Krops/ kærlighed og skygge terapeut. Det hele starter i dig ❤️
16/03/2026
Vi bliver formet af det, vi gentager.
De små bevægelser i hverdagen.
Måden vi reagerer på.
Måden vi taler til os selv på.
Måden vi møder os selv, andre – og livet på.
Langsomt tegner gentagelserne små stier i os.
Stier, der sætter sig i kroppen
og i vores system.
Til sidst går vi dem næsten uden at lægge mærke til det…
Ikke fordi vi bevidst har valgt dem,
men fordi vi har gået dem så mange gange før, at de føles trygge og velkendte.
Også selv når de ikke længere bærer os.
Også selv når de ikke fører os derhen,
hvor vi egentlig længes efter at være.
Sådan bliver mønstre og vaner til.
Men heldigvis er det også sådan,
nye veje bliver skabt!
For intet er helt fast - Intet er statisk.
Alt er i bevægelse.
Og hver gang du vælger at træde en ny sti,
selvom den virker ujævn og krævende i begyndelsen,begynder noget langsomt at ændre sig.
En ny vej bliver til.
Måske en vej,
der fører dig tættere på det sted,
hvor du i virkeligheden gerne vil være🧡
14/03/2026
08/03/2026
I dag er det kvindernes internationale kampdag 💖✨
I dag vil jeg ære min egen kvindelige styrke og natur.
Det bløde.
Det sanselige.
Det mærkbare.
Den vilde kvinde i mig.
Den følsomme kvinde.
Den skabende kvinde.
Den stille kvinde, der trækker sig ind og lytter.
For jeg er ikke den samme hver dag –
og det er meningen.
Som kvinder lever vi i en cyklus.
En indre rytme, der bevæger sig gennem os.
En dans mellem energi og hvile.
Mellem at åbne os mod verden
og trække os hjem i os selv.
Alligevel har mange af os lært,
at vi skal være lineære.
De samme hver dag.
Præstere det samme – hele tiden.
Men vores foranderlighed er ikke en svaghed.
Det er vores visdom.
Det er vores natur.
Det er vores kraft.
Når jeg begynder at ære min cyklus,
lytte til min krop
og komme i kontakt med mig selv igen,
giver jeg plads til alle de kvinder, jeg er gennem måneden.
Og dér begynder jeg at komme hjem.
Hjem til mig selv.
Glædelig kampdag til dig kære kvinde
✨ 💖
03/03/2026
Du skal ikke fixes - du er ikke i stykker.
Hvis du skal noget skal du næres - først og fremmest af dig selv.
Blid, kærlig og rummelig energi overfor dig ❤️
Glædelig fuldmåne og måneformørkelse i dag.
01/03/2026
Hallo and welcome beautiful spring 🌷🌱☀️
17/02/2026
🐍✨ Farvel til Slangens år – og velkommen til Ildhestens år 🐎🔥
Godt kinesisk nytår!
Vi har netop sagt farvel til Slangens år – et år, der har handlet om visdom, transformation og indre udvikling. Slangen inviterede os til at give slip på det, der ikke længere tjente os. Til at mærke efter. Til at stole på vores intuition. Det har været et år med dybde, refleksion og stille forandringer under overfladen.
Nu træder vi ind i Ildhestens år – og energien skifter.
Ildhesten står for passion, bevægelse, mod og handlekraft. Det er et år med fart, ild i hjertet og lysten til at skabe, udforske og bryde fri. Et år hvor vi kan mærke drivkraften tydeligere. Hvor vi tør tage springet. Hvor vi følger det, der føles levende.
Men 🔥
Selvom Ildhestens energi er kraftfuld og fremadstormende, er det vigtigere end nogensinde, at vi husker vores egne grænser. At vi ikke lader os rive med af tempoet. At vi mærker os selv undervejs.
Ild kan varme – men den kan også brænde.
Derfor bliver årets invitation:
✨ Følg din passion – men med jordforbindelse.
✨ Skab bevægelse – men med respekt for din energi.
✨ Sig ja – men kun når det også er et ja til dig selv.
Må Ildhestens år bringe mod, livsglæde og nye muligheder – men også balance, selvrespekt og nærvær.
Godt nytår 🧧🐎🔥
22/01/2026
💛
14/01/2026
I dag kan man næsten mærke forårets magiske kræfter nænsomt med med en viljens kraft tone frem🌱🌱
12/01/2026
Vi gik ind i vinterens energi for halvanden måned siden ❄️
Og den mærkes tydeligt nu, hvor sneen ligger som en dyne over landet.
I kinesisk filosofi er vinteren en tid for hvile, stilhed og dvale.
Som frøet i jorden, der endnu ikke er klar til at spire – men som samler kraft.
Selvom nytårsforsætter og forandringslyst ofte fylder meget, kan denne tid stadig kalde på refleksion.
At mærke efter retning.
At lade det, der skal spire, få dybere rødder – i stedet for at brænde hurtigt ud.
Vi bærer stadig efterårets energi med os.
Efterårets læring i at give slip.
I at lade det, der ikke nærer os, falde.
Og i at give plads til sorgen, som ofte følger med. Vinterens hvile giver rum til, at det kan bundfælde sig – og skabe plads til ny næring.
Ifølge kinesisk astrologi er vi stadig i Slangens år frem til midten af februar.
En tid for at skifte ham, før vi træder ind i Hestens år med mere handlekraft, frihed og mod 🐎
Så lad dig selv hvile lidt endnu.
Put dig i de varme dyner.
Læn dig ind i stilheden og mørket …
bare lidt endnu ✨
11/01/2026
At dele sig selv følelsesmæssigt i både glæde og sorg er vigtigt for os💛
Det skaber FORBINDELSE og KONTAKT til dig selv, og til dem du har i dit liv.
Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ind til kernen/v.Anne-Mette Thomsen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.
Det handler om at blive bevidst omkring sig selv ❤ Og slutte fred med det der er ❤ For at kunne skabe det liv man ønsker❤
Ind til kernen handler om at skabe bro imellem krop, sind og sjæl. Jeg er selv meget nysgerrig omkring, hvordan det hele menneske hænger sammen, og hvordan eks. ens tanker kan have indflydelse på spændinger, smerter og sågar sygdomme i kroppen. Og omvendt hvordan kroppens stagnation, smerte og spændinger kan have indflydelse på, vores tanker omkring os selv og andre. Alt sammen noget som har indflydelse på vores sjæle fred og livskvalitet.
Jeg hedder Anne-Mette er mor til Andrea og Elias og har siden 2016 arbejdet med min egen selv udvikling. Dette gjorde jeg på baggrund af, at jeg simpelthen var træt af mine egne negative nedadgående tankemønstre, samt min evige indadvendte dunken i hovedet på mig selv, og ja sandheden må frem - skrigen af især mine nærmeste kærlige relationer om at de ikke så mig, el. forstod mig el. ikke gjorde det som jeg forventede af dem.
I den process som jeg stadig er i, og tænker jeg kommer til at være i hele livet, har jeg haft lyst til at flygte fra alt det, der er med mig. Det er så frygtelig hårdt at åbne op for alle de lag der på godt og ondt er skabt i en. Vi er trygheds mennesker, så uanset om vi er i en relation der reelt set ikke gør os noget godt, el. vi har tanker som ikke gør os godt, el. en arbejdsplads vi ikke er glade for, så bliver vi i det. Fordi det er så enormt smertefuldt og ensomt at træde udenfor det, og skabe noget andet... noget andet, som vi ikke ved hvad er - endnu. Rimelig angst provokerende.
Dog med alt det jeg ved omkring mig selv igennem min egen selv udviklings rejse, ved jeg det er det hele værd. Jeg ved hvilke selvdestruktiv adfærdsmønstre jeg har, jeg ved når jeg går på automatpilot, og jeg ved når jeg skal trække stikket ud og have fokus på kærlighed til mig selv. Det er stadig benhårdt arbejde, og det kræver at jeg hver dag er vågen på mig, min energi og tage ansvar for mig selv.
Ind til kernen er alt det vi rummer og ejer. I min optik indeholder vi ALT - alt det vi ikke vil være, og alt det vi ønsker at være. Når vi bliver bevidst omkring os selv, tænker jeg vi kan skabe det liv vi ønsker og blive vores eget lys❤
“Fundamentet kan blomstre - hvis du selv ved hvad dit fundament er bygget af. Herfra kan du blomstre og være dig” ❤