𝙛𝙤𝙧 𝙛𝙡𝙚𝙧𝙚 𝙛𝙧𝙞𝙫𝙞𝙡𝙡𝙞𝙜𝙚 – vil du være med?➡️ Et fagligt frivilligfællesskab i vækst➡️ Vi yder rådgivn...
27/06/2025

𝙑𝙞 𝙫𝙤𝙠𝙨𝙚𝙧 𝙤𝙜 𝙝𝙖𝙧 𝙗𝙧𝙪𝙜 𝙛𝙤𝙧 𝙛𝙡𝙚𝙧𝙚 𝙛𝙧𝙞𝙫𝙞𝙡𝙡𝙞𝙜𝙚 – vil du være med?

➡️ Et fagligt frivilligfællesskab i vækst
➡️ Vi yder rådgivning med årligt over 1.500 rådgivningssamtaler til familier berørt af misbrug, gennem forløb og enkeltsamtaler.
➡️ Vi lytter, støtter, vejleder og skaber overblik
➡️ Arbejd hjemmefra på tidspunkter, der passer dig
➡️ Udvikling både menneskeligt og fagligt

I Pårørende Netværket oplever vi en fortsat øget søgning til vores tilbud fra mennesker, der lever med misbrug i familien.

De broer, vi har formået at bygge til kommunale aktører og fra misbrugsramte familier til vores forening, virker – og broer, der bygges, kræver stærke søjler, der holder dem 🌉

Derfor søger vi nye rådgivere, der har lyst til at arbejde frivilligt med samtalestøtte for udsatte mennesker.

Læs mere om vores indsats på vores hjemmeside. Du er velkommen til at tage vores introkursus og sende os dit CV, så kontakter vores team dig til en individuel samtale:

🔗 https://www.misbrugsportalen.dk/bliv-frivillig.aspx

Efter sommerferien holder vi informationsmøder for dig, der er nysgerrig og gerne lige vil høre lidt mere, inden du ansøger:
𝟭𝟰. & 𝟮𝟭. 𝗮𝘂𝗴𝘂𝘀𝘁 𝗸𝗹. 𝟭𝟵.𝟬𝟬

𝙀𝙉 𝙇𝙄𝙇𝙇𝙀 𝙁𝙊𝙍𝙀𝙉𝙄𝙉𝙂 𝙈𝙀𝘿 𝙎𝙏𝙊𝙍 𝙄𝙈𝙋𝘼𝘾𝙏Vi oplever en stigning i henvendelser fra både misbrugsramte og deres pårørende i hele ...
24/06/2025

𝙀𝙉 𝙇𝙄𝙇𝙇𝙀 𝙁𝙊𝙍𝙀𝙉𝙄𝙉𝙂 𝙈𝙀𝘿 𝙎𝙏𝙊𝙍 𝙄𝙈𝙋𝘼𝘾𝙏

Vi oplever en stigning i henvendelser fra både misbrugsramte og deres pårørende i hele Danmark – inden sommerferien gør vi status over første halvdel af 2025:

Antal opkald til akutrådgivningen (åben 3 𝘵𝘪𝘮𝘦𝘳 𝘢𝘭𝘭𝘦 𝘩𝘷𝘦𝘳𝘥𝘢𝘨𝘦): 𝟯𝟮𝟳

Antal opkald til individuelle samtaleforløb: 𝟯𝟵𝟳

Dette svarer til 𝟵𝟬𝟰 timers frivilligarbejde lagt i rådgivningen fra januar til juni!

Her indregner vi den tid, vores frivillige rådgivere bruger på forberedelse og evaluering. Derudover kommer vores frivilligmøder, foredrag og supervision oveni hatten 🙌

Antal gruppemøder á 2 timers varighed: 𝟯𝟵 𝗴𝗿𝘂𝗽𝗽𝗲𝘀𝗲𝘀𝘀𝗶𝗼𝗻𝗲𝗿 𝗺𝗲𝗱 𝟱-𝟵 pårørende pr. gruppe. Dertil kommer gruppeledernes interne forberedelsestid og sparring.

Mange tror ofte, at vores betydelige indsats og imponerende resultater drives frem af langt flere personer, end vores forening faktisk består af….
..i skrivende stund er vi:

➡️ 𝟮𝟭 𝗳𝗿𝗶𝘃𝗶𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲 rådgivere og gruppeledere

➡️ 𝟰 𝗱𝗲𝗹𝘁𝗶𝗱𝘀𝗮𝗻𝘀𝗮𝘁𝘁𝗲 i teamet

Vi er glade for, at flere mennesker finder vej til og får støtte af vores tilbud, og vi er enormt stolte af den dedikerede indsats, vores frivillige bidrager med 🫂

Kunne du tænke dig at blive rådgiver? Læs mere om vores faglige fællesskab:

https://www.misbrugsportalen.dk/bliv-frivillig.aspx

Det er virkelig hjertevarmende, når der kommer en besked ind som denne fra en rådsøger i samtaleforløb til deres rådgive...
20/06/2025

Det er virkelig hjertevarmende, når der kommer en besked ind som denne fra en rådsøger i samtaleforløb til deres rådgiver.

Og ikke mindst er den personlige respons, vi får via både mail og vores feedback-system i Relatel, en kæmpestor motivation for vores frivillige rådgivere:

De ser aldrig den, de taler med, men de får et indblik i et menneskes liv, når det hele er allermest sårbart og komplekst.

De lægger frivilligtimer, faglighed og hjerte i hver samtale – med respekt for, at rådsøgeren tør række ud.

Når man så får at vide, at samtalerne har gjort en kæmpe forskel… så er det det hele værd. 🩵

➡️ Har du lyst til at gøre en forskel for misbrugsramte familier?

Læs mere om vores faglige fællesskab:

https://www.misbrugsportalen.dk/bliv-frivillig.aspx

”Det at sidde fysisk hver for sig i rådgivningen betyder 𝘪𝘬𝘬𝘦, at man sidder alene – det digitale fællesskab har vores k...
16/06/2025

”Det at sidde fysisk hver for sig i rådgivningen betyder 𝘪𝘬𝘬𝘦, at man sidder alene – det digitale fællesskab har vores konstante opmærksomhed,” fortæller vores faglige leder og frivilligkoordinator Jan Stig Salling.

Med ham i spidsen dyrker vi det sociale og faglige fællesskab på flere måder:

➡️ Vidensdelingsmøder 2 gange om måneden

➡️ 1 årligt fysisk frivilligarrangement med samvær og faglige oplæg

➡️ Månedlig gruppesupervision v. Birgitte Walhfelt

➡️ Et aktivt intranet til faglig sparring, erfaringsudveksling og anerkendelse af den fælles indsats

Frivilligheden er rygraden i Pårørende Netværket – Misbrugsportalen, og vi er dybt taknemlige for deres indsats.
Læs med, hvad vores skønne kollegaer Anita, Kirsten, Louise og Christine fortæller om fællesskabet i vores onlinebaserede forening 🩵

Når man driver en onlinebaseret forening med rådgivere spredt ud i alle hjørner af landet, kræver det noget særligt at skabe sammenhængskraft og kollegialt fællesskab.

🫂Vi er bevidste om, at det ikke opstår af sig selv bag skærmene – det kræver nærvær, struktur og opmærksomhed.

For når vores frivillige oplever, at de er en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor de bliver set, hørt og løftet, så styrker det ikke bare trivslen, men også fagligheden.

Hver dag hjælper vores rådgivere og gruppeledere med at skabe tryghed, overblik og håb for mennesker i komplekse kriser i en hverdag, hvor misbrug og afhængighed fylder.
🙌 Tak for jeres arbejde! 🙌

𝙁𝙤𝙧𝙨𝙠𝙚𝙡𝙡𝙚 𝙤𝙜 𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙𝙚𝙧 𝙢𝙚𝙡𝙡𝙚𝙢 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙩𝙤 𝙠𝙚𝙧𝙣𝙚𝙩𝙞𝙡𝙗𝙪𝙙 – 𝙠𝙤𝙧𝙩 𝙛𝙤𝙧𝙩𝙖𝙡𝙩:AKUTRÅDGIVNINGEN• Enkeltstående samtale• Åben alle hver...
11/06/2025

𝙁𝙤𝙧𝙨𝙠𝙚𝙡𝙡𝙚 𝙤𝙜 𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙𝙚𝙧 𝙢𝙚𝙡𝙡𝙚𝙢 𝙫𝙤𝙧𝙚𝙨 𝙩𝙤 𝙠𝙚𝙧𝙣𝙚𝙩𝙞𝙡𝙗𝙪𝙙 – 𝙠𝙤𝙧𝙩 𝙛𝙤𝙧𝙩𝙖𝙡𝙩:

AKUTRÅDGIVNINGEN
• Enkeltstående samtale
• Åben alle hverdage året rundt
• Varighed: ca. 15- max. 60 minutter
• Formål: Et lyttende øre og afklaring af næste skridt – hvad er den rigtige hjælp for mig og min familie her og nu?
• Ring ind på 𝟳𝟬𝟵𝟬𝟵𝟬𝟴𝟬

SAMTALEFORLØB
• Individuelt forløb på 4-8 samtaler
• Fleksibelt format: Samtalerne aftales løbende rådsøger og rådgiver imellem
• Varighed: ca. 1 time hver eller hver anden uge
• Formål: At gå i dybden med min specifikke livssituation sammen med min rådgiver og kigge på langsigtede løsninger
• Ansøges via www.misbrugsportalen.dk

𝗕𝗲𝗴𝗴𝗲 𝘁𝗶𝗹𝗯𝘂𝗱 𝗲𝗿 𝗴𝗿𝗮𝘁𝗶𝘀, 𝗻𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗮𝗹𝗲 𝗼𝗴 𝗱𝗿𝗲𝘃𝗲𝘁 𝗮𝗳 𝗱𝗲𝗱𝗶𝗸𝗲𝗿𝗲𝗱𝗲 𝗳𝗿𝗶𝘃𝗶𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲 🩵

𝑁𝑢 𝑜𝑛𝑙𝑖𝑛𝑒: 𝐶ℎ𝑟𝑖𝑠𝑡𝑜𝑝ℎ𝑒𝑟 𝑆𝑐ℎ𝑚𝑖𝑡𝑧 – om forældrerollen, når ens unge er i misbrugI sidste uge havde vi æren af at have besøg...
10/05/2025

𝑁𝑢 𝑜𝑛𝑙𝑖𝑛𝑒: 𝐶ℎ𝑟𝑖𝑠𝑡𝑜𝑝ℎ𝑒𝑟 𝑆𝑐ℎ𝑚𝑖𝑡𝑧 – om forældrerollen, når ens unge er i misbrug

I sidste uge havde vi æren af at have besøg af Christopher fra Komphash.dk i Bibliografen i Bagsværd.
Tak for at stille op og dele ud af din erfaring som behandler med særlig ekspertise i at støtte forældre til unge med hashmisbrug.

Christopher pegede bl.a. på:
• Hvordan man som forældre er nødt til at komme på omdrejningshøjde med den unges vilkår og de begrænsninger, som misbruget skaber
• At man som pårørende er nødt til at gennemgå et nødvendigt perspektivskifte for at møde den unge der, hvor vedkommende er
• Og at det er afgørende at skelne mellem personen og selve misbruget

Christopher formidler emnet om på en både og overskuelig måde, som vi håber kan være tankevækkende og lærerigt for mange pårørende til en ung, der kæmper med afhængighed.

🎥 Nu kan du se eller gense hele oplægget på vores YouTube-kanal,

Vi håber, det ikke bliver sidste gang, vi ser Christopher i Pårørende Netværket-regi!

Vi søger lige nu en studentermedhjælper, der kan være med til at styrke vores visuelle kommunikation og skabe engagerend...
08/05/2025

Vi søger lige nu en studentermedhjælper, der kan være med til at styrke vores visuelle kommunikation og skabe engagerende indhold på tværs af platforme som Instagram, LinkedIn og vores hjemmeside.

Alt vores arbejde foregår digitalt og telefonisk – og derfor er relevant, nærværende visuel og digital kommunikation helt afgørende for at nå ud til dem, der har brug for os.

🔗 Lyder det som noget for dig? Læs mere og ansøg senest d. 20. maj her: https://rb.gy/unb3np

NYE GRUPPEFORLØB FOR PÅRØRENDE𝐹𝑜𝑟𝑑𝑖 𝑚𝑖𝑠𝑏𝑟𝑢𝑔 𝑟𝑎𝑚𝑚𝑒𝑟 𝑙𝑎𝑛𝑔𝑡 𝑓𝑙𝑒𝑟𝑒 𝑒𝑛𝑑 𝑑𝑒𝑛 𝑎𝑓ℎæ𝑛𝑔𝑖𝑔𝑒 𝑝𝑎𝑟𝑡At være pårørende til en person med...
25/03/2025

NYE GRUPPEFORLØB FOR PÅRØRENDE
𝐹𝑜𝑟𝑑𝑖 𝑚𝑖𝑠𝑏𝑟𝑢𝑔 𝑟𝑎𝑚𝑚𝑒𝑟 𝑙𝑎𝑛𝑔𝑡 𝑓𝑙𝑒𝑟𝑒 𝑒𝑛𝑑 𝑑𝑒𝑛 𝑎𝑓ℎæ𝑛𝑔𝑖𝑔𝑒 𝑝𝑎𝑟𝑡

At være pårørende til en person med misbrug kan føles ensomt, og mange oplever, at de ikke kan tale åbent om deres situation.
I vores grupper kan du dele, lytte og få støtte fra du andre pårørende.

💬 "At kunne sige tingene højt til nogen, der forstår – både når der er håb, og når det hele er rigtig svært – har været uvurderligt.”

Vi starter to pårørendegrupper op, og der er stadig ledige pladser:
• Gruppe for forældre til ung/voksen i misbrug (inkl. dobbeltdiagnose)
• Gruppe for voksne børn opvokset i et hjem med misbrug

📌 Praktisk info:
• 8 møder over 4 måneder
• Gratis deltagelse
• 5-10 deltagere pr. gruppe
• Ledes af erfarne gruppeledere

Læs mere og ansøg om en plads her:
🔗 [www.misbrugsportalen.dk/gruppeforloeb.aspx]

Adresse

Copenhagen

Åbningstider

Mandag 15:00 - 18:00
Tirsdag 15:00 - 18:00
Onsdag 18:00 - 21:00
Torsdag 18:00 - 21:00
Fredag 18:00 - 21:00

Telefon

+4570909080

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Pårørende Netværket - Misbrugsportalen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Misbrugsportalens Rådgivning

Misbrugsportalens Rådgivning er et landsdækkende rådgivnings- og samtaletilbud, som mandag til fredag i dagtimer tilbyder gratis og anonym rådgivning og støttende samtaler til misbrugsramte og deres pårørende.

Rådgivningen har eksisteret siden 2013 og har til formål at hjælpe og støtte familier og individer berørt af misbrug, og har gennem årene rådgivet mere end 30.000 danskere.

Misbrugsportalens Rådgivning er blevet omlagt i ny struktur og organisering, forankret i Pårørende Netværket - Misbrugsportalen, hvor indsatsen fremadrettet vil blive videreudviklet og drevet, med et landskorps af frivillige, som løfter rådgivningen.

De primære kendetegn for rådsøgere, som ringer til Misbrugsportalens Rådgivning er udsatte eller sårbare familier og individer, der er berørt af konsekvenser, som et misbrig medfører.